Først fik jeg fat i "Flugten til Amerika" af Irene Dische. Jeg synets at romanen var så usympatisk, at jeg ikke fortsatte efter den første diskette.
Men SÅ fik jeg fat i "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer. Jeg har aldrig brudt mig om forfatteren , der udtaler sig om snart sagt hvad som helst på diverse medier. For mig har han virket mest af alt som en vranten kværrolant.
Men så, da Ida og jeg var på Bornholm og jeg læste nogle forskellige litterære passager op fra et ugeblad, "snublede" vi over et særdeles poetisk og velskrevet afsnit af Knud Romer. Det gjorde mig nysgerrig og jeg bestilte fluks en bog på biblioteket.
Jeg er ovenud begejstret. Selve historien er skam mægtig interessant, men ikke nok til, at jeg havde "hængt på" uden den mageløse litterære kvalitet og herlige "leg med ord" og de originale sætnings-konstruktioner.
Knud Romer læste selv op, hvilket irriterede mig i starten, da hans noget kantede og skarpe stemme ikke er til godnathistorier. Men som daglæsning fungerede det fint og jeg var da en smule bedåret af den lollandske betoning.
Så alt i alt en god oplevelse og nu er jeg overbevist om, at Knud er et godt og varmt menneske på trods af hans altid så mutte og betuttede fremtoning. Og jeg læser gerne mere fra den hånd.
Linda Olssons roman "Det gode i dig" er en sælsom og spændende fortælling. Man skal holde ørerne stive, da handlingen foregår i en vekselvirkning mellem tider og steder. De meget nære beskrivelser griber en om hjertet på en voldsom måde uden at det bliver sentimentalt. Plottet er unikt og særdeles egnet til en film.
Indlæsningen af Githa Lehrmann er helt i top med nærvær og indlevelse, som aldrig bliver så dramatisk, at den tager opmærksomheden fra romanen.
"Senor Peregrino" af Cecilia Samartin er en dejlig saftig, farvemættet, sprudlendene roman, lige efter mit hoved. Forfatteren er cubansk amerikaner og skrivestilen er latinamerikansk. I like a lot! I kontrast til varmen og temperamentet i historien, står oplæser Maryann Fay Lertofts kølige, skarpe stemme, hvor oplæsningen virker lidt som om, hun står på en talerstol foran en større forsamling og skal tale højt og tydeligt. Det går lidt ud over intensiteten og "musikken" i romanen. Man kan så ikke klage over, at hun overdramatiserer, som andre oplæsere, især ældre skuespillere, ofte gør det. Oplæsningen er præcis og neutral.
Nøøøj, hvor jeg kedede mig til Lisa Genovas "Et helt nyt liv. Jeg var ellers så begejstret, da jeg sin tid læste "Stadig Alice", men måske var det primært, fordi den var fagligt relevant for mig, da jeg studerede demenssygdomme.
Jeg opgav denne her gang efter 2 Cd'er med en følelse af, at jeg ikke rigtig var kommet i gang med romanen endnu, men at det hele var den vanlige amerikanske grundige indførelse i, hvordan livet var, inden der skete det, som det hele drejer som om i enten film eller roman.
Det blev så heller ikke bedre af at oplæseren Anne lynggård, som ellers har en charmerende, lys stemme, læste hver eneste sætning med præcis den samme melodi med trykket konsekvent lagt forkert. Det blev mere en art monotom dogme-kult oplæsning, end det blev en nogen lunde neutral understøttelse af en tekst.
ØV! Jeg synes, jeg er lidt uheldig for tiden. "Længsel på bestilling" af Janina Katz er udmærket til at falde i søvn på, men at lytte til er den dog frygtelig kedsommelig. Ok oplæsning af Jette Mechlenburg. Romanen er tilsyneladende uden mål, plot eller formål. Det minder mest af alt om en person, som er optaget af noget praktisk, mens tankerne flyver lidt i alle retninger. Hvad skal jeg lige bruge det til? Der var dog små morsomme pruttebemærkninger. Men ellers......GAAAB! Jeg kedede mig bravt, så opgav efter kun en enkelt CD: ØV!
ØV! Jeg synes, jeg er lidt uheldig for tiden. "Længsel på bestilling" af Janina Katz er udmærket til at falde i søvn på, men at lytte til er den dog frygtelig kedsommelig. Ok oplæsning af Jette Mechlenburg. Romanen er tilsyneladende uden mål, plot eller formål. Det minder mest af alt om en person, som er optaget af noget praktisk, mens tankerne flyver lidt i alle retninger. Hvad skal jeg lige bruge det til? Der var dog små morsomme pruttebemærkninger. Men ellers......GAAAB! Jeg kedede mig bravt, så opgav efter kun en enkelt CD: ØV!
Først fik jeg fat i "Flugten til Amerika" af Irene Dische.
