Den 1. december 2020 startede jeg i intro som nattevagt på samme arbejdsplads, hvor jeg i 2 år og 4 måneder har fungeret som aktivitetsmedarbejder for de yngre demente.
Jeg havde længe flirtet med tanken om at gå i nattevagt og allerede før min sommerferie luftede jeg idéen for min chef. Nu blev der så en stilling ledig på selv samme afd. som jeg allerede var på, dog på en anden etage, hvor der udelukkende er gamle beboere.
Det var så to nætter i intro på den afdeling, hvor jeg som udganhgspunkt skal være.
SvarSletSom assistent skal jeg dog være fleksibel og klar til at møde ind på andre afdelinger, hvis deres nattevagt-assistenter er syge eller på ferie.
Jeg skal ligeledes sparre med de andre - på de andre 2-3 afd. så der vil være et møde hver nat, hvor vi lige stikker hovederne sammen.
Jeg har endnu ikke mødt "mit team" da jeg er i intro i modsat uge, for at kunne følge en assistent.
Tirsdag nat var han dog meget syg - forkølet og febril, så jeg var ikke overrasket over, at han blev hjemme onsdag nat og da jeg havde forudset det, var jeg særlig opmærksom på at få lavet anvendelige notater.
Vi havde en meget rolig nat tirsdag og der var ca. tre timer mellem 2-5, hvor der faktisk ikke var noget at lave. Men jeg fik læst alle døgnerytmeplanerne for de 20 beboere på min etage.
Da jeg mødte ind onsdag, var der en vikar fra et bureau. Hun havde aldrig været på plejecentret før, så det var nok meget godt, at jeg var forberedt på at tage tørnen - og vi havde da også en smule mere at se til end forrige nat.
Når jeg kommer hjem om morgenen er jeg så sulten, at det gør en smule ondt i min mave - men det er jo bare en følelse - og jeg er så træt, at jeg går direkte ind under dynen og ignorerer den følelse.
Jeg sover ml. 5-6 timer. Det er nok i underkanten - så i aften må jeg hellere lige tage en lur, inden jeg skal møde ind på den afd. der har "boligerne".
Mine tanker om nattevagten er bl.a.
1) Kan jeg få en god døgnrytme, så jeg kan fungere med nok søvn og de lange uger: 7:7 ?
2) Vil jeg tage på i vægt, da jeg jo vil spise på andre tidspunkter?
3) Vil jeg føle mig udfordret nok fagligt?
Een ting er i hvert fald sikker; jeg trives godt med at være meget alene og kan godt lide den ro, der er om natten i modsætning til om dagen. Jeg håber virkelig, det kommer til at blive godt - og der bliver jo masser af strikketid og tid til meditation.
På samme måde bliver der også mere fleksibillitet i min fritid til børnebørn, buddhsitiske studier og praksis samt træning m.m.
Onsdag og torsdag var jeg slatten og kunne ikke helt finde ud af, at jeg faktisk havde god tid til at foretage mig noget fornuftigt.
(Fik dog pakket julegaver ind!)
Men i dag har jeg været ude af døren og fået trænet og handlet ind m.m.
Jeg har lige taget et dejligt karbad og kl. er 18. Jeg har LAAAANG tid, inden jeg skal møde kl. 23.
I LOVE IT!
Torsdag nat - fredag: 8 timers intro i "boligerne"
SvarSletFik sovet en time, inden jeg tog hjemmefra.
Det var efter sigende en stille nat. Og den var vitterligt meget stille og i stor kontrast til det tempo og de udfordringer, man møder i
dagtimerne - i hvert fald der, hvor jeg hidtil har været.
Vi mødte ind kl. 11 og læste observatione rog sludrede lidt.
Kl. 12 gik vi op på min afd. altså etagen over, hvor nattevagtermne mødes hver nat kl. 12.
Der sad vi til kl. 2, hvor vi gik første runde incl. en munter og bipolar dame, der skulle hjælpes i seng og 2 bleskift og flere stille tilsyn, hvor vi blot skulle konstatere, at folk var i live og lå i sengen med dyne på.
Det tog en lille time.
Tilbage til afdelingen fra før, hvor de to nattevagt-damer altid opholder sig sammen for selskabs skyld, men også så de kan hjælpe hinanden, hvis det bliver nødvendigt. Der var dog musetille hele natten - mens vi var der. Så det blev til 2 timer med benene oppe, stille hygge-tv, strikketøj og IPAD, hvor jeg lige fik læst døgnhandleplaner på "de yngre demente", der tilsyneladende sov trygt og godt hele natten.
Til sidst morgenrunden, hvor der kl. 5.30 blev sagt "god morgen!" til de beboere, der skulle have en tår at drikke eller en frisk ble (ikke de samme som tidligere) - beboerne svarede venligt igen.
