Jeg bor indtil videre på Frederiksberg tæt på Blågårdsplads, så det blev der, jeg blev oprettet som bruger af de københavnske biblioteker - og hvor jeg fandt ud af, at Frederiksberg ikke bliver regnet med til Københavns kommune. Altså, jeg vidste da godt at det er en kommune for sig selv; men så meget en del af København er det dog, at det undrer mig at man ikke kan arbejde sammen på bibliotekerne.
Udvalget i lydbøger på Blågårdsplads bibliotek er ikke ret stort, men så kan jeg jo glæde mig over, at jeg frit kan benytte en lang række af biblioteker. Jeg scannede dog titlerne igennem på boghylderne og fandt tre bøger, som jeg kunne tænke mig at lytte til.
Den første blev : "Libra de Luca" af Mikkel Birkegaard
En ret skøn bog om bøgernes og oplæsernes magt - velskrevet og spændende, dog med en lidt banal og forudsigelig slutning.
Vidunderlig indlæsning af Paul Becker som varierede sin stemme på bedste vis alt efter, hvem af romanens personer, som skulle til orde - og ofte fik oplæsningen en lille latter frem hos mig, fordi det var så godt.
Men man kan sige, at en bog som netop handler om oplæsningens kunst, stiller store krav til oplæseren.
Jeg var mere end tilfreds og var godt underholdt, mens jeg h.h.v. lavede yoga og strikkede babytøj.
Min anden lydbog her i den østlige del af Danmark blev: "Hellige tåber" af Johanne Harris.
SvarSlet(Forfatteren til "Chocolat!"
Helt klart en roman som ville være værd at filmatisere - masser af gode billeder poppede i hvert fald op for min indre skærm - og efter nogen tid, da romanen endelig fik fat i mig, blev det et spændende og på flere planer farverigt bekendtskab.
Peter Høgs: "Forestillinger om det tyvende århundrede" læste jeg for en del år siden og var fortryllet af det fyldige, sprog og de mange visuelle detaljer som gav svulstige og farvestrålende billeder på min indre skærm.
SvarSletHer, mange år efter er det en fornøjelse at opdage at lige netop denne lille del af hans forfatterskab, stadigvæk har godt tag i mig. Som lydbog er den ligeså fascinerende og fantastisk og det var et dejligt "gensyn" :)
"Det uperfekte menneske" af Jørgen Leth er en spændende og yderst interessant beretning om et særligt menneskes liv - et menneske som rejser rundt i verden og oplever, føler, suger til sig, bearbejder, skaber, giver videre gennem artikler, digte, film og andre projekter sammen med andre lige så spændende, karismatiske og inspirerende mennesker.
SvarSletEfter den voldsomme debat om nogle ganske få sætninger i nævnte bog som er taget ud af kontekst - ja, det er jo ikke helt galt at kalde det for en hidsig person hetz mod Jørgen Leth i en stor del af medierne - blev jeg nysgerrig efter at tilegne mig viden, så jeg kunne danne mine egne forestillinger og meninger om denne mand.
Jeg lånte lydbogen og den blev læst op af selve forfattere og mit indtryk er positivt. Jeg interesserer mig mildest talt ikke for sport og min interesse for jazz er begrænset. Alligevel kedede jeg mig ikke der, hvor disse emner var det store tema for beretningen om Lets liv. Jeg nød at læse, fordi han kommer både udenom og indeni og gør det så godt og sanseligt og nuanceret at lige pludselig vedrører det også mig.
Jeg kan da godt undre mig over at et modent og belevent menneske forelsker sig i helt unge piger. Jeg forstår fascinationen af det fremmedartede, det perfekte, det sanselige, det erotiske og det æstetiske. Men jeg forstår ikke, at han ikke foretrækker en mere ligeværdig partner som kan inspirere ham intellektuel - og jeg forstår ikke at han har lyst til at være seksuelt sammen med mennesker, som er yngre end hans børn.
Men jeg behøver jo heller ikke at forstå ham i alt. (Af og til forstår jeg heller ikke mig selv.)Jeg kan godt respektere ham alligevel.
Jeg oplever IKKE at han udnytter de unge kvinder, som hetzen antyder. Det er tydeligvis gensidige relationer til alles tilfredsstillelse om end, det ikke lige er det samme udbytte, de får ud af relationerne. Men det er vel også lige meget, hvis alle er frivilligt med i legen og nyder den.
Efter bogen er jeg tilbage med en god følelse af at have været et menneske nært; et "rigtigt menneske" på godt og ondt, et særligt talentfuldt, ærligt og sanseligt og eksperimenterende menneske.
Jeg må erkende, at denne mand som jeg ikke har kendt til tidligere, nu har indfanget mig så jeg bliver nødt til at gå mere i dybden og se nogle af de film, han har lavet.
Jeg er ikke fascineret af "kendisser" generelt og følger ikke så meget med i deres gøren og laden. Derfor ved jeg så lidt. Nu ved jeg lidt mere og det føles godt og jeg oplever Jørgen Leth som et meget varmt menneske.
Jeg er glad for, at jeg valgte denne bog...
rettelse i ovenstående: Der står at bogen er læst op af selve forfattere. Der skal selvfølgelig så FORFATTEREN! Altså Jørgen Leth.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg har set verden begynde! - af Carsten Jensen - er en skøn beretning om en rejse gennem Asien og mødet med mange forskellige, spøjse og mere eller mindre interessante personer. Han skriver vidunderligt og detaljeret - og formår at beskrive alt det usagte mellem mennesker på en måde, så det føles som om, man selv er til stede.
