Den første roman, som jeg har lyttet til på nettet, nu hvor bibliotekerne tilsynladende er ved at udfase beholdningen af diskette-lydbøger, som har den fordel, at man kan være OF-LINE, mens man lytter - blev LOOK af Ida Holmegaard.
Interessant oplæsning, noget monotomt, men med behagelig klangfuld stemme af forfatteren selv:
Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden.
I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistisk til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale.
Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked.
Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse.
Ida Holmegaard er en ung stærk stemme. Holmegaard etablerede allerede et navn ved debuten EMMA EMMA og fik siden et anmeldergennembrud med romanen Graceland, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.
Jeg er stærkt begejstret og kan identificere mig med en stor del af forfatterens følsomhed, dobbelthed og tanker. Ofte er det jo "spejlingen" der er årsag til begejstringen, men bogen er også velskevet og har overraskende detaljer, som jeg nyder at visualisere og reflektere over.
"Graceland" af Ida Holmegaard er en slags hverdagsroman om tre familiemedlemmer, der tænker tanker om sagte og usagte ting og følelser. Handler vel i bund og grund om sensitive menneskers handlingslammethed og evindelige dilemmaer. Den har en vemodig undertone, er interessant og småkedelig på samme tid og efterlader intet aftryk hos mig - som "LOOK" gjorde det.
"Orlanda af Virginia Woolf er en frodig og farvestrålende, skøn roman, der er både romantisk, samfundskritisk og satirisk spidder samfund såvel som menneksers snobberi. Den kan godt forekomme "lidt langt ude", når forfatteren "går i selvsving" i lange indadvendte passager, tankeeksperimenter og associationsrækker, men helt vidunderlig er den også i sin besynderlighed og overdådighed.
Jeg husker med glæde filmatiseringen fra 1992 med skønne og androgyme (Hun kan nemt spille begge køn!) Tilda Swinton i hovedrollen. Om historien og filmen siges:
"Historien begynder i den Elizabethanske æra , kort før dronning Elizabeth I 's død i 1603. På hendes dødsleje løfter dronningen en androgyn ung adelsmand ved navn Orlando en stor del af landet og et slot bygget på det, sammen med en generøs monetær gave ; både Orlando og hans arvinger ville beholde landet og arven for evigt, men Elizabeth vil kun undervise det for ham, hvis han erklærer sig enig i en usædvanlig kommando: "Må ikke falme. Må ikke visne. Bliv ikke ældre." Orlando tiltræder og afskaffer sig i pragtfuld isolering i slottet i et par århundreder, i løbet af hvilken tid han fordyber sig i poesi og kunst. Hans forsøg på at blive venskab med en berømt digter går dog tilbage, når digteren latterliggør sit vers. Orlando rejser derefter til Konstantinopel som engelsk ambassadør forDet osmanniske imperium og bliver næsten dræbt i en diplomatisk fraka . Når han vågner op syv dage senere, lærer han noget forbløffende: Han er forvandlet til en kvinde.
Den nu Lady Orlando kommer hjem til sin ejendom i Mellemøstlig tøj, kun for at få at vide, at hun står over for flere forestående retssager, der argumenterer for, at Orlando var en kvinde hele tiden og derfor ikke har nogen ret til landet eller nogen af den kongelige arv, som dronningen havde lovet. De efterfølgende to århundreder trækker Orlando ud; retssagen, uheld i kærlighed og krigene i den britiske historie bringer i sidste ende historien til nutiden (dvs. de tidlige 1990'ere). Orlando har nu en ung datter på slæb og er på udkig efter en forlægger efter sin bog. (Den litterære redaktør, der bedømmer værket som "ganske god", fremstilles af Heathcote Williams- den samme skuespiller, der spillede digteren, der tidligere i filmen havde nedvandt Orlandos poesi.) Efter at have levet en mest bisarr tilværelse, har Orlando, som slapper af med sin datter og dagdrømmer filosofisk under et træ, endelig fundet en rolig niche."