Det er jeg ikke sikker på, at jeg selv ville på et tidspunkt, der efter min mening absolut IKKE er om morgenen, men derimod midt om natten.
Søde og venlige beboere i lejlighederne. Der var både 1- og 2-værelsers med god plads til eventuelle hjælpemidler.
Kl. 7 vågnede institutionen. Personale i h.h.v. rengøring, køkken og dagvagt ved bologerne piblede roligt ind og reng. kom gåenede med hver sin reng.vogn, da jeg gik til min garderobe.
Hjem i seng, hvor jeg var under dynen inden den var halv otte - og jeg sov lige til kl. 14.30
Sidste intro-nat fredag til lørdag i "aflastningen, hvor folk/beboerne/patienterne er ret syge, så det føltes lidt sygehusagtigt, selv om der også var ret stille der. Det vil sige, at der var timer uden noget, som på de andre afd.
SvarSletIgen fik jeg set lidt tv, mediteret og strikket, men jeg fik da også lige genopfrisket lidt med sondeernæring og værnemidler.
På et tidspunkt syntes jeg, det var lidt kedeligt og jeg begyndte at glæde mig til at komme på min egen afd. og få lavet mine egne rutiner.
Igen smuttede jeg straks ind under dynen, da jeg kom hjem, men stod op allerede kl. 12.30, så jeg kunne sove igen om aftenen, hvilket jeg kunne helt uden besvær fra kl. 12 - 10. Jeg behøver altså ikke være bekymret for min søvn.
I dag er det søndag og jeg har fri nogle dage, skal på kursus onsdag og så passe min egen afd. fredag, lørdag, søndag. Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg kan mærke at dte passer mig fint med den ro, der er om natten og det er hyggeligt at cykle på job sent om aftenen.
Om morgenen er der jo en delæ morgentrafik, men stadigvæk ikke skolebørn, og der er jeg så træt, når jeg cykler hjem, at jeg er ved at gabe kæberne af led. Jeg må få lært det der med powernaps.
Lige om lidt er det julebagning med familien. Jeg fik lavet både råkost, grønkålssuppe og perbernøddedej i går og afrimet min fryser. Det har været halvmørkt i flere dage nu, man længes efter solen - men børnebørn er heller ikke at kimse af og Charlie er fyldt en måned. Så dehhh...
Onsdag på heldagskursus i Gentofte i et lille IT-lokale, hvor vi var i alt 12 på trods af regeringens stramninger og anbefalinger om at være max 10 og kun være i samme boble, som man plejer. F.eks. kolleger, familie eller venner.
SvarSletHer sad jeg side om side med folk fra andrre plejecentre, bl.a. et center, hvor der har været en del covid-19 udbrud.
Jeg var både forundret og en smule vred og bemærkede det straks, jeg kom ind i lokalet.
Den ene underviser sagde, at der kunne være 10 deltagere + undervisere - som der var 3 af.
DET giver jo ikke mening. Den anden underviser pippede lidt vagt, at hun ville ringe et eller andet sted hen og spørge, om vi kunne få dispensation - og hun forlod lokalet. Da hun vendte tilbage sagde hun intet, men undervisningen kom i gang.
Jo jo, alle hygiejneregler blev overholdt og der blev luftet ud næsten hevr time ogf vi havde visir eller mundbind på, når vi rejste os - men vi sad stadigvæk alt for tæt, efter min mening. Bedre gik det, da vi spiste frokost. Der var lidt mere plads.
Jeg skal på kursus igen på onsdag, men har beskrevet mine bekymringer for min chef, så måske får jeg lov til at slippe.
I nat var så min første rigtige vagt, hvor jeg selv skulle finde ud af det hele på min egen afd.
Men aftenen før blev jeg ringet op og bedt om at komme til test tidligt næste mporgen, da der nu er corona-udbrud på min arbejdsplads - ja på min afd. desværre.
Jeg har diog ikke været der i en uge og den dame, som var blevet syg, var også blevet indlagt. På etagen ovenover var en kvinde i isolation på mistanke.
Situationen gjorde, at vi ikke måtte mødes på tværs i huset, men de andre var søde til at ringe og sludre med mig i løbet af natten og høre, hvordan det gik og sagde, at jeg bare skulle ringe hvis....og jeg stak lige hovederne sammen med min kollega på samme afd.
Hende havde jeg været spændt på at møde, da vi jo skal arbejde sammen der, hvor det er nødvendigt, der er to.
Hun virkede rigtig sød og glad for, at jeg var startet, så det tegner alt sammen godt. Desværre er hun tilsyneladende i risikogruppen for covid-19 - så det vil være mig, der skal trække i værnemidler på begge etager, om nødvendigt.
