Mit (nye) liv med lydbøger.

I år debuterede jeg som begejstret bruger af lydbøger.
Eftersom jeg er temmelig taktil har jeg svært ved at læse en bog uden at foretage mig noget med mine hænder. Derfor er det primært blevet til bidder af faglitteratur og små filosofiske værker gennem de senere år. Jeg har savnet skønlitteraturen. Ikke bare den berigelse det giver at lytte til et lifligt litterært sprog, men også glæden over en god historie, har jeg savnet - og ønsket, jeg kunne dele med mange andre. Jeg kender en del ihærdige læseheste.

Heldigvis findes lydbøgerne og jeg har egentlig forsøgt mig nogle gange med lån på biblioteket uden held; enten har jeg fejlagtigt bragt casettebånd med hjem, eller disketterne har ikke kunnet kommunikere med mit old school Sony strereo anlæg. Jeg slap idéen igen, men vendte heldigvis tilbage i år, hvor det heldigvis endelig lykkedes.

Mit første lydbog, januar 2012: Hildegard af Anne Lise Marstrand Jørgensen. Gennem årene har jeg hørt om Hildegard af Bingen og læst nogle af hendes ting og endda lyttet til hendes kompositioner af ren nysgerrighed. Da bogen udkom, besluttede jeg mig for at stifte bekendtskab med den.

Nu er der endnu en ting, jeg skal forholde sig til, når jeg skal konsumere en roman. Hvor det før kun var selve bogens indhold og sprog, er det nu også oplæseren stemme og måde at læse på, der spiller ind i oplevelsen.

Jeg nød at få læst op, mens jeg malede på et stort maleri, strikkede lidt ind imellem eller dyrkede yoga. Jeg havde den der fornemmelse: DET her er luksus! I love it!
Jeg bemærkede oplæserens behagelige stemme og betoninger. Hun læste neutralt men alligevel tilpas levende. Jeg følte ikke, at hun på nogen måde overtog historien. Hun servicerede mig blot. Det var rart og det var en fantastisk spændende og velskrevet bog. Jeg nød processen i fulde drag - ja var vel nærmest opslugt og fortryllet.

Straks jeg var færdig med bind 1, kastede jeg mig over bind 2 og blev noget fortørnet over, at det var en helt anden oplæser. Det var ikke fordi, hun ikke gjorde det godt; hun gjorde det fremragende og tilpas neutralt og levende, fuldstændig som mit første oplæser bekendtskab.
Men jeg savnede den dybe, varme klang, som var i stemmen på den kvinde, der læste bind 1 for mig - denne klang havde jeg vænnet mig til og nok nydt, uden at vide det.

Jeg kastede mig optimistisk over endnu en bog, denne gang skrevet af en (dansk) mand - og måske var det også derfor, den blev læst op af en mand. Han havde en god og neutral stemme som jeg knap nok bemærkede. Han lod ordene komme foran sin egen personlighed. Desværre var romanen så kedelig og for mig ligegyldig, at jeg efter 2 disketter ikke gad at bruge mere tid på den. Der blev fortalt om nogle mennesker og deres trivielle gøren og laden. Men man kom ikke ind under huden på dem. De forblev uinteressante.

Så lykkedes det mig igen at hjembringe casettebånd. ØV, det var ellers en af mine yndlingsforfattere. NU har jeg lært lektion og får både bestilt og hentet det korrekte medie, som det hedder i bibliotekets nomenklatur.

Min 3. lydbog (afsluttet) blev af en for mig ny forfatter, som jeg dog havde hørt nævnt nogle gange: Champagnepigen af Leonora Christina Skov. God oplæser; dog irriterede det mig, at når hun "talte" for en mand, gjorde hun sin stemme dyb, hvilket gjorde den unuanceret i sin betoning og dermed monoton. Det gjorde også at mandestemmerne kom lidt for meget i forgrunden, idet kvinde stemmerne ikke bemærkedes, da oplæseren blot brugte sin egen naturlige stemme.

Bogen var kort. Heldigvis for det, for den handlede om et miljø, som ikke siger mig så meget, og den var ikke overvældende berigende.
Men et godt stykke inde i bogen blev den lidt spændende og jeg satte stor pris på den overraskende slutning til sidst. Bogen bekræfter det, de fleste af os ved; at når nogen mennesker udsætter andre for dumme og ubehagelige ting, er de sikkert selv blevet udsat for noget lignende engang.