Jeg har det åbenbart med at tage de samme lydbøger igen og igen. Godt at jeg endelig er begyndt at lytte online. Men lige to af "de gamle diskettebøger" først:
"Det taler vi ikke om!" af Anna Grue er en spændingsroman, der dog mister lidt seriøsitet, da genren "kærlighedsroman" infiltrerer et godt stykke henne i romanen. Men ok underholdning og fin oplæsning af Githa Lehrmann.
"Kehua" af Fay Weldon fik jeg heller ikke denne her gang lyttet færdig, da hun skriver utroligt rodet og veksler mellem tvivielle ting i hendes arbejde med romanen og omkring hende undervejs- med selve historien, der nok kunne være interessant i sig selv, hvis den dog bare fik plads.
Køligt og distanceret oplæst af Vibeke...og her sad der så et klistermmærke hen over hendes efternavn.
"Manifest for kvinder" af Birgitte Baadegaard er en vigtig bog og jeg er i store træk enig med forfatterens betragtninger og konklusioner.
Hendes fortællestil irriterer mig voldsomt: Jeg oplever at hun er selvhøjtidlig og "taler ned til" læseren (Bruger konsekvent "DU" i stedet for "man") og bruger alt for megen energi på at fortælle om det, jeg vil kalde "udenoms-ting" - f.eks. hendes vej til at skrive romanen og hende selv og havd hun tror, man mener om hende.
Jeg var lige ved at tro, at selve bogen aldrig ville komme i gang, da den ene anbefaling efter den anden blev læst op i de første 10 min. hvor jeg ventede spændt på at komme i gang. Det er ulempen ved lydbog, man kan ikke helt vurdere, hvornår man kan komme i gang efter indledning og især tekst på bagiden af bogen. I det her tilfælde var der så megen af slagsen, at der næppe har været plads på bagsiden.
Jeg ved ikke, om jeg får hørt bogen færdig, da form fylder mere end indhold - sikekrt fordi indhold ikke er fremmed for mig. Men blot 2 timer inde i den 9 timer lange bog - med et særdeles vigtigt budskab, ingen tvivl om det - vælger jeg så at holde en pause.
"Om" af Persille Ingerslev er en skøn bog, den er charmerende og velskrevet og handler om forskellige emner i hendes liv - om kampen mod systemet og "normalitet" - hvad er det?
Hun forholder sig til miljøet og meget mere på en humoristisk, men ikke mindre seriøs af den grund - måde.
Jeg er ret begejstret og fofatteren læser selv op, hvilket er en stor fornøjelse at lytte til. Topkarakterer til både bog og oplæsning!
Denne roman har jeg læst før (lyttet til.) så jeg vil anmelder Pernille Lisberg få ordet:
"Handlingen udspiller sig i årene 1975 til 1992, og det er især Flora, romanen handler om. Flora, der i starten af bogen er 16 år, er lige flyttet hjemmefra og i kollektiv. Hendes mor er død, hendes far er i Indien for at realisere sig selv, og Flora forsøger at finde ud af at blive voksen. Hun eksperimenterer med sex, både med kvinder og mænd og med flere af gangen. Hash og andre stoffer prøver hun kun få gange, for hun kan ikke tåle det. Til gengæld er familien ved at miste lillebror Martin til stofferne.
I ’Hvis sandheden skal frem’ er der fine beskrivelser af forelskelse, kærlighed, elskov og passion. Der er stærke beskrivelser af forholdet mellem forældre og børn og af familiesammenhold, men også af hvor ondt, familiemedlemmer kan gøre hinanden. Der er tankevækkende beskrivelser af en tid fuld af drømme om frihed og kærlighed og af tiden, der fulgte efter oprøret.
Efter min mening giver forfatteren et utroligt fint og nuanceret billede af tiden før, under og efter ungdomsoprøret."
Den første roman, som jeg har lyttet til på nettet, nu hvor bibliotekerne tilsynladende er ved at udfase beholdningen af diskette-lydbøger, som har den fordel, at man kan være OF-LINE, mens man lytter - blev LOOK af Ida Holmegaard.
