fredag den 22. november 2019

Vinter november, december 2019. Lydbøger.

Jeg hare ikke strikket denne her skønne kat, men jeg har i år strikket fire uldsweatre til hjemløse med samt en sæk med tæpper, huer og halstørklæder, som er afleveret i NV. Og så har jeg haft travlt med at klargøre mine produkter, som jeg skal sælge i LIDKØB fra på mandag og tre uger frem.

6 kommentarer:

  1. "Patriarken" af Trisse Gejl var et udmærket genhør. Det er en spændende, velskrevet og på mange måder vedrørende roman om forholdet mellem far og datter.
    *Fin oplæsning af Liselotte Kroager.

    SvarSlet
  2. "Eremitkrebsene" af Anne B. Raugde er en besynderlig, socialrealistisk roman grænsende til det kedelige - med mange dagligdags detaljer både ulkækre og neutrale.
    Nysgerrigheden fik mig dog til at høre bogen til ende, hvor jeg langt fra følte, at den blev forløst. Men jeg kunne se her, at jeg for nogle år siden var mere begejstret for forløberen; "Berlinerpoplerne" og har derfor reserveret efterfølgeren i denne familiefortælling.
    Den er nemlig rigtig god t falde i søvn til.

    SvarSlet
  3. "Den åbne vej - en rejse med Dalai Lama" af Pico Lyer er et dejligt genhør, om end man bliver noget trist over at høre om udviklingen/afviklingen af Tibet efter besættelsen.
    Faktisk har bogen også fået mig til t miste lysten til at rejse til H.H. Dalai Lamas eksil i Nordindien, hvor mange andre tibetanske flygtningen har slået sig ned. Mit indtryk af det gennem bogen er, at det er vokset stærkt og fyldt med turister og fattige indedre/tiggere.
    Men skønt er det at høre om H.H. og hans mange vise refleksioner.

    En udmærket men lidt spøjs oplæsning af Esben Hansen, der udtaler Dalai Lamas navn sådan her: Dejlei Larma. Og så udtaler han Rinpoche forkert. Det skulle jeg lige vænne mig til.

    SvarSlet
  4. "Fagre nye verden" af Aldous Huxley havde jeg forventet mig meget af, da fremtidsromanen jo nærmest er kult og en klassiker. Men jeg blev meget skuffet; dels er der en masse samtaler, der virker ligegyldige og kedelige, dels er der hele romanen en sexistisk undertone.
    Så halvvejs igennem blev min irritation for stor, så jeg gav op.

    OK oplæsning af Dan Schlosser bortset fra, at når han laver sin stemme om, når det er en kvinde, der taler, så kommer hun nemt til at lyde dum og latterlig - så måske har han indirekte medskyld i den sexistiske del af pakken.

    SvarSlet
  5. "Ligge i Grønne enge" af Anne B Ragde er en fortsættelse og afslutning på en trilogi, hvor "Eremitkrebsebe er roman nr. 2.
    Jeg syntes ikke, fortællingen på nogen måde blev forløst, da den mest af alt lidt kedelige roman fik sin afslutning. Jeg var skuffet, men den var god at falde i søvn til som sin forgænger.

    SvarSlet
  6. "De to baronesser" af H.C.Andersen bærer præg af at være skrevet i 1848 af en eventyrforfatter.
    Jeg gad - efter kun 3/8 CDér - ikke høre romanen færdig, da jeg oplevede den som rodet, pjanket og ligegyldig med alt for mange overfladiske personbeskrivelser.

    Livlig og underholdende oplæsning af Troels Møller, men ikke nok til, at jeg kunne finde hoved og hale i historien.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.