"Kurtisanen" af Sarah Dunant er en yderst velskrevet og underholdende roman som jeg har stitet bekendtskab med før. Der er mange små overraskende litterære perler og selv om romanen handler om prostitution i Venedig og har en bramfri tone, bliver den aldrig hverken pornograisk eller plat. Romamen har en del historiske islæt og man ornemmer klart, at foratteren har lavet en del research.
"Silhuet af en synder" af Leonora Christina Skov er en a mine yndlingsromaner, som jeg derfor har lyttet til mere end een gang - i hvert fald tre gange. Den har det hele; uforudsigeligt plot, excentriske personer, spænding, gys og uhygge og litterrær skønhed. I love it!
"Hekseyngel" af Margaret Atwwood har sin charme, men er nok mest tænkt for teaterentusiaster. Den har interessanrte øjeblikke, men jeg gjorde som sidst jeg stiftede bekendtskab med den det, at jeg zappede frem flere gange, fordi jeg ikke var fanget af handlingen og alle de teaterfaglige detaljer.
Fejlfrit men lidt stakato og hæsblæsende oplæst af Jesper Dupont. Faktisk lidt irriterende og unuanceret.
"Englebarn" af Colleen McCullough er en skøn, underholdende og lidt alternativ roman, der foregår i Sidney; Australien mellem prostituerede, spåkoner og hooseksuelle m.fl. Den har en munter energi og bliver overraskende til en slags krimi i slutningen af fortællingen. En virkelig god og velfortalt roman.
"Lad mig tage din hånd" af Tove Alsterdal er en vildt spændende krimi-roman, som er svær at lægge fra sig og fyldt med overraskelser. Som sædvanligt fremragende oplæst af Githa Lehrman
"Andre børn" er en spændende roman om politiske intriger og magtkampe, krydret med ulovlige adoptioner og en hel del spænding. Fint oplæst af Maria Garde - dog temmeligt hurtigt lige i starten.
Sanne Lingreens anmeldelse af erotisk/lummer lyrisk roman: Romanen handler om jeg-fortællerens liv som arabisk kvinde, Badra, der lever i et muslimsk land, hvor hun udvikler sig fra at være en glad og nysgerrig teenager- og jomfru, til en utilfreds og utilfredsstillet gift kone. Hun flygter til storbyen fra et totalt glædesløst liv i provinsen og her oplever hun den store forelskelse.
Men hun bliver ikke kun forelsket i en mand, men også i sin egen seksualitet, så hun springer ud, som en stolt Kvinde, et seksuelt frigjort nydelsesmenneske, som i den grad er stolt af sit køn og nyder sin krop. Badra slår tonen an med denne indledning om sig selv: "For jeg, Badra, er sikker på en ting: jeg har jordens mest velskabte kusse, den smukkeste, den dybeste og varmeste, den mest larmende, syngende og velduftende, som bliver så savlende lækkersulten, når pikken rejser sig som en harpun".
Titlen 'Mandlen' er det navn, som hendes elsker giver hendes allerdejligste sted mellem lårene og kendetegner glimrende bogens metaforiske og frivole sprog.
Romanen gør Badras livshistorie til en poetisk og glad fortælling om en muslimsk kvindes frigørelse og selvstændighed: "Jeg løfter mine ord som man hæver et glas for de arabiske kvinders sundhed. Den dag de igen tør tale med kroppen, er også mændene nået halvvejen mod helbredelsen". Forfatteren Nedjma er et pseudonym for en fransk kvinde, der dog flere gange har optrådt tilsløret på tv, og dette er ej for at mystificere forfatteren, men for at beskytte hendes liv.
Romanen er en dejlig og sprudlende erotisk kærlighedsroman, som leverer den gode fortælling i uvante omgivelser, og den kan også anbefales som en af de gode dameromaner, som mænd også burde læse for at blive klogere på kvindekønnet."
Selv synes jeg, at forfatterens selvoptagethed og overfladiskhed blev en kende for meget for mig. At den var pakket nydligt ind i eksotisk fremmedartethed gjorde, at jeg holdt ud til dte sidste.
"Det store i det små" af Jodi Picoult blev, på trods af fin oplæsning af Camilla Quistgaard en kort fornøjelse. Der var simpelthen for mange og gentagne fødselsdetaljer fra barselsstuen, som jeg ikke fandt fornøjelse i at lytte til.
