Morgensol set fra min balkon på Hotel Sofia i den lille fiskerby Tolo, Kalamata på den græske halvø Pelloponnes. Her var jeg en skøn uge fra den 7. sept. 2017 og havde to gode, gamle bøger med mig, som jeg fik læst med bølgernes skulpen som lydtapet.
På ferie på den græske halvø Pelloponnes havde jeg medbragt to gamle bøger, som jeg havde lyst til at genlæse:
SvarSletBo Jarl; "Din åndelige guide - en rejse i dit mentale univers" og "Reinkarnation - en guide til regression"
Begge bøger var et ovenud fornøjeligt gensyn; så kloge og velskrevne med masser af citater fra andre begavede vise mennesker og så herligt at perspektivere i relation til den buddhistiske lære. Jeg kunne have fremhævet vigtige sætninger i stort set hvert et afsnit - flere på hver en side - så kompakt er denne åndelige vidensdeling - men kom heldigvis aldrig rigtig i gang med dette - og så ville det meste af siderne i bøgerne da også ende med at være fremhævet i blåt.
Det er bøger, jeg tænker, jeg vil læse igen på et tidspunkt - måske når jeg er kommet længere med mine buddhistiske studier.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg kom på den idé, at tage de to bøger med på ferie, hvor jeg uforstyrret kunne fordybe mig i et noget komplekst emne.
"Med bind for øjnene" af Siri Hustvedt startede jeg på inden min ferie og sluttede efterfølgende.
SvarSletBogen er perfekt oplæst af Dianna Vangsaa. Perfekt betyder i denne her sammenhæng, at man ikke bemærker oplæseren; hverken for dramatisk, for stakato eller andet, der kan forstyrre fordybelsen.
Romanen er spændende, intens og lidt uhyggelig på et psykologisk plan. Der er noget dragende og en anelse ubehageligt over fortællingen om den den Den 22-årige studerende Iris Vegan fra Midtvesten.
Jette Lundbo Levy skrev i Information:
»Den hedder Med bind for øjnene, og det er en af de romaner, der er i stand til at skabe en oplevelse, så man læser videre og videre som om man selv var blindet og opsugede fiktionens mærkelige stof med noget andet end øjnene...Romanen bryder fortællingens kronologi op i fire forløb, som bestandig borer videre i byens og romanens rummelige tema om forholdet mellem fiktion og virkelighed, så man også sidder med fire fantastiske fortællinger, der er fulde af urovækkende gåder, der fører til afbrydelser og huller i forløbet...Siri Hustvedt får ikke sine mennesker til at fordampe, de fremstår på én gang klart og fyldt med gåder, som også gør dem urørlige...Siri Hustvedt er en virkelig og respektabel romanforfatter, som med held slås med at beskrive det ubeskrivelige, og dertil er Med bind for øjnene fremragende oversat af Jan Bredsdorff.«
"Engle i mit hår" af Lorna Byrne er en selvbiografisk bog: En sand beretning om en irsk kvindes usædvanlige evner. Interessant historie, men skrevet på en naiv måde og meget detaljeret, nærmest som en drejebog, hvilket gør den lidt kedelig langstrækt og der er da også gentagelser undervejs, så man kan godt "skumlæse" den, synes jeg.
SvarSletDer er intet litterært over den og sproget er unuanceret, så jeg vil næppe læse mere fra den hånd.
"White man" af sara Johnson er en lidt ubehagelig men spændende roman, der dog kræver sit af læseren, fordi jeg-personen skifter i løbet af bogen, så man må lytte godt efter, for at finde frem til, hvem der nu kalder sig "jeg".
SvarSletLitteratursidens tekst:
"Fascination af det fremmede og angsten for det ukendte forenes på mesterlig vis i Sara Johnsens fremragende og foruroligende kærlighedsroman.
”Sådan tror jeg, det er for de indfødte her, at før var det de hvide, der bestemte og sad med al magten, som en slags far, og nu kommer vi og minder dem om det, og de bliver ligesom nødt til at adlyde, for vi har pengene, men samtidig er det irriterende”
Romanen starter med en beskrivelse af et harmonisk ægtepar på ferie, men efterhånden kommer der lige så stille noget meget foruroligende ind, ægteskabet er måske knap så harmonisk, og som læser frygter man, at der snart vil ske noget ubehageligt. Og det gør der.
Norske Cathrine og Thomas får tilbudt en ferielejlighed på en tropeø, et lille paradis, som tidligere har været en britisk koloni. Men det, de tror, vil blive en afslappet drømmeferie, udvikler sig til at blive et mareridt, og for alle involverede bliver der tale om et ”før” og efter”.
En af øens unge mænd fatter interesse for Cathrine – med fatale konsekvenser,
Det er den ene historie. I den anden historie hører vi om den unge mand, Joseph og hans kærlighed til Susan. Joseph er indfødt, af fattige kår, men i løbet af historien bliver hans far præsident på øen. Susan er 20 år ældre end Joseph, fra England og deres forhold er et forhold fyldt af modsætninger: ung/ældre, farvet/hvid, uudannet/intellektuel.
Der er også en 3. historie. Vi er med i Josephs tanker, efter at han er blevet myrdet og venter på at blive begravet.
Sara Johnsen er oprindelig uddannet filminstruktør, i 2005 var hun indstillet til en Oscar for debutfilmen ’Vinterkys’. Man mærker tydeligt hendes filmiske baggrund i hendes debutroman, der krydses mellem scenerne og personerne, så ind imellem er det nødvendigt lige at holde hovedet koldt, for at finde ud af om vi er ved den levende eller døde Joseph. Men det fungerer fint, og på den måde får hun fint vist, hvordan den samme hændelse bliver opfattet forskelligt"
"Penelopiaden" - myten om Penelope og Odysseus i Margaret Atwoods udgave er herlig og underholdende.
SvarSletFint oplæst af Agnete Wahl.
"Himmelbegravelsen" af Xinran er en autentisk beretning om en kinesisk kvindes liv.
SvarSletKvinden fortæller om sin rejse til Tibet og om de mange år, hun tilbringer hos en tibetansk nomadefamilie på Højsletten - langt væk fra Maos kinesiske revolution, klassekamp og besættelsen af Tibet.
Romanen - eller historien er spændende, lærerig og charmerende ikke mindst fordi jeg selv har været i Tibet og nogle af de nævnte steder.
Jeg kunne godt have brugt mange flere afsnit og vil gerne stifte vekendtskab med mere fra forfatterens side.
Jette Mechlenburg har læst fint op.
TO - Scener fra en kunstnerægteskab.
SvarSletMärta Tikkanen.
I starten syntes jeg, at romanen virkede temmelig indspist - primært rettet mod de læsere, med et indgående kendskab til forfatterens og hendes ægtemands forfatterskaber.
Efterhånden blev jeg dog betaget - og irriteret - af hendes beskrivelse af manden, som mest bliver indirekte beskrevet som opblæst, egoistisk, dominerende og illoyal.
Märta Tikanen virker mest som en opofrende kvinde, hvilket jo ikke er særligt inspirerende.
Men hun skriver jo godt, så det det er med stor beklagelse at jeg konstaterer, at der ikke er andre af hendes romaner, som er indlæst på lydbog.
Romanen er fint indlæst af Jette Mechlenburg
Kollision
SvarSletEster Bock
Romanen var mig så uvedkommende og triviel, at jeg opgav undervejs.
Da jeg googlede bogen kunne jeg læse, at anmelderne heller ikke just var begejstrede - men at andre af forfatternes værker var noget bedre.