"Førsteelskeren" af Leonora Christina Skov er blændende godt skrevet hele vejen igennem og jeg måtte sluge den veloplagte, satiriske beskrivelse af kønnene - særligt mændene har stået på mål - på blot et døgn. Jeg er ovenud begejstret.
"Karma og dæmoner" af Anne-Marie Donslund viste sig at være en ungdomsbog, så jeg stod af ret tidligt, men min nysgerrighed skubbede mig så alligevel på igen og jeg blev faktisk grebet af den spændende historie med gode pointer, livsvisdom og moraler - om end der var en del romantik og pigefnidder i den.
En god roman, som jeg da helt sikkert vil anbefale til mine børnebærn, når de bliver teenagere.
Champagnepigen af Leonora Christina Skov levede ikke helt op til mine forventniner. Velskrevet og med overraskelser undervejs som vanligt, hvilket jeg selvfølgelig godt kan lide, men lidt for trist og ubehagelig til, at det var rart at høre den til ende.
"Den unge Otto forelsker sig i den mystiske og dragende Nina, der ligesom Otto elsker kunst. Men Nina bærer på en skæbnesvanger hemmelighed, som hun aldrig kan afsløre. En væsentlig og smuk genudgivelse af en seksualpolitisk pionerroman fra 1883 med forord af Dag Heede. "
En frygtelig sentimental, romantisk og banal roman uden megen handling. Kedelig men heldigvis kort.
"Tour de chambre" af Tine Høeg var lidt af en skuffelse. En meget kort roman om en forfatter, der er ved at skrive en bog og om hendes ungdomsminder.
For det første synes jeg at det er trivielt, at så mange forfattere skriver romaner om forfattere, der skriver romaner.
Det er som hvis filmskabere laver film om filmskabere og kunstmalere maler billeder af kunstmalere der maler. Kunne være sjovt, hvis ikke det var så almindeligt - altså det der med forfatterne.
Mest af alt mindede historien om en ungdomsroman med kærlighed og forelskelse og dens slags, som jeg ikke er målgruppen for.
Men jeg må indrømme at jeg kunne lide selve skrivestilen og ind imellem morede jeg mig over nogle spøjse situationer eller sætninger. Og det var jo derfor, jeg hørte romanen til ende.
God oplæsning af forfatteren selv, som har en særdeles ungdommelig stemme, hvilket understregede fornemmelse af ungdomsroman. Tine Høeg er 35 år, men jeg ville have gættet hende til mindst 10 år yngre, udfra stemmen at dømme.
"Billie" af Anna Gavalda er en sød og sjov lille roman om venskab og skæbne. Der er nogle ret pudsige vendinger imellem, som gjorde, at jeg ofte måtte trække på smilebåndet. Jeg kan godt lide den, men noget af fortjenesten er oplæserens.
Marie Nørgaard læser bogen med - for det første en ungdommelig stemme der passer til fortællerens - og med samme herlige finurlighed som romanens jargon, så det hele går op i en højere og underholdende helhed.
"Madame Salvatins hemmelighed" af Søren Ellemose og Morten Ellemose er små, finurlige, korte fortællinger med uforudsigelige pointer, hvilket gør det ret sjovt og underholdende. Det er også mærkelige og højst usædvanlige fortællinger.
"Nye Tider" af Fay Weldon er et skønt, saftigt og underholdende stykke litteratur krydret gavmildt med samfundskritik - pænt pakket ind, dog - og kvindesag.
En herlig roman, der er som, når Fay Weldon er bedst; detaljeret, farverig og handlingsmættet.
"Giftes med elskerinden" Af Joanna Trollope handler om en mand, der har et forhold til en kvinde, der er på alder med hans egne voksne børn.
Den handler om skildmissen fra den kvinde, der har stået i baggrunden af ham og hans karriere, mens børnene er vokset op, og som nu er dybt ulykkelig og meget manipulerende.
Det er et rigtigt familiedrama i bedste amerikanske stil og faktisk ret usympatisk og ligegyldig.
"Jeg ser mig selv som rytmisk" af Marie Louise Tüxen er ikke et stort og fantastisk værk, hvor man undres, belæres, charmeres eller på nogen måde besnæres.
Lidt kedelig, men alligevel - den rammer nogle ting i mig, jeg genkender det med, at lige næsten meget hvilken mand, man møder, så ender det med skuffelse og det er jo så også med til, at man faktisk bliver lidt irriteret og ærgerlig over det, romanen sætter i gang.
"Mandefælden" af Fay Weldon er skuffende. Jeg er ellers stor fan.
Jeg synes, romanen er rodet og man kommer nemt væk fra plottet på grund af de mange betragtninger om dette og hint under vejs. Den mangler den saft, kraft og humor, som flere andre af hendes romaner besidder. Flere gange undervejs mister jeg lysten til at fortsætte.
"Kød og fred" af Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen er en skøn og morsom klimathriller om sosu-assistenten Annemette, der sammen med veninderne tager sagen i egen hånd for at bekæmpe kødindustrien og redde verdens klima.
Jeg var meget underholdt og begejstret og måtte ofte le højt eller trække på smilebåndet.
"Førsteelskeren" af Leonora Christina Skov er blændende godt skrevet hele vejen igennem og jeg måtte sluge den veloplagte, satiriske beskrivelse af kønnene - særligt mændene har stået på mål - på blot et døgn. Jeg er ovenud begejstret.
SvarSletPerfekt oplæsning af forfatteren selv.
"Karma og dæmoner" af Anne-Marie Donslund viste sig at være en ungdomsbog, så jeg stod af ret tidligt, men min nysgerrighed skubbede mig så alligevel på igen og jeg blev faktisk grebet af den spændende historie med gode pointer, livsvisdom og moraler - om end der var en del romantik og pigefnidder i den.