"Heksen fra Portobello" af Paulo Coelho er et interessant genhør med en roman,der er bygget op på den måde, at forskellige personer i hovedpersonens omgangskreds skuftes til at beskrive deres relation til hende såvel som deres opfattelse af begivenheden. Romanen er fuld af selvhøjtidlige, spirituelle belæringer pakket ind i roman. Jeg tror at disse havde gjort større lykke, hvis jeg var 18-20 år gammel. Men jeg overvejde om romanenes selvhøjtidlighed fremkom af Louise Herberts lidt for dramatiske oplæsning. Hun fik nok farvet historien en del, med hendes meget personlige oålæsning, hvor hun ofte lagde trykket et andet sted, end jeg nok selv ville have gjort. Måske vil romanen virke mindre selvhøjtidlig, hvis jeg læste den selv.
Det er en stor balancegang at læse op. Det må ikke være stakato, trykket skal ligge de rigtige steder, det må gerne være levnde, men det må ikke være for dramatiseret. Jeg har stor respekt for dem, der læser op, men ærger mig ofte, når oplæsningens karakter træder tydeligere frem end romanens indhold.
"De andre" af Anna Grue er velskrevet socialrealisme og ordinære hverdagsfortællinger grænsende til det kedsommelige, hvorfor jeg nøjedes med at høre nogle enkelte. Fint indlæst af Karen Abrahamsen.
"Villa America" af Liza Klaussmann er en interessant og til tide spændende roman om en masse fordums kendisser, som f.eks. Picasso, Cole Porter, Hemingway m.fl. Veloplagt oplæsning af Karen Abrahamsen, der selv om hun dramatiserer og gør de enkelte figurer levende og personlige, så bliver hendes oplæsning aldrig ovendreven grænsende til det ubehageligt distraherende, som det desværre er med enkelte andre oplæsere. Hun er i stand til at balancere, så det ikke kommer til at handle om hende selv og hendes talenter, men om romanen og dens personer.
"Kurtisanen" af Sarah Dunant er en yderst velskrevet og underholdende roman som jeg har stitet bekendtskab med før. Der er mange små overraskende litterære perler og selv om romanen handler om prostitution i Venedig og har en bramfri tone, bliver den aldrig hverken pornograisk eller plat. Romamen har en del historiske islæt og man ornemmer klart, at foratteren har lavet en del research.
SvarSletPerfekt oplæsning af Anne M. Storm-Olsen
"Silhuet af en synder" af Leonora Christina Skov er en a mine yndlingsromaner, som jeg derfor har lyttet til mere end een gang - i hvert fald tre gange. Den har det hele; uforudsigeligt plot, excentriske personer, spænding, gys og uhygge og litterrær skønhed. I love it!
SvarSletPerfekt oplæst af Grete Tulinius
"Hekseyngel" af Margaret Atwwood har sin charme, men er nok mest tænkt for teaterentusiaster. Den har interessanrte øjeblikke, men jeg gjorde som sidst jeg stiftede bekendtskab med den det, at jeg zappede frem flere gange, fordi jeg ikke var fanget af handlingen og alle de teaterfaglige detaljer.
SvarSletFejlfrit men lidt stakato og hæsblæsende oplæst af Jesper Dupont. Faktisk lidt irriterende og unuanceret.
"Englebarn" af Colleen McCullough er en skøn, underholdende og lidt alternativ roman, der foregår i Sidney; Australien mellem prostituerede, spåkoner og hooseksuelle m.fl. Den har en munter energi og bliver overraskende til en slags krimi i slutningen af fortællingen.
SvarSletEn virkelig god og velfortalt roman.
Veloplagt oplæst af Githa Lehrmann
"Huset på kippen" af Rut galloway er en underholdende og spændende krimi, veloplagt oplæst af Randu Winther
SvarSlet"Lad mig tage din hånd" af Tove Alsterdal er en vildt spændende krimi-roman, som er svær at lægge fra sig og fyldt med overraskelser.
SvarSletSom sædvanligt fremragende oplæst af Githa Lehrman
"Andre børn" er en spændende roman om politiske intriger og magtkampe, krydret med ulovlige adoptioner og en hel del spænding.
SvarSletFint oplæst af Maria Garde - dog temmeligt hurtigt lige i starten.
Et behageligt genhør med Kristin Balursdottir: "Karitas uden titel" og efterølgeren "Karitas, kaos på lærrd"
SvarSletSanne Lingreens anmeldelse af erotisk/lummer lyrisk roman:
SvarSletRomanen handler om jeg-fortællerens liv som arabisk kvinde, Badra, der lever i et muslimsk land, hvor hun udvikler sig fra at være en glad og nysgerrig teenager- og jomfru, til en utilfreds og utilfredsstillet gift kone. Hun flygter til storbyen fra et totalt glædesløst liv i provinsen og her oplever hun den store forelskelse.