Natten forløb ikke helt så roligt, som ønsket, men det var da ok, og jeg fik lært nogle af beboerne lidt bedre at kende - og lidt fik jeg da også strikket.
De andre morgener har jeg jo kunnet smide mig direkte ind i min seng og straks falde i søvn. Det kunne jeg så ikke her til morgen, da man åbenbart skulle lave vejarbejde på en lørdag kl. 7 ved siden af, hvor jeg bor. Men jeg faldt da i søvn til sidst og fik omkring 4 timer. Det vil sige at jeg SKAL sove nogle timer i aften, ellers bliver jeg frygtelig træt i nat.
Håber det går.
Jeg kom igennem weekenden som "selvstændig" på min afdeling - og vi havde lidt mindre at gøre, da jeg på grund af vores corona-patient, ikke måtte bevæge mig over på de andre afdelinger.
SvarSletNormalt har jeg en opgang med 4-5 beboere i egne boliger, jeg skal tilse udover "mine egne".
Det går fint på min afdeling, op og ned med opgaver - får da strikket ind imellem, men natten er nu hurtig væk, lidt er der jo hele tiden alt efter, hvordan man planlægger det.
Indtil videre har jeg ikke haft behov for powernaps. Faktisk kan jeg bedst lide, at der er noget at lave fordelt over hele natten, med lidt tv og strikkeri ind imellem.
Jeg blev testet i fredags og igen her til morgen.
Man må sige at min leder "går med livrem og seler". Jeg har slet ikke været i nærheden af den covid-19 smittede, som jo er indlagt. Og mine tests har da også været negative indtil videre.
Men det strammer til her op til jul med yderligere restriktioner.
Først aflyste jeg min juletur til Odnese, hvor jeg dels skulle besøge min mor, dels se en udstilling om Asta Nielsen på Brandts - og byens julelys.
Det næste var mit nytårsretreat på Mols, der røg. ØV - havde rigtig glædet mig, da det er nogle år siden, jeg sidst har haft mulighed for at tage med på grund af arbejde.
Spøjst nok var mit kursus i onsdags ikke aflyst, selv om alt lukkede ned og folk blev sendt hjem og der er begrænsninger på, hvor mange man må være samlet - og der skal være afstand m.m. Vi var dog denne her gang kun 10 i alt - men helt ærlig, jeg kunne nemt have undværet det kursus, som var en tynd omgang.
Dels var der sat 3 timer af til kursus og der var 2 ret lange pauser og vi var færdige før tid. Kurset kunne snildt have været planlagt til 2 timer kun.
Dels var det, vi blev undervist i, stof jeg allerede havde kendskab til´med få undtagelser. Mit gæt er, at en assistent på min arbejdsplads kunne have undervist mig i disse ting på under 20 nin.
Men overstået er dte i hvert fald indtil videre og nu har jeg fri indtil mandag nat, hvor jeg for første gang skal arbejde i en hel uge; 7 nætter incl. alle juledagene og ingen jul med familien.
Nåh, men vi holder så lidt før-jul på søndag og i morgen kommer nisserne og skal se finalen på "Vild med dans" og julehygge. Og jeg glæder mig til at se den lille Charlie - nu 2 måneder!
Så er julen faktisk for mit vedkommende overstået.
SvarSletDet vil sige, at jeg har holdt julehygge og julebagedag med familien, og mens de alle tager til Møn for at holde jul - Fam. Cohen og Ida med kæreste og baby og måske Mads´forældre, hvis de ellers vil komme fra Jylland, nu hvor der er Corona og man er frarådet at tage fra kommune til kommune - og de har jo lige været syge med covid-19.
Jeg bliver hjemme på Østerbro fordi jeg skjal arbejdde.
Det bliver min første komplette nattevagtsuge: 7 nætter. Det bliver spændende at se, om det bliver for meget eller bare er ok.
Med hensyn til min søvn, så sover jeg ganske fint om dagen og faktisk ret dårligt om natten nu.
Da nisserrne (Alma og Yael 9 år) var her fra lørdag til søndag, faldt jeg godt nok i søvn, men blot en time efter vågnede jeg og var forholdsvis frisk, kunne i hvert fald ikke falde i søvn igen, selv om jeg brugte flere falde-i-søvn-kneb.
Så jeg stod op, gik ind i stuen og så lidt tv og faldt til sidst i søvn ca. en time før, Yael stod op (kl. 8) og kom ind for at se morgentv. Jeg lå bare ved siden af hende og sov og var rimelig frisk, da Alma kom en time efter og der skulle laves morgenmad. En super hyggelig weekend i øvrigt. De er blevet så store og jeg tror, de nyder at være uden lillesøster, der fylder meget, selv om hun er det mest nuttede, der findes - hun, Maya nyder i øvrigt også alenetid her de tirsdage, jeg har hentet hende i vuggestuen og taget hende med hjem.