Efter en kort pause, hvor jeg lyttede til noget musik, fik rørt mig lidt og spist, satte jeg spændt den næste roman på anlægget. Denne roman er skrevet af en anden dansk forfatter, som jeg også har hørt om, men ikke kender til. Men her måtte jeg give op:
Oplæseren "overdøvede" bogen og min mulighed for at bruge min fantasi og glide ind i historien. Selve hendes stemme var ubehagelig rusten, enten på grund af alderdom eller på grund af for mange cigaretter. Den skurrede i mit øre. Men derudover dramatiserede hun sine betoninger lige en tand for meget efter min smag. Jeg tænkte, at jeg nok ville vænne mig til det. Men da hun flere gange små-råbte og på skift vrængede og talte affekteret, måtte jeg erkende; at det kunne jeg ikke rumme. Hun irriterede mig grænseløst - men der kan naturligvis være en sammenhæng mellem måden, historien er skrevet på, og hendes måde at læse op.

Men jeg har da fået lavet det meste af en perleplade....

Man får det, man betaler for. Historien om et motions center.

....men derfor kan man jo godt få noget brugbart, ja ligefrem ønsket, selv om man ikke spenderer en mindre formue, alt afhængig af ens behov.

Der var den skønneste panorama udsigt udover et solbeskinnet, snedækket Svendborg, og hvis jeg ikke gad at nyde dette dejlige åsyn, kunne jeg blot sænke blikket ned på skærmen foran mig, hvor jeg, mens jeg cyklede, kunne vælge mellem adskillige TV-kanaler - og ellers var der jo også en masse interessante mennesker i alle aldre, at kigge på.

I mit tilfælder her, handler det i høj grad om valget mellem luksus/komfort og hygge/tryghed.

Som beskrevet i min blog: processen ud af stressen - har jeg trænet kredsløbstræning i ca. 2 måneder i et kommunalt regi kaldet Quick Care - i forbindelse med sygdom.
Det har givet mig en lyst til at være i god form - dog ikke nødvendigvis synligt, men i høj grad mærkbart.
Jeg har besluttet mig til, at jeg som minimum vil leve op til sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 min. træning med høj puls, mindst 3 gange om ugen.
Herudover render jeg på trapper, passer (nu) mit arbejde, går ture og dyrker yoga næsten daglig. Men jeg får ikke cyklet efter at jeg er flyttet til Svendborg, som er en charmerende by med mange bakker og små, ensrettede gader, brostensbelagte torve m.m. Ikke gunstige cykelbetingelser. Får dog kørt nogle enkle fritids ture ud til vandet om sommeren. Men det er jo ikke nok.

Anyway; min gratis træning via Quick Care sluttede i mandags og jeg har siden tænkt over, hvilke af byens tre centre, jeg skulle frekventere. Jeg har kigget på priser, beliggenhed og på, hvad man reelt set får, for pengene. To af byens centre har en aftale med kommunen, så man som ansat kan få lidt rabat.

Efter et grundigt studie af tre kyndigt informerende hjemmesider - og alle tre centre har jeg set i virkeligheden - valgte jeg til sidst den dyreste løsning - men med rabat og sjovt nok kører de netop med et særligt kampagne tilbud for nye medlemmer i denne uge: En gratis bog til en værdi af 300 kr.: Christian Bitz' bog "Verdens Bedste Kur". Bogen tager udgangspunkt i det nordiske køkken og indledes med en konkret 4-ugers madplan, som garanterer dig et vægttab på 1-2 kilo om ugen.

Jeg havde naturligvis overvejet at fortsætte min træning på det lille, men hyggelige sted, hvor jeg havde været de sidste måneder og hvor jeg følte mig godt tilpas, på nær lige det, at der er så småt at det kan være en pine at sidde på motionscyklen med en stor svedende og ildelugtende person meget tæt på begge sider - og meget tæt på hyggeområdet, hvor folk kan sidde og betragte dem der træner. (min store vibrerende popo som bevæger sig fra side til side over sadlen.) Det hele er lissom lidt for trangt - og nu med Quick Cares træneprojekt for alle kommunens langtids sygemeldte og de meget populære hold i dette og hint, så ER der en del trængsel både ved maskinerne og i omklædningsrummet, baderummet m.m.

Desuden er der et sammensurium af høje, skingre lyde på øverste etage fra de to rum, med hver deres musik og råberi, feks. zumba i det ene rum og spinning i det andet samt lyden fra radioen i træne rummet. I den nederste tage er der der lydene fra h.h.v. de tre TV apparater med forskellige programmer på, radioen og de forskellige maskiner. Jeg brugte ørepropper en stor del af tiden, jeg var der. Men en af de ting der gjorde udslaget er, at jeg ikke orker at være omgivet af Quick Care trænere, selvom de er søde mennesker, så vil deres tilstedeværelse hele tiden minde mig om, at jeg har været langtids syg og er blevet tvunget ind i et projekt og er blevet observeret i smug m.m.