SvarSletInteressant oplæsning, noget monotomt, men med behagelig klangfuld stemme af forfatteren selv:
Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden.
I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistisk til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale.
Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked.
Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse.
Ida Holmegaard er en ung stærk stemme. Holmegaard etablerede allerede et navn ved debuten EMMA EMMA og fik siden et anmeldergennembrud med romanen Graceland, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris.
Jeg er stærkt begejstret og kan identificere mig med en stor del af forfatterens følsomhed, dobbelthed og tanker. Ofte er det jo "spejlingen" der er årsag til begejstringen, men bogen er også velskevet og har overraskende detaljer, som jeg nyder at visualisere og reflektere over.
"Graceland" af Ida Holmegaard er en slags hverdagsroman om tre familiemedlemmer, der tænker tanker om sagte og usagte ting og følelser. Handler vel i bund og grund om sensitive menneskers handlingslammethed og evindelige dilemmaer.
SvarSletDen har en vemodig undertone, er interessant og småkedelig på samme tid og efterlader intet aftryk hos mig - som "LOOK" gjorde det.
Men hun skriver godt, altså det litterære sprog.
Anmeldelsen af bogen LOOK er snuppet her fra: https://www.saxo.com/dk/look_ida-holmegaard_haeftet_9788763862486
SvarSlet"Orlanda af Virginia Woolf er en frodig og farvestrålende, skøn roman, der er både romantisk, samfundskritisk og satirisk spidder samfund såvel som menneksers snobberi.
SvarSletDen kan godt forekomme "lidt langt ude", når forfatteren "går i selvsving" i lange indadvendte passager, tankeeksperimenter og associationsrækker, men helt vidunderlig er den også i sin besynderlighed og overdådighed.
Jeg husker med glæde filmatiseringen fra 1992 med skønne og androgyme (Hun kan nemt spille begge køn!) Tilda Swinton i hovedrollen.
Om historien og filmen siges:
"Historien begynder i den Elizabethanske æra , kort før dronning Elizabeth I 's død i 1603. På hendes dødsleje løfter dronningen en androgyn ung adelsmand ved navn Orlando en stor del af landet og et slot bygget på det, sammen med en generøs monetær gave ; både Orlando og hans arvinger ville beholde landet og arven for evigt, men Elizabeth vil kun undervise det for ham, hvis han erklærer sig enig i en usædvanlig kommando: "Må ikke falme. Må ikke visne. Bliv ikke ældre." Orlando tiltræder og afskaffer sig i pragtfuld isolering i slottet i et par århundreder, i løbet af hvilken tid han fordyber sig i poesi og kunst. Hans forsøg på at blive venskab med en berømt digter går dog tilbage, når digteren latterliggør sit vers. Orlando rejser derefter til Konstantinopel som engelsk ambassadør forDet osmanniske imperium og bliver næsten dræbt i en diplomatisk fraka . Når han vågner op syv dage senere, lærer han noget forbløffende: Han er forvandlet til en kvinde.
Den nu Lady Orlando kommer hjem til sin ejendom i Mellemøstlig tøj, kun for at få at vide, at hun står over for flere forestående retssager, der argumenterer for, at Orlando var en kvinde hele tiden og derfor ikke har nogen ret til landet eller nogen af den kongelige arv, som dronningen havde lovet. De efterfølgende to århundreder trækker Orlando ud; retssagen, uheld i kærlighed og krigene i den britiske historie bringer i sidste ende historien til nutiden (dvs. de tidlige 1990'ere). Orlando har nu en ung datter på slæb og er på udkig efter en forlægger efter sin bog. (Den litterære redaktør, der bedømmer værket som "ganske god", fremstilles af Heathcote Williams- den samme skuespiller, der spillede digteren, der tidligere i filmen havde nedvandt Orlandos poesi.) Efter at have levet en mest bisarr tilværelse, har Orlando, som slapper af med sin datter og dagdrømmer filosofisk under et træ, endelig fundet en rolig niche."