I går havde vi så før-jul-hygge hos Cohens - jeg havde risalamende med - og Ida kom med lille nuttede Charlie og Maya var på dupperne og det var rigtig hyggeligt og afslappet. Mere afslappet end julkeaften plejer at blive, så jeg er glad.
Der var også hjemmebagte boller og æbleskiver og pebernødder.
Alle fire piger har fået matchende strikveste i vendestrik, hvor man strikker fra siden og rundt
Da jeg så kom hjem forsøgte jeg at holde mig vågen på grund af min meget korte nattesøvn - men faldt, hen foran tv tidligt på aftenen - blot en lille lur, så jeg kunne uden problemer holde mig vågen herefter til kl. 4: Og så sov jeg ellers 9½ time.
Mon ikke, jeg kan holde den gående til i morgen tidlig nu?
Jeg sover aldrig en hel nat - eller et helt forløb. Det er sjældent, jeg sover mere end 2 timer ad gangen, for så skal jeg enten tisse eller lige kigge på uret og overveje, om jeg skal stå op eller blive liggende.
Det gode ved den her uge er, at jeg ikke har en enenste aftale om dagen, så jeg kan jo ligeså godt sove så længe, jeg har brug for det - det er alligevel gråligt og mørkt udenfor hele dagen for tiden. Det er længe siden, jeg har set solen.
Det er åbenbart ikke kun min kollega på min afdeling - etagen over - der er særlig udsat for at få covid-19.
SvarSletDet viste sig så i nat, at min kollega på en anden afdeling også er særlig udsat.
Det vil sige, at os der IKKE er særligt udsatte (overvægtige eller rygere eller astmatikere) må tage tørnen for dem, hvis der er smittede beboere - eller nogen som er i isolation på mistanke.
I nat skulle jeg således for første gang under hele denne her verdensomspændende pandemi have fuldt udstyr på - altså værnemidler - for at gå ind til en beboer på "aflastningen" og give sondemad og tømme kateterpose m.m. Herudover skulle jeg i min egenskab af assistent også derover for at låse pn-medicin ud.
Johh, jeg havde da småtravlt på egen afdeling, og da vi ikke er coronaramte mere, må jeg gerne gå uden for afdelingen og passe den opgang, jeg har ekstra. Her er der 2 besøg pr. nat ligesom hos os selv, dog ikke bleskift, men en enkelt kateterpose, der skal tømmes. Not a big deal.
Alligevel var det dejligt og meget venligt af kollega fra 3. afd. da han tilbød at tage min morgenrunde der, mens jeg tog min egen.
Jeg tror jeg sad ned med h.h.v. mit strikketøj og min mad sammenlagt 45 min.
Så da jeg kom hjem var min venstre fod slemt hævet og øm og jeg havde rigtig svært ved at sove, dels på grund af smerter, dels fordi tirsdag morgen kommer der skraldemænd - og da de var færdige med at larme, begyndte vores rengøringsfyr at støvsuge trappeopgangen.
ØV! Så jeg gik ind i stuen og tændte tv og faldt snart i søvn på den alt for hårde pude med dynen foran mit hoved, for at undgå lyset fra den store skærm. På et tidspunkt listede jeg ind i min seng igen, hvor jeg dog vågnede, da min overbo begyndte at stå op.
Troede ellers lige, atd et gik så godt med at sove om dagen, hmmm!
Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen.
Bortset fra det, var det en god nat med lutter venlige og samarbejdsvillige beboere - måske fordi jeg huskede at tage min Marte-Meo terapeut-hat på, inden jeg gik ind til dem.
Ja, så blev reglerne lige lavet om igen igen...Vi har nu beboer, some er udskrevet til egen bolig med covid-19, så jeg havde lige lidt ekstra at se til.
SvarSletDe nye regler er, at fordi de ikke længere har plads nok på sygehusene, så må vi tage mod syge beboere - og passe dem samtidig med, at vi passer de raske - på afdelingerne.
Til gengæld kan jeg ikke længere nøjes med at gå med visir, nu skal der også bæres mundbind. Og da jeg jo er assistent og der ingen syge er på min etage, bliver jeg flyttet til de midlertidige boliger fra i morgen og julen over.
Det er altid noget, at jeg lige har nu i nat, til at få stillet spørgsmål på afdelingen, så jeg er nogen lunde klædt på til opgaven.