SvarSletHan har læst lektien hjemmefra og bidrager undervejs med relevant viden - og der er visuelle beskrivelser, samtaler, mærkelige oplevelser, betagende møder - alt sammen krydret med sympatiske holdninger.
Lydbog nummer 2 her i Ryparken, hvor jeg nu har boet i en måned.
SvarSletEftersom jeg har købt en andelsbolig, er der stor sandsynlighed for, at jeg bliver her i mange år.
Efter en hyggelig arbejdes søndag med andre af beboerne i boligforeningen, er jeg optimist. :)
"Vikariatet" af Inge Lise Hornemann med super god oplæsning af Torben Sekov fascinerede mig for en stund. Det vil sige, der var et flow som gjorde, at jeg kom hurtigt gennem den og jeg var nysgerrig på, hvad der ville ske. Man kan godt sige, at det var en god roman. Men jeg undrede mig lidt, da den var slut. Kunne nemlig ikke helt se fidusen - eller skal vi sige "forløsningen!" - og her, blot nogle dage efter, kan jeg næsten ikke huske bogen. Jo da, den var velskrevet og interessant. Men jeg blev ikke rigtig klog på, om vores hovedperson udviklede sig undervejs.....så dehhh...ved ikke, hvad jeg skal mene.
"Domino" af Iselin C. Hermann - oplæst af forfatteren - er en hyggelig lille, velskrevet roman om kærlighed og dobbeltspil. Det bedste ved bogen er nok, at man virkelig føler sig hensat til Paris.
SvarSlet"Flugten fra Frank" af Herbjørg Wassmo var lidt af en skuffelse. Jeg genfinder ikke den samme betagelse af historie og sprog, som jeg tidligere har fundet. Historien irriterer mig og det gør også oplæseren, som indtil flere gange lægger trykket forkert på stavelser eller læser så langsomt og ufølsomt,at man helt mister grebet om indholdet. Dette er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er med en medlevende og nuanceret oplæsning, for ikke at historien skal "gå i stå!" Kan ikke afgøre, om oplæsningen er skyld i min skuffelse over indholdet.
SvarSlet"Terningemanden" af Luke Rhinehart har jeg jo læst adskillige gange siden 80'erne, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med den - og hvor den kom til at præge en del af mit liv i en periode.
SvarSletDer er noget, som fascinerer mig ved denne bog - ikke mindst muligheden for at udleve flere autentiske personligheder på skift og på samme tid i en tilfældig rækkefølge bestemt af et terningekast. Der er flere ting i bogen, som jeg absolut ikke bryder mig, men som udfordrer min moral i høj grad. Dog har jeg valgt at leve med dette, fordi bogen i den grad inspirerer mig og underholder mig.
Denne gang fik jeg så historien på lydbog, eminent oplæst af Kim Jansson, ja faktisk så eminent, at jeg flere gange blev bevidst om, hvor fantastisk godt det var - og hvor svært, kan jeg forestille mig, da der er en del lyde i stedet for ord. Nok en af de bedste oplæsninger, jeg har lyttet til.
Lidt om forfatteren:
SvarSletGeorge Cockcroft blev født i USA. Hans far var ingeniør og hans mor var embedsmand. Han modtog sin BA fra Cornell University og sin MA og PhD i psykologi fra Columbia University. Han blev gift med Ann ??? den 30. juni 1956 og de har tre børn sammen.
Efter at have modtaget sin PhD begyndte han at undervise. Han underviste blandt andet i zen og vestlig litteratur. Han fik første gang ideen om at leve efter terningeslag, da han luftede den til en forelæsning. Reaktionen var en blanding mellem fascination og foragt, hvilket overbeviste ham om, at der kunne blive en roman ud af ideen. Han havde lang tid før Terningemandens udgivelse eksperimenteret med terninger, men dette havde en langsom fremdrift på romanen.
I 1970 blev han forfatter på fuld tid, og i 1971 mødtes han med en forlægger og fik udgivet Terningemanden. På samme tid blev han "leder af terningekulten". I 1971 prøvede han desuden at skabe et terningecenter i New York City.
I 1975 var han involveret i en verdensomsejling i en stor trimaran-ketch. Efterfølgende har han brugt tid på en sejlbåd i Middelhavsområdet, hvor han underviste i engelsk.
"Dette burde skrives i nutid" er en gabende kedelig bog, som jeg ikke engang vil kalde for en roman, da den hverken har sprogperler, handling, holdning eller blot underholdning. Det var kun fordi, den var så kort, at jeg holdt ud - og så var jeg også lidt nysgerrig efter at finde ud af, om den aldrig rigtig ville komme i gang. Det gjorde den ikke.
SvarSletJeg var lige ved at tro, at jeg var ramt ind i en stime af kedelige og ligegyldige bøger, da jeg startede på "Berlinerpoplerne" af Anne B Ragde. I starten virkede det nemlig lidt kedeligt, at skulle høre om en bondemands arbejde i stalden, en bedemands trivielle liv og en bybøsses hysteriske forhold til nogle glasfigurer - for ikke at tale om en kvinde og hendes hundeklinik. ikke lige fire områder, som optager mig voldsomt. Men efter et stykke tid - da de fire mennesker mødtes - kom der godt gang i historien og den blev faktisk ret spændende og med en overraskende slutning. Ikke helt dum. :)
SvarSlet"Den ukendte hustru" af Leif Davidsen er velskrevet, spændende, underholdende og oplysende på samme tid.
SvarSletDet var et behageligt møde med en anmelderrost forfatter - og ham er jeg slet ikke færdig med.