Sidste år lagde jeg "Det gode i dig" af Linda Olssen på hylden fordi den var for tung og trist. Så startede jeg på en anden roman fra hendes forfatterskab; "Astrid og Veronika" som jeg netop lige har gjort færdig. Den var også trist om end, god at falde i søvn på og med en fin lille historie om, hvordan et venskab kan udvikle sig.
Det irriterede mig dog grænseløst at hvert kapitel skulle startes med et par svenske strofer, som blev lidt akavet oplæst og som jeg ikke forstod så meget af. De burde nok enten være oversat eller helt undladt. En anden ting, som jeg blev lidt ærgerlig over er, at historien var bygget op over "en forfatter, som var taget til et afsidesliggende hus for at skrive en roman" - den har man ligesom hørt mange gange efterhånden, ikke så opfindsom at vikle arbejdet ind i selve romanen - i hvert fald ikke, når det allerede er gjort så ofte.
Jeg undrede mig også over, at vi hele tiden skulle have detaljerede informationer om maden og madlavningen. Det kom til at virke som ligegyldigt fyld.
Linda Olsson skriver skam fint og Githa Lehrmann er god til at læse op. Men jeg tænker, at jeg ikke vil lytte til flere af hendes bøger. Det er simpelthen for deprimerende og skellettet er for spinkelt.
"Krukke" om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen Perfekt og dejligt oplæst af Katarina Lewkowitch.
Louise havde adgang til hele arkivet. Det vil sige kassevis af personlige kærlighedsbreve og dagbøger.
Jeg synes, at bogen er meget velskrevet, men jeg kunne godt have undværet en del af brevene, som var stort set ens, de fleste af dem, og handlede om pik i kusse længsel og lidenskabelig savn.
Til gengæld synes jeg at starten, der omhandlede Suzanne Brøggers barndom var interessant og forfærdelig på en måde, så jeg fik dyb medlidenhed med den lille pige, og forstod, hvorfor, hun havde brug for og ikke kunne andet, end at være "anderledes".
Den sidste del, hvor der dels var flere analyser og som dels handlede om hendes forfatterskab var særdeles interessant. Her bliver man mindet om, at pressen fortæller een historie, mens virkeligheden kan være en ganske anden.
Jeg blev efterladt med en følelse af ømhed for Suzanne og et stort ønske om, at hun er lykkelig og trives i det liv, hun har nu.
Og jeg fik også lyst til et gensyn med hele hendes forfatterskab. Da !Fri os fra kærligheden" i sin tid udkom, læste jeg den og den kom til at betyde en hel del for mig. Den var på flere måder revolutionerende. Så Suzanne Brøgger har altid haft en høj stjerne hos mig, om end, jeg har undret mig over hendes offentlige, erotiske eskapader.
"Den Gyldne Buddha af Clive Cussler er en spændingsroman. Pudsigt nok forekommer både H.H.Dalai Lama og Putin som romanfiguer. Forfatteren virker meget respektfuld i sin måde at beskrive Dalai Lama på og jeg synes, han har gjort Putin noget mere sympatisk, end han tilsyneladende er i virkeligheden. Mægtig underholdende historie - lidt for meget krigssplatter i den aller sidste del, men ellers en fin bog. Nu var det jo titlen, som tiltrak mig, så jeg tror ikke, jeg vil kaste mig over flere af forfatterend spændingsromaner.
Meget skøn og charmerende oplæsning af Thomas Gulstad.
Mikkel Birkegaard er altid god for en spændende roman om noget så tilsyneladende kedeligt som bøger, biblioteker og bogantikvariater. "Kjærstads Alfabet" er ingen undtagelse om end, den ikke kommer helt på højde med "Libra de Luca". Alligevel er der samme stemning: "Gamle dage i København, støvede bogreoler og en person, som respekterer sin mester" og den er ret herlig og blev nogenlunde ok oplæst af Esben hansen.
"Maria callas" af Maria Helleberg var mest spændende i starten, da den handlede om hendes opvækst. Da hun bliver voksen er det primært en endeløs række af koncertbeskrivelser, hvilket bliver trivielt i længden. Jette Mechlenburg har en slidt og trist stemme, men hun læser ellers fint op i et roligt tempo.
"Siden blev det for pænt" af Trisse Gejl har jeg vidst hørt før. I hvert fald var der hen imod slutningen af romanen nogle ting, jeg genkendte. Bogen blev veloplagt oplæst af - nåh, det kan jeg ikke se, der sidder et klistermærke! :( Hvor irriterende.
"Anyway", romanen handler om et tema, der allerede så rigeligt er tærsket langhalm på; nemlig en forfatter jeg-person som dels har problemer med at få skrevet sin næste bog, dels drikker som en havnearbejder. GAAAAB! Der er dog ind imellem gode sekvenser, f.eks. relationerne til andre og der er også litterære perler; gode stemnings-beskrivelser. Det hele virker meget realistisk. SÅ realistisk, at det føles som om, man i virkeligheden læser i forfatterens egne dagbogsnotater. Ind imellem føles det faktisk lidt indiskret.
Sidste år lagde jeg "Det gode i dig" af Linda Olssen på hylden fordi den var for tung og trist.