Nu er jeg ellers lige kommet ind i sagerne på egen afd. Men det er vilkårende for en assistent - og også lidt spændende rent fagligt.
Her til morgen kl. 6.30 kom min nærmeste leder på job for at snakke med mig om mit nye job som nattevagt og for at ønske mig god jul og godt nytår med en lille erkendtlighed.
Efter et møde sent aftenen før med mine kolleger, hvor en af dem fortalte om en aldersvarende bekendt, der havde været corona-syg i næsten 3 måneder, kunne jeg godt mærke, at DET orker jeg ikke: Så da min leder spurgte mig, om jeg ønskede vaccinaton, måtte jeg svare JA!
Sidder som nattevagt og passer en covid-19 afdeling.
SvarSletDet gjorde jeg også i går. Der er 4 patienter her og så en patient på egen afdeling.
Reglerne er lidt uskarpe og nødvendigvis flydende, eftersom jeg som udgangspunkt ikke må bevæge mig udenfor covid-afdelingen, da jeg jo kan tage smitte med mig - men på den anden side skal jeg hen og hjælpe beboer på den anden afdeling, dels med et bleskift, dels med pn medicin. (Medicin der gives udover den faste, f.eks. smertebehandling.)
Den første ting kunne hjælper snilt gøre, hvis ikke lige, hun var i risikogruppen. Den anden del skal der en sosu-assistent til. Så jeg må nødvendigvis bryde regler og bevæge mig gennem 2 afdelinger for at komme frem til sidstnævnte patient.
De to andre ud af fire er her på hver sin side af vagtrummet, der er indrettet med store mængder af værnemidler, elkoger, pulverkaffe, cacao og tebreve samt køleskab og tv - og naturligvis en computer.
De sidste to er på en anden gang, så jeg skal altså forbi et område, jeg ikke må bevæge mig ind på. Heldigvis sover de næsten hele natten igennem.
Der er god tid til at strikke, det er ikke som på min egen afdeling hvor der nogen gange er klokker de ringer og praktiske opgaver. Jeg får også læst grundigt på beboerne og min post - og set lidt "Hvem vil være millionær."
Når jeg skal hjem må jeg ikke gå ud der, hvor jeg kom ind og jeg må ikke gå til min garderobe. Jeg skal gå ud af en branddør for enden af gangen som ligger i modsatte ende af huset i forhold til, hvor jeg kom ind og hvor min cykel står. Jeg skal altså hele vejen udenom huset for at hente min cykel, når jeg skal hjem.
Hvis jeg er heldig, er branddøren åben i morgen, så jeg kan komme ind der og køre direkte hen til den side af huset. Nåh, det er småproblemer, vi har jo ikke ligefrem snestorm.
Jeg har det fint med at være nattevagt og har heller ingen problemer med at passe covi-19-smittede patienter. Men det er godt nok vildt, så meget plastic, mundbind, handsker og sprit, der bliver brugt.
SvarSletDe sidste to morgener er jeg gået hjem med migrænelignende hovedpine på grund af alt det sprit - der skal jo også sprittes af på diverse overflader, telefon, computer m.m. og jeg skal have mit visir sprittet af, hver gang jeg har været inde hos en patient.
jeg tager selvfølgelig ikke visiret på, før det er helt tørt - men jeg er her i nat meget opmærksom på at afspritte ude på gangen, mens jeg stadigvæk har mit mundbind på.
Jeg lufter jævnligt ud, så det har ikke været manglen på frisk luft, der har forårsaget hovedpinen.
Jeg sov i ni timer, da jeg kom hjem her til morgen. Det var mørkt, da jeg gik i seng og mørkt, da jeg stod op og spiste morgenmad ved 18-tiden. Fik lige ringet til både min mor og min bror og ønsket glædelig jul.
Kl. 12 nu 1.44 og jeg skal over til den anden afd.
Jeg tror ikke, jeg får hovedpine i nat, jeg føler mig ret frisk!
I dag er en historisk dag:
SvarSletI dag kom Covid-19 vaaccinen rullende ind over grænsen og allerede i morgen, skal de første borgere og plejepersonale vaccineres på udvalgte plejehjem.
Den 11. marts 2020 - på min fødselsdag - var også en historisk dag. Det var den dag, landet lukkede ned på grund af Corona. ØV - lad det ikke vare et helt år!
I starten var jeg skeptisk. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke tror, man har gjort et godt arbejde og at vax´ccinen har en virkning. Men jeg mente egentlig ikke, at det var nødvendigt for mig, da jeg sjældendt er syg og ikker er i risikogruppen.
Lad andre komme før mig! - tænkte jeg - men er efterhånden blevet overbevist om, at de bedste er nok at "tage en for holdet" og blive vaccineret - også efter at have hørt beretninger om aldersssvarende covid-19 syge - uf!