Da jeg valgte det sted, jeg nu har meldt mig ind i, vidste jeg ikke, at der er meget mere roligt og behageligt. Men jeg vidste, at det er betydeligt større og at der er både sauna og dampbad. Og DET er noget jeg sætter overordentlig stor pris på i denne her kulde.
Afstanden til alle tre centre er den samme, men det bliver nemmere at cykle hen til mit nye sted, når det bliver forår. Der er ingen stejle bakker, jeg skal kæmpe mig op ad.

I går ringede jeg så lige for at høre, hvad, jeg skulle have med af beviser for, at jeg er ansat i kommunen, så jeg kunne få min rabat. Jeg talte med en rar og hyggelig kvinde, som gjorde mig i godt humør og hun fortalte også om deres kampagne tilbud. Jeg kan træne for 249 kr. om måneden, men skulle betale en startpakke på 295 kr. - 100 kr. mere end på mit gamle hyggelige sted. Til gengæld kan jeg så deltage i alle hold, komme når jeg har lyst, gå i wellnes afdelingen og have en gratis gæst med m.m.

Da jeg efter en times træning, hvoraf jeg på cyklen havde tilbagelagt 8 km. - sad alene i dampbadet og blev blød i nakken og varm helt ind til midten, tænkte jeg: Det her er den ultimative luksus, jeg elsker det og føler mig smålykkelig. Det er det hele værd!

Da jeg så mødte op i dag, pakket og klar, blev jeg mødt af endnu en venlig kvinde - ikke på den der servicemindede lidt anstrengte måde - men afslappet og naturligt - og jeg blev meldt ind og blev indtrueret i, hvordan jeg kunne bruge mit medlemskort, dels til at logge ind ved ankomst, dels så jeg kunne bruge skab i omklædningsrum. Hun beklagede, at hun var alene bag skranken, så hun kunne ikke vise mig rundt, men jeg skulle endelig komme og spørge, hvis der var noget, jeg var i tvivl om. Og i startpakken var der også en aftale med en træner. Jeg kan bestille tid, når jeg har lyst til at blive instrueret i maskinerne og evt. få lagt et program.

Men jeg er nok lidt anarkistisk, hvad programmer angår.
Jeg gør alligevel altid, hvad jeg har lyst til og i det tempo, som lige passer mig. Så et program vil næppe komme på tale. Men en intro til de noget anderledes og meget mere ergonomiske maskiner, kan jeg vel altid få glæde af. Jeg måbede, da jeg så det kæmpe store omklædnings lokale som var væsentligt større end i det lokale badeland - og inddelt i små afsnit. Der var rolig, blid musik, tydeligvis ikke fra en radio.

Jeg gik ned i den modsatte ende af det meget store trænings lokale og satte mig på en cykel. Der var rigtig mange kredsløbsmaskiner, jeg talte 11 cykler, en del løbebånd, adskillige trædemaskiner af forskellig art og alle med en lille skærm foran, hvor man dels kan se TV, dels kan følge med i sin egen træning. Jeg var lige lidt imponeret over, at skærmen viste mig en opsummering, da jeg trykkede på slut, så jeg kunne se min gennemsnitsfart, puls m.m.

Maskinerne ver placeret i små ø'er med temaer som: Mave/lænd - ryg - bryst - skulder/nakke m.m. Det hele er meget overskueligt og pædagogisk og maskinerne er behagelige og nærmest komfortable. Jeg nøjedes med at udforske den ø med prædikatet Mave/lænd, hvor der var 5 gode maskiner. Bagefter gik jeg i dampbad og kiggede mig omkring i wellness området, som var svagt og behageligt oplyst, enkelt og smagfuldt indrettet og der var, udover en sauna, et dampbad, en experience bruser (ved ikke lige, hvad det er endnu.) en koldt vands bruser, også 3 ligge stole af en slags. Det lignede sten eller magneter, som overfalden var belagt med. Her var også svag, behagelig og afslappende musik, hvilket der i øvrigt også var i trænings afsnittet.

Foran receptionen er der flere små borde, hvor der ligger et pænt udvalg af dagens aviser og der står kaffe til fri afbenyttelse. Lidt tilbagetrukket er en sofa lounge og jeg så et skilt der pegede ned mod et lokale med squash. Der tilbydes flere former for massage, fys og healing, akupunktur m.m. Det hele virker meget rummeligt, alsidigt, vel indrettet og rart. Jeg er glad og glæder mig allerede til jeg skal af sted igen.

Nåh ja, og jeg kan træne i alle centre i landet....