Nu må jeg også se at blive voksen.......

.....siges undskyldende om sig selv, hvis man lige er lidt barnlig - og måske urealistisk?
Måske ansvarsløs?
Måske bare lidt fjollet?
Jeg ved det ikke, har blot hørt det mange gange nok til, at jeg er blevet nysgerrig på, hvad det vil sige at blive voksen - altså udover det åbenlyse fysiske fænomen, hvor man går fra at have en barnekrop til en fuldt udviklet en af slagsen.

Om mig selv kan jeg sige, at jeg føler mig voksen, men ikke kedelig og ikke uden mit indre legebarn i behold. For mig personligt betyder det at være voksen blot det, at være ansvarlig og troværdig - og til dels erfaren og uddannet enten i livets skole eller via etablerede uddannelser.
Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være en adskillelse mellem ovennævnte kvaliteter og så det at have det sjovt og ikke lade sig presse ind i nogle givne færdigt designede stramme rammer.

Har hørt flere mænd beskrive sig selv som værende en "glad drengerøv!"
Når jeg hører netop det udsagn, forestiller jeg mig noget i stil med at man godt kan tjene penge og klæde sig nogenlunde pænt på, men man har nogle fjollede og/eller uansvarlige interesser som eks. kombinationen biler og fart, druk og fodbold o. lign.
Men det er blot mine forestillinger, jeg ved ikke, hvad der eksakt menes med den betegnelse.
Det modsatte - altså kønsmæssigt - skulle det så være en "glad tøsenumse" - og skulle det så betyde at man er en voksen kvinde som går i strutskørter og ruller på rulleskøjter - eller er det en der både kan have gang i en suppegryde og lave påklædningsdukker (til sig selv!) på samme tid?

Betyder det der med drengerøven i virkeligheden bare, at man ikke føler sig kedelig og konform, men at man holder af fest og humor, f.eks. det, jeg vil betegne som "drenge-røvs-humor"; Stand up, "falde på halen" og lign. (?)
Hvad er der galt i at være en voksen person?

Selve ordet voksen er jo ganske attraktivt så længe man er et barn - ja en tilværelse som voksen er da noget mange ser frem til, måske primært fordi, man så selv kan bestemme over sig selv. Dette indebærer så desværre også, at man selv skal betale sine regninger og selv rydde op og gøre rent efter sig selv.

Når nogen siger: Jeg er ikke blevet helt voksen endnu! - mon så de mener: "Jeg har ikke rettet mig ind!" (?) Eller; "Jeg er ikke blevet som min forældre!" (?)
Dette emne må jeg lige forske lidt mere i. Synes at det er ærgerligt at det, man går det meste af en barndom og glæder sig til, skal ende op med at have et kedeligt ry.

Jeg har det fint med at være voksen på helt min egen måde. Men det kan da nemt tænkes, at der vil være nogen, som ikke mener, at jeg altid agerer på en måde, de vil betegne som "voksent".
Det er ikke mit problem, så længe jeg er ansvarlig og troværdig og pålidelig - og selv kan holde mig ud. :)

Min principielle holdning omkring princip slaveri. Artikel fra 1987

At holde fast i sine principper, er at stå fast ved en holdning, man på et eller andet tidspunkt har ønsket at tilslutte sig uden at tillade en revidering i forhold til den aktuelle situation, samt til en eventuel udvikling og ændring af de forhold, som i sin tid var gældende, da princippet blev grundlagt.

At fravige et princip bliver betegnet som karakter svaghed i særdeleshed inden for venstreorienterede organisationer og faggrupper samt andre konservative grupper i samfundet, hvor åbenhed, udvikling og nysgerrighed efter at betragte tingene i nye, ofte spændende perspektiver som regel bliver fejet af bordet som svaghedstegn og manglende standhaftighed.
Sikke noget liberalistisk/anarkistisk djævelskab!

Sædvane er, at vi mennesker danner meninger ud fra de oplevelser, vi bliver stærkt påvirket af i en personlig udviklingsperiode i vort liv, der oftest er mest intens i de yngre år.

Vi sætter os nogle mål for tilværelsen og tager måske en uddannelse, hvorefter vi tillader os at kalde os for eksperter indenfor et bestemt område, som vi så koncentrerer os om resten af livet, med mindre vi bliver udsat for nye, voldsomme begivenheder, der ændrer vort syn på tilværelsen.