Det lyder som alt andet end blot en influenza og jeg må sige Åh nej, nej tak.
Så jeg sætter stor pris på denne dag, hvor vaccinen er landet og ser frem til, at jeg selv får mit stik.
Så fik vi det første covid-19 dødsfald på min afdeling og det var mig, der fandt hende og håndterede situationen med lægekontakt, gøre i stand og kontakt til pårørende osv.
SvarSletJeg vidste da godt at hun var terminal, men alligevel står man der og tænker; kan det være sandt og stryger hende omsorgsfuldt over håret, mens man forsøger at finde en puls.
I bedste buddhistisk stil, startede jeg med at løfte dynen fra hendes fødder, så de kunne blive kolde og nusse hende lidt i pinealen.
Jeg lyttede også til hjertet med et stetoskop og der var ingen hjertlyd. Når jeg ikke var helt sikker, var det fordi det var så nyt, at hun stadigvæk var varm og blød i kroppen, hvilket gjorde det så meget nemmere at gøre hende i stand godt hjulpet af kollega.
jeg er glad på hendes vegne, hun var meget syg. Pårørende har allerede sagt farvel til hende for nogle dage siden. Alligevel har jeg en svag tristhedsfornemmelse, da hun er en af de beboere, jeg var en del sammen med, da jeg arbejdede som aktivitetsmedarbejder. Vi har gået mange ture, cyklet på sofacykel, motioneret, løst kryds og tværs-opgaver m.m.
Jeg har ikke haft hovedpine de sidste to nætter. Det er dejligt!
SvarSletSå er det sidste nat i denne her uge - altså nat nr. 7.
SvarSletKl. er snart 6 om morgenen og jeg er egentlig ikke træt, men glæder mig til min dyne og min friuge.
Der har været en meget rolig nat, så jeg har fået strikket en del - 2/3 sweater på de 4 nætter, hvor jeg har været på Covid-19 afdelingen.
På tirsdag skal jeg testes og hvis den er negativ, holder jeg nytårsaften med familien incl. de kære små, dog ikke den allermindste mini: Charlie.
Jeg har godt kunnet lide variationen med at være lidt her og lidt der, på den måde føles ugen ikke så lang.
Min fod har været glad for, at jeg har haft benene oppe en del af tiden de sidste nætter.
Min kollega på min egen afdeling har ringet hver nat mindst én gang for en lille sludder. Hun er rigtig sød og meget hjælpsom og omsorgsfuld, så det tegner godt.
Alt i alt synes jeg, det er helt fint at være nattevagt!
Det første døgn efter en hel uges nattevagt kan nemt være sløv - og man føler sig og agerer som en zombie.
SvarSletMen i mit tilfælde blev det ved.
Jeg var utrolig træt hele tiden og faldt i søvn i tide og utide og havde måske kun 4-5 timer i døgnet, hvor jeg var frisk nok til at foretage mig noget fornuftigt.
Efter 3 døgn på den måde, tænkte jeg at det ikke var normalt, så jeg googlede symptomer på covid-19 og fandt, at træthed er en af de mest almindelige symptomer.
OK, så havde jeg nok en mild grad af sygdommen og kunne så blot glæde mig over, at jeg hverken havde hovedpine eller hoste.
Min test om tirsdagen viste sig - et helt døgn forsinket med det resultat, at jeg måtte sidde hjemme og holde nytårsaften, selv om jeg var inviteret til at holde den med familien på Svendborggade - at være uduelig. Det vil sige, at den var hverken positiv eller negativ.
Aldrig har jeg logget ind på sundhed.dk så mange gange på et døgn - i håbet om at blive frikendt, så jeg kunne kramme børnebørn - og det endda uden at tage højde for mine milde symptomer, men udelukkende for at være helt sikker på, at jeg ikke havde bragt smitte med fra min pasning af covid-19 patienter.
Torsdag aften følte jeg mig "normal" igen - heldigvis og sagde til min datter, at jeg kunne selvisolere yderligere 2 døgn efter synptomerne og så kunne vi evt. ses. Men hun var utryg ved det, og ville helst vente, til jeg blev testet på ny.
Hmm! Så jeg har hygget mig i en hel uge uden at se et øje - har dog været ude at cykle, har fået malet et rør, vasket tøj, handlet ind, pakket det meste af min julepynt ned, dyrket yoga, gjort rent steder, hvor jeg sjældent kommer og strikket en hel del m.m.
I aften (kl. er 8.13 og jeg har været oppe siden kl. 5) skal jeg så i gang med en ny uge og jeg aner endnu ikke, om jeg skal være på Corona-afdelingen eller ej og om, hvornår det igen er muligt at blive testet. Så det bliver jo spændende.