SvarSletJeg synets at romanen var så usympatisk, at jeg ikke fortsatte efter den første diskette.
Men SÅ fik jeg fat i "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer.
Jeg har aldrig brudt mig om forfatteren , der udtaler sig om snart sagt hvad som helst på diverse medier. For mig har han virket mest af alt som en vranten kværrolant.
Men så, da Ida og jeg var på Bornholm og jeg læste nogle forskellige litterære passager op fra et ugeblad, "snublede" vi over et særdeles poetisk og velskrevet afsnit af Knud Romer.
Det gjorde mig nysgerrig og jeg bestilte fluks en bog på biblioteket.
Jeg er ovenud begejstret. Selve historien er skam mægtig interessant, men ikke nok til, at jeg havde "hængt på" uden den mageløse litterære kvalitet og herlige "leg med ord" og de originale sætnings-konstruktioner.
Knud Romer læste selv op, hvilket irriterede mig i starten, da hans noget kantede og skarpe stemme ikke er til godnathistorier. Men som daglæsning fungerede det fint og jeg var da en smule bedåret af den lollandske betoning.
Så alt i alt en god oplevelse og nu er jeg overbevist om, at Knud er et godt og varmt menneske på trods af hans altid så mutte og betuttede fremtoning. Og jeg læser gerne mere fra den hånd.
Linda Olssons roman "Det gode i dig" er en sælsom og spændende fortælling.
SvarSletMan skal holde ørerne stive, da handlingen foregår i en vekselvirkning mellem tider og steder. De meget nære beskrivelser griber en om hjertet på en voldsom måde uden at det bliver sentimentalt. Plottet er unikt og særdeles egnet til en film.
Indlæsningen af Githa Lehrmann er helt i top med nærvær og indlevelse, som aldrig bliver så dramatisk, at den tager opmærksomheden fra romanen.
"Senor Peregrino" af Cecilia Samartin er en dejlig saftig, farvemættet, sprudlendene roman, lige efter mit hoved. Forfatteren er cubansk amerikaner og skrivestilen er latinamerikansk. I like a lot!
SvarSletI kontrast til varmen og temperamentet i historien, står oplæser Maryann Fay Lertofts kølige, skarpe stemme, hvor oplæsningen virker lidt som om, hun står på en talerstol foran en større forsamling og skal tale højt og tydeligt. Det går lidt ud
over intensiteten og "musikken" i romanen.
Man kan så ikke klage over, at hun overdramatiserer, som andre oplæsere, især ældre skuespillere, ofte gør det.
Oplæsningen er præcis og neutral.
Nøøøj, hvor jeg kedede mig til Lisa Genovas "Et helt nyt liv.
SvarSletJeg var ellers så begejstret, da jeg sin tid læste "Stadig Alice", men måske var det primært, fordi den var fagligt relevant for mig, da jeg studerede demenssygdomme.
Jeg opgav denne her gang efter 2 Cd'er med en følelse af, at jeg ikke rigtig var kommet i gang med romanen endnu, men at det hele var den vanlige amerikanske grundige indførelse i, hvordan livet var, inden der skete det, som det hele drejer som om i enten film eller roman.
Det blev så heller ikke bedre af at oplæseren Anne lynggård, som ellers har en charmerende, lys stemme, læste hver eneste sætning med præcis den samme melodi med trykket konsekvent lagt forkert. Det blev mere en art monotom dogme-kult oplæsning, end det blev en nogen lunde neutral understøttelse af en tekst.
ØV! Jeg synes, jeg er lidt uheldig for tiden.
SvarSlet"Længsel på bestilling" af Janina Katz er udmærket til at falde i søvn på, men at lytte til er den dog frygtelig kedsommelig.
Ok oplæsning af Jette Mechlenburg.
Romanen er tilsyneladende uden mål, plot eller formål. Det minder mest af alt om en person, som er optaget af noget praktisk, mens tankerne flyver lidt i alle retninger.
Hvad skal jeg lige bruge det til?
Der var dog små morsomme pruttebemærkninger. Men ellers......GAAAB!
Jeg kedede mig bravt, så opgav efter kun en enkelt CD:
ØV!
ØV! Jeg synes, jeg er lidt uheldig for tiden.
SvarSlet"Længsel på bestilling" af Janina Katz er udmærket til at falde i søvn på, men at lytte til er den dog frygtelig kedsommelig.
Ok oplæsning af Jette Mechlenburg.
Romanen er tilsyneladende uden mål, plot eller formål. Det minder mest af alt om en person, som er optaget af noget praktisk, mens tankerne flyver lidt i alle retninger.
Hvad skal jeg lige bruge det til?
Der var dog små morsomme pruttebemærkninger. Men ellers......GAAAB!
Jeg kedede mig bravt, så opgav efter kun en enkelt CD:
ØV!