Februar 2015 GYS!

Mellem 30-40.000 anslås mødte frem til mindehøjtideligheden på Østerbro mandag aften den 16. febr. Foto: Linda Kastrup © Scanpix - Jeg var der selv, lige efter jeg fik fri fra arbejde.

Mit dårlige ben-karma!

Lige inden jul fik jeg en meniskskade, da jeg en enkelt gang dristede mig til en zumba-time. Knæet vred om og det gjorde ondt. Jeg gik med det ca. 3 uger og det blev væsentligt bedre, så jeg trak i træningstøjet for at genoptage arbejdet med at hive min krop fri af sofahyggen og et halvt år med smertehelved på grund af hælespore - fedme og dårlig form generelt.
Allerede ved opvarmningen, meget enkle gulvøvelser, forvred jeg atter mit knæ og denne gang kunne jeg ikke støtte på benet efterfølgende.
Igen måtte jeg finde mig i at man ikke kunne se noget på røntgen, men denne gang kunne jeg så - klog af skade - insistere på, at der var noget galt.
Og det kunne min læge godt acceptere, skønt der intet var at se på mit ben, ligesom der et halvt år tidligere intet var at se på min hæl.
Min læge kunne se at jeg humpede rundt og ikke kunne støtte. Så hun anbefalede mig at købe en stok og sendte fluks en henvisning til ortopædkirurgisk klinik.

Det var godt med stokken i begyndelsen men efterhånden kunne jeg gå igen med stramt støttebind, ja faktisk helt normalt den sidste uge inden operationen. Men det gjorde ret ondt om natten og det var svært at finde en stilling, som jeg ikke kravlede ud af igen i søvne. Og heldigvis holdt jeg fast i, at der skulle kigges på mig, for da jeg efter nogen ventetid endelig kom til forundersøgelse på Frederiksberg Hospital den 5. februar, var lægen ret overbevist om, at der var en meniskskade og han anbefalede operation.

Den 20. februar blev jeg ambulant opereret og ganske rigtigt var der meniskskade, som blev fjernet - altså den del af menisken, som var skadet. Men der var også 2 steder med tiltagende slidgigt og en gammel korsbåndsskade.
Jeg fik en masse smertestillende medicin med mig hjem og var temmelig tummelumsk. Allerede lørdag aften sagde min mave fra og jeg besluttede at trappe ud af medicin og droppe kaffe.
Men ak oh ve oh klage.
I mellemtiden havde jeg fået en voldsom tandpine,der blussede voldsomt op hver gang, jeg ikke var på piller, så jeg tog lige te par nætter med morfin med det resultat, at jeg dels sov glimrende og smertefrit, men også faldt i søvn hele tiden de efterfølgende dage.

I dag fik jeg en akut rodbehandling og er nu smertefri uden piller! Jahhh!
Da min mave begyndte at brokke sig afhjalp jeg mavesmerterne med Lifewave-plaster, som jeg også havde klistret på kæben - det tog tog toppen af tandpinen indtil pillerne virkede - og jeg havde også sat plaster på knæet selv om det - barokt nok - var eneste sted, jeg ikke havde smerter, kun ømhed efter operation.

Allerede om lørdagen kunne jeg gå rundt i min lejlighed uden støtte.
I dag, da jeg var ved tandlægen, var det så min første dag ude i luften og verden efter operationen i fredags. Jeg tog bussen den ene vej og gik hjem i det fine solskinsvejr. Desværre glemte jeg min stok i farten og den kunne jeg godt have brugt, da jeg gik meget langsomt hjem. Da jeg var nået halvvejs tænkte jeg, at jeg havde været en smule for kæk og optimistisk, så jeg har taget det roligt resten af dagen og der har ikke været hævelser eller andre mén.
Jeg har godt nok et kæmpe stort og ømt blå-grønt mærke på bagsiden af mit ben. Jeg håber ikke, det har nogen betydning, da der ikke er feber eller hævelse.

Nåh, men jeg er ikke færdig. Min tandlæge skal lave rodbehandlingen færdig og på mandag skal jeg have en masse vaccinationer inden min tur til Nepal. Må hellere gå en lille tur i morgen også.

Byen på den anden ende i frygt, sorg og vrede!
Nåh ja, hvad værre var, at vi har haft et mindre terrorangreb i Kbh i weekenden den 14-15. febr, med 2 uskyldigt dræbte og 4 sårede politibetjente. Det ene af angrebene var ved synagogen i Krystalgade. Så ugen op til min sygemelding har handlet en del om det; bl.a. med væbnet politi i døgndrift på min arbejdsplads og i området, hvor jeg bor tæt på den jødiske skole. Jeg har været grådlabil og min nærmeste familie og jeg samt rigtig mange, jeg kender har været meget berørt af det - det er jo lige her, tæt på, hvor jeg bor, det skete. Den første angreb var lige ved siden af mine børnebørns favoritlegeplads fredag eftermiddag, hvor de heldigvis ikke var der. Men der var mange andre børnefamilier, som måtte flygte ud af Fælledparken med børnene under armen.
En dokumentarfilm-instruktør blev dræbt ved Krudttønden på Østerbro og en jødisk vagt blev dræbt ved synagogen i Krystalgade. R.I.P.