Jeg er også spændt på, om min ferieuge i børnenes efterårsferie bliver inddraget, nu hvor smitteatllene stiger - også blandt personalet. Men jeg må vente og se.
Egentlig glæder jeg mig til at komme på arbejdet, så jeg dog kan foretage mig noget.
Så er jeg tilbage på covid-19 afdelingen - nu med en negativ test fra i tirsdags. Her er kun 2 beboere pt.
SvarSletI går hentede jeg Maya i vuggestuen og fik set nisserne for første gang i år - det var dejligt - og bagefter hjem og sove inden nattevagt.
Jeg skal være her på afd. resten af ugen og familien vil ikke se mig igen, før jeg har fået lavet en ny test.
En skam - men forståeligt - for de kunne have gavn af mig i næste uge, hvor jeg har fri og nisserne kunne se noget andet end hjemmets fire vægge, nu hvor skolerne er helt lukkede.
Første nattevagt i denne her uge startede hektisk med syg mand der døde inden lægevagten nåede at komme ud på en anden afd. ved boligerne. Jeg kendte jo ikke manden og min kollega var sparsom med oplysninger, så der var lige en del og midt i det hele var datteren der og vi skulle - igen igen igen - gøre lig i stand.
Alt dette medførte at vi blev kaldt til møde i går morges med to afd. sygeplejerske, som gerne ville høre mere detaljeret om forløbet og desuden orientere om særlige rutiner ved dødsfald på den afd. Det var et fint møde - og jeg tager ved lære!
Men i går nat udviklede sig da også til at være lidt speciel, da jeg kom til at give noget medicin pn til urolig beboer på egen afd. - som viste sig at være fast medicin og ikke til pn. Det var ellers med fuldt overlæg, jeg gav netop denne medicin, der er skånsom og passede til situationen, men hun havde jo så allerede fået en dosis ved sovetid. Så jeg ringede til lægevagten, der ikke vidste nok om præparatet og derfor henviste mig til gift-linien.
Det var en mægtig sød dame, der tog telefonen, og hun forsikrede mig gentagne gange, at den lille dosis, vores beboer havde fået, ikke var noget at bekymre sig om - den skulle faktisk ganges med mindst 500 for at det kunne blive kritisabelt. Det var jo rart at få at vide.
Det var en rigtig dum fejl, som jeg helt selv var skyld i. Selv om jeg inden jeg overhovedet låste noget medicin ud, gjorde som jeg skulle og læste i dokumentation om hvorvidt beboer havde fået anden pn og hvad og hvornår, så smuttede det altså, da jeg stod med kassen med hendes præparater og valgte det mest skånsomme uden først at tjekke, om det kunne bruges til pn.
Da jeg efterfølgende skulle skrive en UTH - utilsigtet hændelse - blev jeg jo spurgt om, hvordan fejlen kunne undgås. Man kan jo altid skrive; mere tid til at løse opgaver, mere personale osv. I sidste ende var det jo desværre en sjuskefejl fra min side - eii, det lyder ikke pænt, jeg sjusker jo ikke, tværtimod er jeg nok lidt ærekær og perfektionistisk, lad os i stedet kalde det for en uopmærksomhedsfejl - heldigvis uden forventede konsekvenser for beboer. Og træt, det var jeg.
Det er dog langt værre, når en beboer får en anden beboers medicin, hvilket hænder af og til. Det har jeg dog ikke været skyldig i - endnu.
Det tegner til at blive en rolig nat her på covid-19 afdelingen.
Men nu må vi se, klokken er kun 01.20
Nu har jeg noteret mit søvnmønster i en uge for at få et overblik over, hvor meget jeg sover og over, hvordan jeg kan planlægge min tid udfra, hvad der fungerer bedst for mig.
SvarSletDet er selvfølgelig lidt anderledes, når jeg ikke skal på job, men jeg vågner meget tidligt og min søvn bliver også der opdelt i to.
Sidste weekend, hvor jeg havde fri:
Fredag: 5-8 og 22-3.30 = 8½ time
Lørdag: 16.30-19.30 og 23-5 = 9 timer
Søndag: 18.30-20.30 og 22-23 = 3 timer
Mandag: 4-5 og 13-17 = 5 timer
Og så møder jeg jo ind til mandag nat og resten af test-ugen sover jeg sådan her:
tirsdag: 7.30-9.30 og 16-20 = 6 timer
onsdag: 9-10 og 15-20 = 6 timer
torsdag: 8.30-9.30 og 15.30-20 = 5½ time
fredag: 8-10 og 15.30 -19.30 = 6 timer.