SvarSletSå startede jeg på en anden roman fra hendes forfatterskab; "Astrid og Veronika" som jeg netop lige har gjort færdig.
Den var også trist om end, god at falde i søvn på og med en fin lille historie om, hvordan et venskab kan udvikle sig.
Det irriterede mig dog grænseløst at hvert kapitel skulle startes med et par svenske strofer, som blev lidt akavet oplæst og som jeg ikke forstod så meget af. De burde nok enten være oversat eller helt undladt.
En anden ting, som jeg blev lidt ærgerlig over er, at historien var bygget op over "en forfatter, som var taget til et afsidesliggende hus for at skrive en roman" - den har man ligesom hørt mange gange efterhånden, ikke så opfindsom at vikle arbejdet ind i selve romanen - i hvert fald ikke, når det allerede er gjort så ofte.
Jeg undrede mig også over, at vi hele tiden skulle have detaljerede informationer om maden og madlavningen. Det kom til at virke som ligegyldigt fyld.
Linda Olsson skriver skam fint og Githa Lehrmann er god til at læse op. Men jeg tænker, at jeg ikke vil lytte til flere af hendes bøger. Det er simpelthen for deprimerende og skellettet er for spinkelt.
"Krukke" om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen
SvarSletPerfekt og dejligt oplæst af Katarina Lewkowitch.
Louise havde adgang til hele arkivet. Det vil sige kassevis af personlige kærlighedsbreve og dagbøger.
Jeg synes, at bogen er meget velskrevet, men jeg kunne godt have undværet en del af brevene, som var stort set ens, de fleste af dem, og handlede om pik i kusse længsel og lidenskabelig savn.
Til gengæld synes jeg at starten, der omhandlede Suzanne Brøggers barndom var interessant og forfærdelig på en måde, så jeg fik dyb medlidenhed med den lille pige, og forstod, hvorfor, hun havde brug for og ikke kunne andet, end at være "anderledes".
Den sidste del, hvor der dels var flere analyser og som dels handlede om hendes forfatterskab var særdeles interessant.
Her bliver man mindet om, at pressen fortæller een historie, mens virkeligheden kan være en ganske anden.
Jeg blev efterladt med en følelse af ømhed for Suzanne og et stort ønske om, at hun er lykkelig og trives i det liv, hun har nu.
Og jeg fik også lyst til et gensyn med hele hendes forfatterskab.
Da !Fri os fra kærligheden" i sin tid udkom, læste jeg den og den kom til at betyde en hel del for mig.
Den var på flere måder revolutionerende.
Så Suzanne Brøgger har altid haft en høj stjerne hos mig, om end, jeg har undret mig over hendes offentlige, erotiske eskapader.
"Den Gyldne Buddha af Clive Cussler er en spændingsroman.
SvarSletPudsigt nok forekommer både H.H.Dalai Lama og Putin som romanfiguer. Forfatteren virker meget respektfuld i sin måde at beskrive Dalai Lama på og jeg synes, han har gjort Putin noget mere sympatisk, end han tilsyneladende er i virkeligheden.
Mægtig underholdende historie - lidt for meget krigssplatter i den aller sidste del, men ellers en fin bog.
Nu var det jo titlen, som tiltrak mig, så jeg tror ikke, jeg vil kaste mig over flere af forfatterend spændingsromaner.
Meget skøn og charmerende oplæsning af Thomas Gulstad.
Mikkel Birkegaard er altid god for en spændende roman om noget så tilsyneladende kedeligt som bøger, biblioteker og bogantikvariater.
SvarSlet"Kjærstads Alfabet" er ingen undtagelse om end, den ikke kommer helt på højde med "Libra de Luca".
Alligevel er der samme stemning: "Gamle dage i København, støvede bogreoler og en person, som respekterer sin mester" og den er ret herlig og blev nogenlunde ok oplæst af Esben hansen.
"Maria callas" af Maria Helleberg var mest spændende i starten, da den handlede om hendes opvækst. Da hun bliver voksen er det primært en endeløs række af koncertbeskrivelser, hvilket bliver trivielt i længden.
SvarSletJette Mechlenburg har en slidt og trist stemme, men hun læser ellers fint op i et roligt tempo.
Men jeg gad ikke mere efter 3 ud af 12 CD'er.
"Siden blev det for pænt" af Trisse Gejl har jeg vidst hørt før. I hvert fald var der hen imod slutningen af romanen nogle ting, jeg genkendte.
SvarSletBogen blev veloplagt oplæst af - nåh, det kan jeg ikke se, der sidder et klistermærke! :( Hvor irriterende.
"Anyway", romanen handler om et tema, der allerede så rigeligt er tærsket langhalm på; nemlig en forfatter jeg-person som dels har problemer med at få skrevet sin næste bog, dels drikker som en havnearbejder. GAAAAB!
Der er dog ind imellem gode sekvenser, f.eks. relationerne til andre og der er også litterære perler; gode stemnings-beskrivelser.
Det hele virker meget realistisk. SÅ realistisk, at det føles som om, man i virkeligheden læser i forfatterens egne dagbogsnotater.
Ind imellem føles det faktisk lidt indiskret.