9 timer og 40 min. i selskab med Liselotte Krogager (oplæseren), trisse Gejl (Forfatteren) og Harald Hügler (hovedpersonen) var knap 10 timer i spænding, velunderholdt med stof til fordybelse og velkomponerede sætningskonstruktioner, harske synspunkter sat på spidsen, familiedramaer og en fuldtændig uforudsigelig udvikling.
"Patriarken" er en fremragende og vedrørerende roman som ind imellem fik mig til at længdes efter enten at bide negle eller at ryge - og som fik mig til at knibe en tåre uden at den blev sentimental.
Virkelig en god bog - faktisk med flere hovedpersoner, dog med patriarken som omdrejningspunkt - og ikke flere personer end at man hele tiden kunne følge med i historiens udvikling og kunne huske, hvem der var hvem.
Skøn bog - lad mig lige få noget mere fra denne pen...
Jeg havde da helt glemt at Cecil Bødker stod bag nogle af mine yndlingsbøger som barn; Silas og den sorte hoppe m.fl.
Men stemningen i romanen "Siffrine" er umiskendelig i samme stil. Skøn og herlig lille historie fortalt gennem et barn eller nærmere en sjæls oplevelser. Meget troværdigt i øvrigt.
Fint læst op af Anne M.Storm-Olsen - men alt for kort, kun 6 timer. Dejlig, dejlig bog.
"Sulebulen" af Mikael Niemi er egentlig en herlig utraditionel science fiction bog i et forfriskende uhøjtidligt sprog. Men efter 2 CD'er synes jeg, at jeg havde fået nok "mandehørm" - ingen tvivl om, at bogen er skrevet af en (fanden-i-voldsk)mand, for mænd om mænd - med kvinder som det sædvanlige tilbehør. Det bliver man som kvinde træt af i det lange løb. Så det var et hyggeligt men selvvalgt kort bekendtskab.
Jeg forsøgte mig lige med endnu en science fiction roman - dem var jeg jo så glad for i mine unge dage. Denne gang blev det "Vandrende sjæle" af Stephanie Meyer. En meget lang og spændende roman på 18 cd'er, det vil sige godt 21 timer oplæst af Tammi Øst. Bogen har et spirituelt islæt og et (desværre) noget romantisk sentimentalt i den sidste del. Man kan sige, den var en krydsning mellem en Iain Banks roman og en Barbra Cartland - men heldigvis kun i slutningen. (Gid man kunne få Iain Baanks på lydbog!) Romanen var dog ganske god og jeg læste (lyttede) gerne endnu en af samme genre af denne forfatter. Men da jeg var på bibliotekets hjemmeside for at checke andre muligheder, blev jeg bekendt med, at forfatteren primært skriver vampyrfortællinger for unge romantikere. Så det bliver nok mit sidste møde med denne forfatter. Men det var nogle intense og spændende timer, så længe det varede.
Paulo Coelho: "Elleve minutter!" hørt på 8 timer og 26 min. Oplæst flydende af Dianna Vang. Bogen? Tjahhh... jeg synes den startede godt, men udviklede sig lidt for meget til at blive en blanding af Maria Markus og Barbra Cartland.
Masser af erotik og romantiske ungpigetanker uden dog at bidrage med noget nyt - samme orgasmebeskrivelser, som man ser det de fleste steder - altså intet nyt under solen.
Lidt kedelig faktisk - eller jeg er for hærdet. Tænkte på, at bogen nok ville sige mig mere før jeg fyldte 30, end den gør i dag. Den var bedst der, hvor det ikke handlede om sex.
"Siden blev det for pænt" af Trisse gejl er en meget velskrevet bog om en alkoholiseret forfatter. faktisk en spændende fortælling med mange gode pointer. men jeg bliver lidt træt af alle de whiskysjusser og flasker med hvidvin, som bliver åbnet og drukket tidligt på dagen - ja jeg kan nemt lugte den syrlige brækfremkaldende ånde gennem selverkendelse - og kan forstå, hvorfor hendes mand har lyst til andre kvinder. Jeg bliver vred på hende - på den måde, hun forvalter sit moderskab. Men jeg kan i nogen grad også sætte mig i hendes sted.
Bogen er rigtig fint oplæst af en kvinde, hvis navn, jeg ikke kan se på grund af et stort klistermærke - malplaceret ovenpå nyttige data :(
Jeg vil gerne læse mere af Trisse Gejl - men orker ikke mere alkoholikeradfærd - den så jeg nok af, da jeg boede i Sønderborg og ofte blev vækket om natten af en hysterisk og egoistisk, fuld veninde. Hun var tilsyneladende klog, venlig og normal, når hun var ædru - men når hun var fuld, var hun ondskabsfuld og umulig og et opslidende bekendtskab.
Så kastede jeg mig forventningsfuld over "Min broders vogter" af Leif Davidsen. Han læser selv op. Han har jo en meget behagelig stemme, men læser desværre ret så monotomt. Det var nu ikke det der gjorde, at jeg kastede håndklædet i ringen efter 2 cd'er. Ærlig talt, jeg synes, der gik for meget politisk uden(k)rigs korrespondent i den - på bekostning af "roman" Øv!