Men hun bliver ikke kun forelsket i en mand, men også i sin egen seksualitet, så hun springer ud, som en stolt Kvinde, et seksuelt frigjort nydelsesmenneske, som i den grad er stolt af sit køn og nyder sin krop.
Badra slår tonen an med denne indledning om sig selv: "For jeg, Badra, er sikker på en ting: jeg har jordens mest velskabte kusse, den smukkeste, den dybeste og varmeste, den mest larmende, syngende og velduftende, som bliver så savlende lækkersulten, når pikken rejser sig som en harpun".
Titlen 'Mandlen' er det navn, som hendes elsker giver hendes allerdejligste sted mellem lårene og kendetegner glimrende bogens metaforiske og frivole sprog.
Romanen gør Badras livshistorie til en poetisk og glad fortælling om en muslimsk kvindes frigørelse og selvstændighed: "Jeg løfter mine ord som man hæver et glas for de arabiske kvinders sundhed. Den dag de igen tør tale med kroppen, er også mændene nået halvvejen mod helbredelsen".
Forfatteren Nedjma er et pseudonym for en fransk kvinde, der dog flere gange har optrådt tilsløret på tv, og dette er ej for at mystificere forfatteren, men for at beskytte hendes liv.
Romanen er en dejlig og sprudlende erotisk kærlighedsroman, som leverer den gode fortælling i uvante omgivelser, og den kan også anbefales som en af de gode dameromaner, som mænd også burde læse for at blive klogere på kvindekønnet."
Selv synes jeg, at forfatterens selvoptagethed og overfladiskhed blev en kende for meget for mig. At den var pakket nydligt ind i eksotisk fremmedartethed gjorde, at jeg holdt ud til dte sidste.
"En søster i mit hus" af Linda Olsson blev så rædselsfuldt oplæst af Sara Gadborg, at jeg måtte give op ret hurtigt. ØV!
SvarSlet"Det store i det små" af Jodi Picoult blev, på trods af fin oplæsning af Camilla Quistgaard en kort fornøjelse. Der var simpelthen for mange og gentagne fødselsdetaljer fra barselsstuen, som jeg ikke fandt fornøjelse i at lytte til.
SvarSlet"Heksen fra Portobello" af Paulo Coelho er et interessant genhør med en roman,der er bygget op på den måde, at forskellige personer i hovedpersonens omgangskreds skuftes til at beskrive deres relation til hende såvel som deres opfattelse af begivenheden.
SvarSletRomanen er fuld af selvhøjtidlige, spirituelle belæringer pakket ind i roman. Jeg tror at disse havde gjort større lykke, hvis jeg var 18-20 år gammel. Men jeg overvejde om romanenes selvhøjtidlighed fremkom af Louise Herberts lidt for dramatiske oplæsning. Hun fik nok farvet historien en del, med hendes meget personlige oålæsning, hvor hun ofte lagde trykket et andet sted, end jeg nok selv ville have gjort. Måske vil romanen virke mindre selvhøjtidlig, hvis jeg læste den selv.
Det er en stor balancegang at læse op. Det må ikke være stakato, trykket skal ligge de rigtige steder, det må gerne være levnde, men det må ikke være for dramatiseret. Jeg har stor respekt for dem, der læser op, men ærger mig ofte, når oplæsningens karakter træder tydeligere frem end romanens indhold.
"De andre" af Anna Grue er velskrevet socialrealisme og ordinære hverdagsfortællinger grænsende til det kedsommelige, hvorfor jeg nøjedes med at høre nogle enkelte.
SvarSletFint indlæst af Karen Abrahamsen.
"Villa America" af Liza Klaussmann er en interessant og til tide spændende roman om en masse fordums kendisser, som f.eks. Picasso, Cole Porter, Hemingway m.fl.
SvarSletVeloplagt oplæsning af Karen Abrahamsen, der selv om hun dramatiserer og gør de enkelte figurer levende og personlige, så bliver hendes oplæsning aldrig ovendreven grænsende til det ubehageligt distraherende, som det desværre er med enkelte andre oplæsere.
Hun er i stand til at balancere, så det ikke kommer til at handle om hende selv og hendes talenter, men om romanen og dens personer.