Startede året med den skønne "Hildegard af Bingen" - den bliver ved med at være spændende og vedrørende, skønt den er læst adskillige gange.
"Bergenes" af Tomas Espedal var til gengæld en skuffelse. om end behageligt oplæst af Carsten Warming.
Toma Espedal skriver meget detaljeret - nærmest introvert, selvoptaget og selv om han "skriver i billeder" - hvilket fik mig til at tænke på at male tanker - så bliver det trivielt og han formår ikke at få mine receptorer til at modtage formuleringerne eller opremsningerne af hverdagsting som litterære perler.
"Hjm til mig" af Trude Marstein er en lidt ligegyldig og kedelig roman m en mand, der er sin kone utro. personerne er unuancerede og der er kdsommelige beskrivelser a hverdagsting og mangel på refleksion. Den er god at falde i søvn til, hvis man ikke kan sove. Torsten Adler læser fint op, men jeg blev en smule irriteret/forundret over hans udtale af hustruens navn "Wenche" - han udtaler det "Wentje" - hvor jeg nok ville udtale det "Wenke" - men da dte er en lysbog, har jeg jo ikek det trykte ord foran mig og ved i virkeligheden ikke, om navnet ER Wenche.
"Sorg og camping" af Lone Hørslev er en spøjs, realistisk roman der forholder sig kritisk med humoristisk distance til det småborgerlige liv. Den er ikke ligefrem opmuntrende, men den hylder dem, der tør stille sig uden for fælleskabet og være tro mod sig selv. Fint oplæst af Louise Herbert.
"Ønskelisten" af Gregoire Delacourt er en spøjs roman, der maner til etertanke og forundring - ja man kan ligerem opnå nogle erkendeler baseret på de releksioner, som historien lægger op til.
Romanen er pudsig og underholdende og meget tilgængelig. Jeg vil gerne læse mere af den orfatter.
Fint oplæst af Louise. Jeg kan desværre ikke læse hendes efternavn, fordi man fra bibliotekets side har valgt at klistre et klistermærke hen over. Jeg kom flere gange til at tænke på Mille Lehfeldt. Det lød lidt som hende.
"Solsorten synger" er en vemodig, men interessant roman af Linda Olsson. Jge kunne især godt lide dne første del af bogen, hvor de tre skæve eksistenser finder sammen i det lejlighedskompleks. hvor de bor. Den bliver en kende for romantisk i slutningen - eter min smag.
Oplæsningen af Sara Gadborg er noget stakatoagtig. Hver en stavelse bliver oplæst tydeligt, så tydeligt at oplæsningen mister sit naturlige flow og liv.Man kan i det mindste forstå hvert et ord, men det giver romanen en ensartet grå tone henover hele fortællingen.
"Venus' fødsel, Kærlighed og død i firenze" af Sarah Dunant er en spændende og grum roman om en selvstændig kvinde, der i 1500-tallet måtte underlægge sig tidens ydmygende syn på kvinder. Samtidig får man et indblik i en grusom tid fra en Firenzes historie og en af de mest dramatiske perioder. Romanen handler om kærlighed, kunst, religion og magt uden at blive sentimental. Meget spændende og fascinerende.
"Englemagersken" af camilla Lackberg er en super spændende krimi-roman. Men hold nu op, hvor er der mange personer og mindre detaljerede fortællinger og susen fra fortid til nutid. Jeg har haft svært ved at finde hoved og hale i det - eller mistede hurtigt det store overblik. Heldigvis fik jeg undervejs nogen lunde styr på hovedpersonerne, som der også er en hel del af.
Udmærket oplæst af Torbem Sekov. Der var dog nogle enkelte irriterende detaljer ved hans oplæsning med hensyn til udtale af navnene. Han læser Erika med tryk på E og Mårten med tryk på T. Det har været lidt svært at abstrahere fra, men nu er det jo en svensk roman, så måske er det den svenske udtale, han har adopteret.
"Fyrmesteren" af Camilla Lackberg er som den forrige roman spændende og forvirrende på grund af de mange deltagere i plottet. Lidt nemmere er det dog denne her gang, da en del af de primære personer fra politistationen er de samme, som i den sidste bog.
Ikke nok med, at man skal kende personerne på to politistationer. Man skal også kende deres indterne relationer, deres børn, x-koner, forældre, venner m.fl. Og herudover kommer så alle de kriminelle, de mistænkte og deres forældre og børn og naboer m.m. Som et visuelt menneske, ville det nok være lidt lettere at huske dem hver især på det store lærred. Sjovt at krimi-romanerne, begge to, handler en del om voldsramte kvinder og deres børn - og de andres børn. Foratteren får hele paletten med.
Atter fint oplæst af Torben Sekov, som dog stadigvæk lægger et sært, strærkt tryk på E'et i Erika.
Startede året med den skønne "Hildegard af Bingen" - den bliver ved med at være spændende og vedrørende, skønt den er læst adskillige gange.
SvarSlet"Bergenes" af Tomas Espedal var til gengæld en skuffelse. om end behageligt oplæst af Carsten Warming.