I den mellemliggende periode, bliver vi præget af mere og mere snæversynethed, idet vi ikke længere sanser, hvad der sker omkring os med ligeså stor interesse og entusiasme, som i den meningsgrundlæggende fase.

Vi opfatter ikke at verden ændrer sig i stor hast, så vore synspunkter ikke længere er tidssvarende og vi nægter os selv at blive påvirket af omstændighederne i samme grad som tidligere, med mindre vi bliver tvunget til det.

Inden for billedkunstens verden er der selvfølgelig også masser af principper om dels, hvordan man konstruerer en komposition og bygger et billede op, dels hvordan man bedømmer og vurderer et billedes kommunikation og værdi o.s.v. Principper der sagtens kan fraviges med originalitet og dygtighed, uden at nogen af den grund vil mukke over det.

Men et princip, som jeg især holder af, er at hver gang du skal hen og tegne en croquis model fra en ny vinkel, er du nødt til at glemme, hvordan foden stod i forhold til ansigtet og det øvrige i den forrige tegning. Du bliver ganske simpelt nød til at kigge på modellen med nye øjne, inden du forholder dig til hvor på billedet du skal placere balance punktet og hvilke former, der er mest fremtrædende. Ellers vil det blot gå hen og blive et dårligt plagiat af et fastbrændt synsindtryk på nethinden, og din udvikling og evne til at se og gengive det sete, er stagneret totalt. Din udvikling som kunstner er gået i stå!

Som underviser har jeg set voksne mennesker, der sidder lige foran en flot, svungen model, og som alligevel tegener en stiv og kantet krop, som en ubehjælpelig barnetegning. Disse mennesker tillader ikke sig selv at åbne øjnene op og se på modellen, men tegner blot en krop, sådan som de mener at en krop ser ud. F.eks. tegnede en af mine elever en lang hals, selvom den pågældende ikke havde nogen mulighed for at se nogen hals fra den vinkel, hvorfra modellen blev tegnet. Dette er synes jeg, et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at kunne se. Derefter stillingtagen og først derefter en eventuel gengivelse.

Fordi du een gang i dit liv har oplevet at mænd med buskede øjenbryn er upålidelige, er det jo ikke sikkert, at de alle sammen er det. Eller dem du har haft uheldige erfaringer med, har måske ændret sig siden sidst, således at mænd med buskede øjenbryn nu generelt set er de rareste personer i denne verden.

Det jeg ønsker at sige er; se dig omkring, oplev tingene i fornyet tidsenhed og få nye oplevelser. Forhold dig til den givne situation ud fra de gældende omstændigheder lige her og nu. Hvordan er virkeligheden i dag? Hvad har jeg selv af viden og resurser, hvad er det for nogle nye mennesker, jeg er iblandt? Kan denne her situation overhovedet sammenlignes med noget, jeg har oplevet før? Hvad er der sket siden sidst der gør, at noget har ændret sig og hvilken mening vil være realistisk og rigtig at have i dag i den givne situation?

Er det muligt at nogle forhold har ændret sig, sådan at nogle af dine idealistiske holdninger ikke længere har nogen værdi? Er jeg selv det samme menneske med de samme ønsker, eller har jeg forandret mig så langsomt, at jeg ikke har opdaget det? Kan jeg overhovedet lide at spise morgenbrød fra bageren hver søndag, eller er det bare en vane der blev grundlagt engang, hvor det var toppen af luksuriøs nydelse, fordi der ikke var nogen alternativer? Er jeg stadigvæk tilhænger af fri abort, eller har brugen af den mulighed i vort samfund og min egen ændrede opfattelse af etiks adfærd flyttet mit synspunkt i en modsat retning?

Det er jo så nemt at have principper, man kan læne sig op ad. De kedelige beslutninger i livet kan klares hurtigt ved hjælp af venstrehånds arbejde. Det er besværligt at tage stilling. Som kunstner er det interessant, et absolut "must" at gøre det igen og igen, ellers er du så godt som død.
Så jeg er principielt en varm fortaler for principslaveriets ophævelse.

Lotte Haubart 1987