"Den åbne vej - En rejse med Dalai Lama af Pico Iyer viser os et fuldt billede af Dalai Lama. Her er verdensmanden med de politiske ambitioner, og her er den dedikerede buddhistmunk, der hver morgen mediterer i timevis og i øvrigt er hunderæd for at tale for ældre munke de ved så meget mere end han! Og her er Vestens misforståelser af Dalai Lama, tibetanernes udnyttelse af ham og dybe indsigter i konflikten mellem tibetanerne og kineserne."
Det er et skønt og kærligt portræt af H.H. Dalai Lama og fortællingen om, hvordan der ser ud i Tibet efter kinesernes besættelse af landet. Man kan godt blivee lidt trist, men Dalai Lamas kloge ord og betragtninger giver håb.
"Lavendelhaven" af Lucinda Riley er både banal og meget spændende, i høj grad forudsigelig - men også ret underholdende. Den er romantisk på een gammeldags lidt kvalmende måde - kan godt absorberes i små mængder. Spøjs, jysk lidt stakatoagtig, men også ganske hyggelig oplæsning af Karen Marie Larseen.
"Baseret på en sand historie" af Delphine de Vigan er en særdeles velskrevet, spændende og foruroligende roman, hvor du "bliver revet rundt i manegen" og aldrig finder helt ud af, om historien er sand eller falsk. Den er ikke egnet som godnat historie, det er den alt, alt for spændende til, så man man ligger med store øjne og strittende øre og skal have det hele med. Jeg må have fat i mere af den forfatter, og dejligt med en god oplæser i Maria Stokholm, som fint kan udtale det franske.
"Et strejf af Rosmarin" af Dorthe Emilie Røssell er en lang række ynk uden sammenhæng, refleksion og konklusion. Tidligt i den korte roman bragte hun incest på banen uden at forholde sig til det - dagbogsnotaterne fra barndommen virkede ikke troværdige, da de var fyldt med voksne ord og udtryk - forholdet til ægtemanden blev mest beskrevet gennem en teeanageagtig sarkasme og bitterhed. Alt i alt en temmelig ligegyldig roman der skøjter overfladisk over et liv uden at man helt forstår, hvad budskabet skal være. Når ret skal være ret; jeg hørte kun to ud af fire CD'er, da romanen gjorde mig trist og irritabel - og forfatterens egen oplæsning var usikker og irriterende.
"Den åbne vej - En rejse med Dalai Lama af Pico Iyer viser os et fuldt billede af Dalai Lama. Her er verdensmanden med de politiske ambitioner, og her er den dedikerede buddhistmunk, der hver morgen mediterer i timevis og i øvrigt er hunderæd for at tale for ældre munke de ved så meget mere end han! Og her er Vestens misforståelser af Dalai Lama, tibetanernes udnyttelse af ham og dybe indsigter i konflikten mellem tibetanerne og kineserne."
SvarSletDet er et skønt og kærligt portræt af H.H. Dalai Lama og fortællingen om, hvordan der ser ud i Tibet efter kinesernes besættelse af landet. Man kan godt blivee lidt trist, men Dalai Lamas kloge ord og betragtninger giver håb.
"Lavendelhaven" af Lucinda Riley er både banal og meget spændende, i høj grad forudsigelig - men også ret underholdende. Den er romantisk på een gammeldags lidt kvalmende måde - kan godt absorberes i små mængder.
SvarSletSpøjs, jysk lidt stakatoagtig, men også ganske hyggelig oplæsning af Karen Marie Larseen.
"Naboens søn" af Jane Aamund er letfordøjelig, nærmest ligegyldig underholdning. Som tidsbillede vinder den dog en smule.
SvarSlet"Baseret på en sand historie" af Delphine de Vigan er en særdeles velskrevet, spændende og foruroligende roman, hvor du "bliver revet rundt i manegen" og aldrig finder helt ud af, om historien er sand eller falsk. Den er ikke egnet som godnat historie, det er den alt, alt for spændende til, så man man ligger med store øjne og strittende øre og skal have det hele med.
SvarSletJeg må have fat i mere af den forfatter, og dejligt med en god oplæser i Maria Stokholm, som fint kan udtale det franske.
"Et strejf af Rosmarin" af Dorthe Emilie Røssell er en lang række ynk uden sammenhæng, refleksion og konklusion.
SvarSletTidligt i den korte roman bragte hun incest på banen uden at forholde sig til det - dagbogsnotaterne fra barndommen virkede ikke troværdige, da de var fyldt med voksne ord og udtryk - forholdet til ægtemanden blev mest beskrevet gennem en teeanageagtig sarkasme og bitterhed.
Alt i alt en temmelig ligegyldig roman der skøjter overfladisk over et liv uden at man helt forstår, hvad budskabet skal være.
Når ret skal være ret; jeg hørte kun to ud af fire CD'er, da romanen gjorde mig trist og irritabel - og forfatterens egen oplæsning var usikker og irriterende.