Toma Espedal skriver meget detaljeret - nærmest introvert, selvoptaget og selv om han "skriver i billeder" - hvilket fik mig til at tænke på at male tanker - så bliver det trivielt og han formår ikke at få mine receptorer til at modtage formuleringerne eller opremsningerne af hverdagsting som litterære perler.
"Hjm til mig" af Trude Marstein er en lidt ligegyldig og kedelig roman m en mand, der er sin kone utro. personerne er unuancerede og der er kdsommelige beskrivelser a hverdagsting og mangel på refleksion. Den er god at falde i søvn til, hvis man ikke kan sove.
SvarSletTorsten Adler læser fint op, men jeg blev en smule irriteret/forundret over hans udtale af hustruens navn "Wenche" - han udtaler det "Wentje" - hvor jeg nok ville udtale det "Wenke" - men da dte er en lysbog, har jeg jo ikek det trykte ord foran mig og ved i virkeligheden ikke, om navnet ER Wenche.
Nåh, men alt i alt en kedelig oplevelse.
"Sorg og camping" af Lone Hørslev er en spøjs, realistisk roman der forholder sig kritisk med humoristisk distance til det småborgerlige liv.
SvarSletDen er ikke ligefrem opmuntrende, men den hylder dem, der tør stille sig uden for fælleskabet og være tro mod sig selv.
Fint oplæst af Louise Herbert.
"Ønskelisten" af Gregoire Delacourt er en spøjs roman, der maner til etertanke og forundring - ja man kan ligerem opnå nogle erkendeler baseret på de releksioner, som historien lægger op til.
SvarSletRomanen er pudsig og underholdende og meget tilgængelig. Jeg vil gerne læse mere af den orfatter.
Fint oplæst af Louise. Jeg kan desværre ikke læse hendes efternavn, fordi man fra bibliotekets side har valgt at klistre et klistermærke hen over. Jeg kom flere gange til at tænke på Mille Lehfeldt. Det lød lidt som hende.
God lille bog.
"Børnene" af Ida Jessen er en socialrealistisk- nærmest kedelig roman med en lidt trist undertone hele vejen igennem.
SvarSletFint indlæst af Grete Tilinius.
"Solsorten synger" er en vemodig, men interessant roman af Linda Olsson. Jge kunne især godt lide dne første del af bogen, hvor de tre skæve eksistenser finder sammen i det lejlighedskompleks. hvor de bor. Den bliver en kende for romantisk i slutningen - eter min smag.
SvarSletOplæsningen af Sara Gadborg er noget stakatoagtig. Hver en stavelse bliver oplæst tydeligt, så tydeligt at oplæsningen mister sit naturlige flow og liv.Man kan i det mindste forstå hvert et ord, men det giver romanen en ensartet grå tone henover hele fortællingen.
"Venus' fødsel, Kærlighed og død i firenze" af Sarah Dunant er en spændende og grum roman om en selvstændig kvinde, der i 1500-tallet måtte underlægge sig tidens ydmygende syn på kvinder. Samtidig får man et indblik i en grusom tid fra en Firenzes historie og en af de mest dramatiske perioder. Romanen handler om kærlighed, kunst, religion og magt uden at blive sentimental. Meget spændende og fascinerende.
SvarSletVældig godt oplæst af Karen Abrahamsen.
"Englemagersken" af camilla Lackberg er en super spændende krimi-roman.
SvarSletMen hold nu op, hvor er der mange personer og mindre detaljerede fortællinger og susen fra fortid til nutid. Jeg har haft svært ved at finde hoved og hale i det - eller mistede hurtigt det store overblik. Heldigvis fik jeg undervejs nogen lunde styr på hovedpersonerne, som der også er en hel del af.
Udmærket oplæst af Torbem Sekov. Der var dog nogle enkelte irriterende detaljer ved hans oplæsning med hensyn til udtale af navnene.
Han læser Erika med tryk på E og Mårten med tryk på T. Det har været lidt svært at abstrahere fra, men nu er det jo en svensk roman, så måske er det den svenske udtale, han har adopteret.
"Fyrmesteren" af Camilla Lackberg er som den forrige roman spændende og forvirrende på grund af de mange deltagere i plottet. Lidt nemmere er det dog denne her gang, da en del af de primære personer fra politistationen er de samme, som i den sidste bog.
SvarSletIkke nok med, at man skal kende personerne på to politistationer. Man skal også kende deres indterne relationer, deres børn, x-koner, forældre, venner m.fl. Og herudover kommer så alle de kriminelle, de mistænkte og deres forældre og børn og naboer m.m.
Som et visuelt menneske, ville det nok være lidt lettere at huske dem hver især på det store lærred.
Sjovt at krimi-romanerne, begge to, handler en del om voldsramte kvinder og deres børn - og de andres børn. Foratteren får hele paletten med.
Atter fint oplæst af Torben Sekov, som dog stadigvæk lægger et sært, strærkt tryk på E'et i Erika.