Inden test-ugen her havde jeg nogle døgn, hvor jeg stort set sov hele tiden, i hvert fald op til 10-12 timer i døgnet. Men det er jo heller ikke så sært, hvis jeg kun sover 5-6 timer i døgnet resten af tiden.
Det viser sig dog, at jeg fint kan leve med det søvnmønster "so far"
Jeg er ikke træt på jobbet.
Jeg tager ikke "power-naps" på job. Dels er jeg ikke træt nok til det, dels har jeg det bedst med at være produktiv - om det så skal være at strikke en sweater til en hjemløs. Det er der mest tid til, når jeg er på Covid-19 afdelingen
Puhha, hvor det lugter og larmer!
SvarSletJeg har håndværkere, som er ved at fjerne min gamle yderdør, så de kan sætte en ny i.
Jeg er lige færdig med min arbejdsuge på 7 nætter. Det er gået hurtigt, synes jeg. Jeg har været på min egen afdeling hele ugen. I starten af ugen havde vi ret travlt, men weekenden har været rolig.
Jeg har jo også været lidt i boligerne, når der har været brug for en assistent. F.eks. havde en dame en meget øm og hævet overarm, hvorfor jeg blev hidkaldt. Hun havde været faldet i aftenvagten.
Jeg ringede til lægen som sendte Falck ud, så hun kunne blive røntgenfotograferet. Det viste sig så, at den stakkels kvinde havde brækket armen.
Vi må stadigvæk ikke holde nattemøde med dem fra de andre afdelinger på grund af covid-19. På grund af de nye og særligt smisomme mutationer, skal vi nu både bære mundbind og visir - på nær når vi er helt alene. Det er vi heldigvis en del af tiden om natten.
Jeg er begyndt at powernappe, tænk, det kan jeg godt. Lørdag nat sov jeg så tungt, at jeg var helt desorienteret, da der lød en klokke. Men ih hvor 10 min. kan gøre underværker.
Nu har jeg fri i en uge og så skal jeg arbejde i en uge og så har jeg ferie. Jeg har kun ferie i en uge, men fordi jeg arbejder i hveranden uge, så ender det med at blive 3 uger. Herligt og så er det jo nærmest forår.
I min ferie i uge 7 skal jeg i sommerhus med nisserne og de andre. Skønt! Jeg glæder mig.
Der kom desværre for meget stress på og mindre og mindre søvn.
SvarSletTil sidst var jeg nede på 3 timer sammenlagt i døgnet og brugte min friuge således: 2 døgn, hvor jeg primært sov og 2 døgn hvor jeg var en zombie og så lige en ok weekend inden det hele startede fofra.
ØV ØV ØV, hvor kunne jeg godt lide at være nattevagt, men den manglende søvn gjorde sit indhug på psyken, så jeg hverken kunne huske eller fokusere og af helbredsmæssige såvel som sikkerhedsmæssige grunde, måtte jeg stoppe i stillingen.
Jeg blev tilbudt både en fast aftenvagt og en dagvagt som assistent, men valgte helt at opsige mit faste job og er nu tilknyttet som fast afløser.
Det vil sieg at jeg selv kan bestemme, hvornår og hvor meget, jeg vil arbejde. Der er tilsyneladende altid noget at få og jeg fornemmer, at jeg kan vælge og vrage. Jeg skal dog lige huske at få kontaktet FOA og høre, om der er ting, jeg skal vide om pension, sygdom og ferie m.m.
For at komme tilbagebage til mine habituelle tilstand og for at restituere mig selv, valgte jeg således de første 2 uger kun at arbejde fra 8-13 - og kun 4 dage ad gangen. Det er så blevet til 20 timer om ugen, hvilket jeg jo næppe kan leve af på sigt. Men jeg søger jo så også andre jobs, jobs der matcher mine interesser og kompetencer, nemlig som aktivitetsmedarbejder/leder.
Indtil videre trives jeg med at være afløser på demensafsnittet og jeg har selv bedt om også at få nogle enkelete nattevagter, max 3 i træk - da jeg savner det - og det giver jo så også en god løn - og der er ikke helt så megen aktivitet, som der er i dagvagterne, hvor det går strygende hurtigt og man knap nok når at sidde ned, fordi der er meget at lave. Det kan godt være lidt hårdt for kroppen.
I næste uge skal jeg vikariere nogle dage for aktivitetesmedarbejderen, så jeg skal være i mit gamle job fra 12-20- Det bliver nok en anelse mere fredeligt. Jeg glæder mig.
Siden 1. juli 2021 har jeg været ansat som aktivitetsmedarbejder på et aktivitetscenter på Nørrebro i et barselsvikariat. jeg er virkelig glad for at være der.
SvarSlet