9 timer og 40 min. i selskab med Liselotte Krogager (oplæseren), trisse Gejl (Forfatteren) og Harald Hügler (hovedpersonen) var knap 10 timer i spænding, velunderholdt med stof til fordybelse og velkomponerede sætningskonstruktioner, harske synspunkter sat på spidsen, familiedramaer og en fuldtændig uforudsigelig udvikling.
SvarSlet"Patriarken" er en fremragende og vedrørerende roman som ind imellem fik mig til at længdes efter enten at bide negle eller at ryge - og som fik mig til at knibe en tåre uden at den blev sentimental.
Virkelig en god bog - faktisk med flere hovedpersoner, dog med patriarken som omdrejningspunkt - og ikke flere personer end at man hele tiden kunne følge med i historiens udvikling og kunne huske, hvem der var hvem.
Skøn bog - lad mig lige få noget mere fra denne pen...
Jeg havde da helt glemt at Cecil Bødker stod bag nogle af mine yndlingsbøger som barn; Silas og den sorte hoppe m.fl.
SvarSletMen stemningen i romanen "Siffrine" er umiskendelig i samme stil. Skøn og herlig lille historie fortalt gennem et barn eller nærmere en sjæls oplevelser. Meget troværdigt i øvrigt.
Fint læst op af Anne M.Storm-Olsen - men alt for kort, kun 6 timer. Dejlig, dejlig bog.
"Sulebulen" af Mikael Niemi er egentlig en herlig utraditionel science fiction bog i et forfriskende uhøjtidligt sprog.
SvarSletMen efter 2 CD'er synes jeg, at jeg havde fået nok "mandehørm" - ingen tvivl om, at bogen er skrevet af en (fanden-i-voldsk)mand, for mænd om mænd - med kvinder som det sædvanlige tilbehør.
Det bliver man som kvinde træt af i det lange løb. Så det var et hyggeligt men selvvalgt kort bekendtskab.
Jeg forsøgte mig lige med endnu en science fiction roman - dem var jeg jo så glad for i mine unge dage.
SvarSletDenne gang blev det "Vandrende sjæle" af Stephanie Meyer.
En meget lang og spændende roman på 18 cd'er, det vil sige godt 21 timer oplæst af Tammi Øst. Bogen har et spirituelt islæt og et (desværre) noget romantisk sentimentalt i den sidste del. Man kan sige, den var en krydsning mellem en Iain Banks roman og en Barbra Cartland - men heldigvis kun i slutningen. (Gid man kunne få Iain Baanks på lydbog!)
Romanen var dog ganske god og jeg læste (lyttede) gerne endnu en af samme genre af denne forfatter. Men da jeg var på bibliotekets hjemmeside for at checke andre muligheder, blev jeg bekendt med, at forfatteren primært skriver vampyrfortællinger for unge romantikere.
Så det bliver nok mit sidste møde med denne forfatter. Men det var nogle intense og spændende timer, så længe det varede.
Paulo Coelho: "Elleve minutter!" hørt på 8 timer og 26 min. Oplæst flydende af Dianna Vang. Bogen? Tjahhh... jeg synes den startede godt, men udviklede sig lidt for meget til at blive en blanding af Maria Markus og Barbra Cartland.
SvarSletMasser af erotik og romantiske ungpigetanker uden dog at bidrage med noget nyt - samme orgasmebeskrivelser, som man ser det de fleste steder - altså intet nyt under solen.
Lidt kedelig faktisk - eller jeg er for hærdet. Tænkte på, at bogen nok ville sige mig mere før jeg fyldte 30, end den gør i dag. Den var bedst der, hvor det ikke handlede om sex.
"Siden blev det for pænt" af Trisse gejl er en meget velskrevet bog om en alkoholiseret forfatter. faktisk en spændende fortælling med mange gode pointer. men jeg bliver lidt træt af alle de whiskysjusser og flasker med hvidvin, som bliver åbnet og drukket tidligt på dagen - ja jeg kan nemt lugte den syrlige brækfremkaldende ånde gennem selverkendelse - og kan forstå, hvorfor hendes mand har lyst til andre kvinder. Jeg bliver vred på hende - på den måde, hun forvalter sit moderskab. Men jeg kan i nogen grad også sætte mig i hendes sted.
SvarSletBogen er rigtig fint oplæst af en kvinde, hvis navn, jeg ikke kan se på grund af et stort klistermærke - malplaceret ovenpå nyttige data :(
Jeg vil gerne læse mere af Trisse Gejl - men orker ikke mere alkoholikeradfærd - den så jeg nok af, da jeg boede i Sønderborg og ofte blev vækket om natten af en hysterisk og egoistisk, fuld veninde. Hun var tilsyneladende klog, venlig og normal, når hun var ædru - men når hun var fuld, var hun ondskabsfuld og umulig og et opslidende bekendtskab.
Så kastede jeg mig forventningsfuld over "Min broders vogter" af Leif Davidsen. Han læser selv op. Han har jo en meget behagelig stemme, men læser desværre ret så monotomt. Det var nu ikke det der gjorde, at jeg kastede håndklædet i ringen efter 2 cd'er. Ærlig talt, jeg synes, der gik for meget politisk uden(k)rigs korrespondent i den - på bekostning af "roman" Øv!
SvarSlet