Roman er ovenud vel oplæst af Ellen Dahl Bang
Jeg har det åbenbart med at tage de samme lydbøger igen og igen.
SvarSletGodt at jeg endelig er begyndt at lytte online.
Men lige to af "de gamle diskettebøger" først:
"Det taler vi ikke om!" af Anna Grue er en spændingsroman, der dog mister lidt seriøsitet, da genren "kærlighedsroman" infiltrerer et godt stykke henne i romanen. Men ok underholdning og fin oplæsning af Githa Lehrmann.
"Kehua" af Fay Weldon fik jeg heller ikke denne her gang lyttet færdig, da hun skriver utroligt rodet og veksler mellem tvivielle ting i hendes arbejde med romanen og omkring hende undervejs- med selve historien, der nok kunne være interessant i sig selv, hvis den dog bare fik plads.
Køligt og distanceret oplæst af Vibeke...og her sad der så et klistermmærke hen over hendes efternavn.
"Manifest for kvinder" af Birgitte Baadegaard er en vigtig bog og jeg er i store træk enig med forfatterens betragtninger og konklusioner.
SvarSletHendes fortællestil irriterer mig voldsomt: Jeg oplever at hun er selvhøjtidlig og "taler ned til" læseren (Bruger konsekvent "DU" i stedet for "man") og bruger alt for megen energi på at fortælle om det, jeg vil kalde "udenoms-ting" - f.eks. hendes vej til at skrive romanen og hende selv og havd hun tror, man mener om hende.
Jeg var lige ved at tro, at selve bogen aldrig ville komme i gang, da den ene anbefaling efter den anden blev læst op i de første 10 min. hvor jeg ventede spændt på at komme i gang.
Det er ulempen ved lydbog, man kan ikke helt vurdere, hvornår man kan komme i gang efter indledning og især tekst på bagiden af bogen.
I det her tilfælde var der så megen af slagsen, at der næppe har været plads på bagsiden.
Jeg ved ikke, om jeg får hørt bogen færdig, da form fylder mere end indhold - sikekrt fordi indhold ikke er fremmed for mig.
Men blot 2 timer inde i den 9 timer lange bog - med et særdeles vigtigt budskab, ingen tvivl om det - vælger jeg så at holde en pause.
"Om" af Persille Ingerslev er en skøn bog, den er charmerende og velskrevet og handler om forskellige emner i hendes liv - om kampen mod systemet og "normalitet" - hvad er det?
SvarSletHun forholder sig til miljøet og meget mere på en humoristisk, men ikke mindre seriøs af den grund - måde.
Jeg er ret begejstret og fofatteren læser selv op, hvilket er en stor fornøjelse at lytte til.
Topkarakterer til både bog og oplæsning!
Denne roman har jeg læst før (lyttet til.) så jeg vil anmelder Pernille Lisberg få ordet:
SvarSlet"Handlingen udspiller sig i årene 1975 til 1992, og det er især Flora, romanen handler om. Flora, der i starten af bogen er 16 år, er lige flyttet hjemmefra og i kollektiv. Hendes mor er død, hendes far er i Indien for at realisere sig selv, og Flora forsøger at finde ud af at blive voksen. Hun eksperimenterer med sex, både med kvinder og mænd og med flere af gangen. Hash og andre stoffer prøver hun kun få gange, for hun kan ikke tåle det. Til gengæld er familien ved at miste lillebror Martin til stofferne.
I ’Hvis sandheden skal frem’ er der fine beskrivelser af forelskelse, kærlighed, elskov og passion. Der er stærke beskrivelser af forholdet mellem forældre og børn og af familiesammenhold, men også af hvor ondt, familiemedlemmer kan gøre hinanden. Der er tankevækkende beskrivelser af en tid fuld af drømme om frihed og kærlighed og af tiden, der fulgte efter oprøret.
Efter min mening giver forfatteren et utroligt fint og nuanceret billede af tiden før, under og efter ungdomsoprøret."