At transcendentere og parallel bevidsthed!
At transcendentere er den tilstand, man opnår gennem TM: Transcendental Meditation, som efterhånden er en gammel meditations form bragt til vesten af Maharishi i 70'erne.
Når man mediterer TM, er man tilstede i nuet og bruger mantraet som en art holdepunkt.
På et tidspunkt bliver man - altså ikke kun det fysiske legeme, men også det mentale legeme - så meget til stede i NU'et at selv tanken ophører med at være der.
Det er at transcendentere!
I selv samme øjeblik, at du er bevidst om tilstanden, ophører denne promte - frustrerende nok - men så må man jo "op på hesten igen!"
Så kan man jo spørge om, hvad der lige er fedt ved at være i en tilstand, som ophører, når man bliver bevidst om, at man er der. :-)
Ja det skal jo nok opleves - eftervirkningerne er fantastiske og man føler sig meget udhvilet, klar i sit hoved og nærværende umiddelbart efter - altså fortsætter med at have nemmere ved at være til stede i nuet - og blot tanken alene kan få ting til at ske - det må være hensigten i sig selv, som er blevet "renset for støj" - og derfor er mere virkningsfuld.
Når vi kender til, hvor træt og rynket man kan blive af tankemylder/bekymring eller "Radio Luxenborg!" - så kan man også forestille sig, hvor dejligt det er at være helt tom for en eneste tanke - og ligeledes hvordan det, kan glatte rynker ud - ja det er ikke pjat - jeg har set det gentagne gange - den fysiske manifestation på at krop og hoved får intensiv hvile. :-)
Tanker trætter og slider.
For det er sandt, at tankene har det med at flyde frem og tilbage i tiden og det kræver enten en godt nærværsbeskæftigelse - eller disciplin - at være i NU'et 100 %.
Måske kender I bogen: "ZEN og kunsten at vedligeholde en motorcykel!" ?
Jeg forstod først rigtig bogen den dag, jeg sad på et værksted og slibede rust på min gamle WV.
Jeg kunne ikke gøre jobbet ordentligt, hvis jeg var uopmærksom et kort øjeblik. Så ville jg komme til at slibe lidt for hårdt. Derfor vænnedes jeg til det totale nærvær - uden tanker - Her og NU - og bagefter havde jeg det som om, jeg var vågnet efter en god og dyb søvn. Som efter en god meditation. :-)
Men om man er i NU'et med eller uden tanker - spirituel eller ej - så mener jeg at den "øvelse" det er at være uden tanker (at transcendentere!) åbner en port til en verden, hvor der er mange andre intense, udviklende og opløftende oplevelser at hente. Selv har jeg haft langt de fleste af mine "nær-guds-oplevelser" og "syn!" i forbindelse med meditation - som regel lige inden transcendens.
Så findes der også parallel universer såvel som parallel oplevelser. Nogen kan være tilstede på forskellige frekvenser på samme tid. Jeg har f.eks. oplevet at i forb. med meditation, at jeg både kunne recitere mit mantra (dybt inde i mig selv med en svag lyd!) - have en lydløs, visuel "film" kørende i et andet spor og i et 3. spor oplevede jeg et lys af - på samme tid intethed og nærvær - lig med transcendens.
Troede at det var et problem for dybden af min meditation, men fik af en svensk forsker, som var til stede for at studere nærguds-oplevelser hos mediterende - at vide, at det var et talent, jeg skulle sætte pris på. (Han havde studeret samme emne hos ekstrem sports udøvere.)
Det vil altså sige at man GODT kan være mentalt/spirituelt til stede i Nuet på samme tid, som man lader tankerne flyde i fortid og fremtid. Altså hvis man kan være mentalt i flere parallelle verdener på samme tid.
Men ligesom man skal lære at kravle før man kan gå - kan det da godt være at man skal øve sig i KUN at være ET sted ad gangen indtil DET lykkes. :-)
Min oplevelse af GUD er at det er en tilstand:
Jeg er GUD, Du er GUD, Vi er GUD. GUD er inden i os og uden om os. Men vi skal være åbne overfor den tilstand og vise den respekt, og fodre den med kærlighed bl.a.
Dalai Lama siger til tanken om en universel religion:
"Hvad mener du med det? At alle religioner skal forenes? Undertiden kalder jeg medfølelse den universelle religion. Men hvis du mener, at vi bør skabe en universel religion med nogle idéer fra 'en religion med nogle fra en anden, så synes jeg, det er tåbeligt.
Det er meget bedre at holde de forskellige religioner adskilt, så hver religion forbliver unik. Så vil mangfoldigheden af filosofier og mangfoldigheden af traditioner kunne tilfredsstille en mangfoldighed af mennesker.
Jeg tror, at selve grunden til, at der er opstået så mange forskellige religioner i verden er, at mennesker er forskellige og har forskellige forudsætninger. En enkelt religion ville aldrig kunne tilfredsstille alle, så det er meget bedre at have mange traditioner."
Om forskellen på Kristendom og Buddhisme siger han:
"Der er fundamentale forskelle, men der er fællestræk i praksis og et fælles budskab som budskaber om medfølelse, kærlighed, tilgivelse og fuldbyrdelse. Begge religioner stræber mod det samme."
(Sindets forvandling!)
I de gnostiske skrifter fra Nag Hammadi kan man læse at diskussionen også var aktuel, da Jesus levede. F.eks. beskrives det her, at mænd og kvinder er lige - lige så vel som at GUD ikke bør tilknyttes et bestemt køn.
Desuden at der findes en guddommelig kraft i enhver:
"Denne kraft er delt i øvre og nedre; den frembringer sig selv, vokser af sig selv, søger i sig selv, finder sig selv. Den er moder til sig selv, sin egen fader, sin egen søster, sin egen ægtemage, datter af sig selv, søn af sig selv - moder, fader, enhed og kilde til alt, hvad der eksisterer."
Jeg har også læst at Jesus i disse skrifter siger: "Søg og du skal finde!" På spørgsmålet om, hvor man skal søge efter GUD svarer han: "GUD findes i dig selv!" (Mon Jesus var Buddhist!)
(Tabernes evangelier)
