lørdag den 27. juni 2015

Den danske sommer, når den er mest uforudsigelig og flere lydbøger.


Den var et hit - skønt jeg godt kendte romanen fra for meget lang tid siden - og filmen - så fik jeg så mange nye detaljer med ved at få den behagligt oplæst af Paul Hüttel.
Velskrevet, spændende og vedrørende bog. Jeg håber, der er flere lydbøger af Klaus Ridfbjerg.

6 kommentarer:

  1. Jeg kastede mig fluks over endnu en roman af Klaus Rifbjerg - og blev skuffet.
    "Jordbær" er så ligegyldig og kedelig, at jeg gav op efter kun en enkelt CD - skønt den var fint oplæst af Christine La Cour.

    SvarSlet
  2. Men så fik jeg heldigvis gang i "Nøleren" - også af Klaus Rifbjerg, og den er fantastisk velskrevet og interessant
    Den er oplæst af Sune Pilgaard, som har en lidt anstrengt mørk stemmeføring, som om, han forsøger at gøre sin stemme dybere, end den er. Desværre også en noget unuanceret oplæsning. Men det gik da, romanen vandt over oplæseren denne gang.

    SvarSlet
  3. "Bliv hvor du er" af Margaret Mazzantini er en ubehagelig roman, som gav mig en meget dårlig smag i munden.
    Jeg fortsatte dog så langt som til at høre tre CD'ere, inden jeg opgav, da jeg ikke rigtig kunne se meningen med den ubehagelige del af romanens indhold. Ingen grund til at fortsætte der.

    SvarSlet
  4. "Når den blå Hane galer" af Synnøve Søe lagde jeg på hylden allerede efter få min. med ligegyldige og irriterende detaljer.
    Der må godt være lidt kød på.

    SvarSlet
  5. "Fifty Shades of Grey" af E.L.James er en trilogi. Jeg fik fat i den første, som hedder; "Fanget".
    Jeg blev positivt overrasket.
    Dels var den faktisk ret spændende, dels fokuserede den meget mere på det psykologiske og fortællerens overvejelser og refleksioner, end den handlede om SM - som den er opreklameret til at være fortaler for.

    Det synes jeg slet ikke, den er, tværtimod. Romanen beskriver jo netop mødet mellem den umiddelbart sunde, unge kvinde, der ikke lader sig kue - og den følelseskolde, dominerende mand med en ulykkelig barndom.
    At han så er både ufattelig rig og ufattelig smuk, tjahh, knap så troværdig, men ok, der skal vel være en motivation for at tåle hans lunefulde humør.
    Det glæder mig at hovedpersonen siger fra i slutningen af bogen.

    Jeg kan dog nok regne ud at den undertrykkende mand får hende i sit net igen, eftersom der er endnu to bøger i serien. Dem behøver jeg dog ikke at læse - så underholdende og berigende er den så heller ikke.
    Men et interessant bekendtskab.

    Grete Tulinius læste den fremragende op - ja ligefrem charmerende. Hun har en stor del af æren for, at bogen på trods af den noget populistiske stil, blev en ok god oplevelse.

    SvarSlet
  6. "Stalins køer" af den prisvindende Sofi Oksanen var et interessant men knap så spændende et bekendtskab. Faktisk kedede jeg mig lidt undervejs, da der var mange gentagelser og opremsninger eller det var Maria Stokholms lidt usammenhængende måde at læse op på.
    Man kan sige at emnet var intersant at høre om; Det estiske dilemma, at elske sin hjemstavn og være flov på samme tid - og fænomenet spiseforstyrelser.
    Måske var det simpelthen FOR socialrealistisk til mig.
    Jeg hørte halvdelen af bogen og syntes ikke, der kom så mange nye ting frem undervejs. Det var nærmere en opremsning af et tidsforløb med mange afstikkere tilbage i tiden.
    Men ros for emnet, som jeg ikke er stødt på før.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.