SvarSletEn god roman, som jeg da helt sikkert vil anbefale til mine børnebærn, når de bliver teenagere.
Veloplagt oplæst af Maria Winther Nørgaard
Champagnepigen
SvarSletaf Leonora Christina Skov levede ikke helt op til mine forventniner.
Velskrevet og med overraskelser undervejs som vanligt, hvilket jeg selvfølgelig godt kan lide, men lidt for trist og ubehagelig til, at det var rart at høre den til ende.
God oplæsning af forfatteren.
Nina
SvarSletAf Otto M. Møller (f. 1860) (2021)
"Den unge Otto forelsker sig i den mystiske og dragende Nina, der ligesom Otto elsker kunst. Men Nina bærer på en skæbnesvanger hemmelighed, som hun aldrig kan afsløre. En væsentlig og smuk genudgivelse af en seksualpolitisk pionerroman fra 1883 med forord af Dag Heede. "
En frygtelig sentimental, romantisk og banal roman uden megen handling. Kedelig men heldigvis kort.
Behagelig oplæsning af
Thomas Jacob Clausen
"Tour de chambre" af Tine Høeg var lidt af en skuffelse.
SvarSletEn meget kort roman om en forfatter, der er ved at skrive en bog og om hendes ungdomsminder.
For det første synes jeg at det er trivielt, at så mange forfattere skriver romaner om forfattere, der skriver romaner.
Det er som hvis filmskabere laver film om filmskabere og kunstmalere maler billeder af kunstmalere der maler. Kunne være sjovt, hvis ikke det var så almindeligt - altså det der med forfatterne.
Mest af alt mindede historien om en ungdomsroman med kærlighed og forelskelse og dens slags, som jeg ikke er målgruppen for.
Men jeg må indrømme at jeg kunne lide selve skrivestilen og ind imellem morede jeg mig over nogle spøjse situationer eller sætninger. Og det var jo derfor, jeg hørte romanen til ende.
God oplæsning af forfatteren selv, som har en særdeles ungdommelig stemme, hvilket understregede fornemmelse af ungdomsroman.
Tine Høeg er 35 år, men jeg ville have gættet hende til mindst 10 år yngre, udfra stemmen at dømme.
"Billie" af Anna Gavalda er en sød og sjov lille roman om venskab og skæbne.
SvarSletDer er nogle ret pudsige vendinger imellem, som gjorde, at jeg ofte måtte trække på smilebåndet. Jeg kan godt lide den, men noget af fortjenesten er oplæserens.
Marie Nørgaard læser bogen med - for det første en ungdommelig stemme der passer til fortællerens - og med samme herlige finurlighed som romanens jargon, så det hele går op i en højere og underholdende helhed.
"Madame Salvatins hemmelighed" af Søren Ellemose og Morten Ellemose er små, finurlige, korte fortællinger med uforudsigelige pointer, hvilket gør det ret sjovt og underholdende. Det er også mærkelige og højst usædvanlige fortællinger.
SvarSletFint oplæst af Esben Hansen
"Nye Tider" af Fay Weldon er et skønt, saftigt og underholdende stykke litteratur krydret gavmildt med samfundskritik - pænt pakket ind, dog - og kvindesag.
SvarSletEn herlig roman, der er som, når Fay Weldon er bedst; detaljeret, farverig og handlingsmættet.
Perfekt og veloplagt oplæsning af Githa Lehrmann.
"Vandpaladset" af Ida Jessen er en ok, men også lidt kedelig hverdagsfortælling.
SvarSletGod at falde i søvn til - og man er ikke ivrig efter, at høre mere.
Hvor "Nye Tider" kan betegnes som "saftig", må denne her roman betegnes som "tør".
OK oplæsning af Susanne Stage
"Giftes med elskerinden" Af Joanna Trollope handler om en mand, der har et forhold til en kvinde, der er på alder med hans egne voksne børn.
SvarSletDen handler om skildmissen fra den kvinde, der har stået i baggrunden af ham og hans karriere, mens børnene er vokset op, og som nu er dybt ulykkelig og meget manipulerende.
Det er et rigtigt familiedrama i bedste amerikanske stil og faktisk ret usympatisk og ligegyldig.
Udmærket oplæsning af Anne-Mette Johansen
"Jeg ser mig selv som rytmisk" af Marie Louise Tüxen er ikke et stort og fantastisk værk, hvor man undres, belæres, charmeres eller på nogen måde besnæres.
SvarSletLidt kedelig, men alligevel - den rammer nogle ting i mig, jeg genkender det med, at lige næsten meget hvilken mand, man møder, så ender det med skuffelse og det er jo så også med til, at man faktisk bliver lidt irriteret og ærgerlig over det, romanen sætter i gang.
Udmærket oplæsning af forfatteren selv.
"Mandefælden" af Fay Weldon er skuffende.
SvarSletJeg er ellers stor fan.
Jeg synes, romanen er rodet og man kommer nemt væk fra plottet på grund af de mange betragtninger om dette og hint under vejs.
Den mangler den saft, kraft og humor, som flere andre af hendes romaner besidder. Flere gange undervejs mister jeg lysten til at fortsætte.
OK oplæsning af Judith Rothenborg
"Kød og fred" af Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen er en skøn og morsom klimathriller om sosu-assistenten Annemette, der sammen med veninderne tager sagen i egen hånd for at bekæmpe kødindustrien og redde verdens klima.
SvarSletJeg var meget underholdt og begejstret og måtte ofte le højt eller trække på smilebåndet.
Fin oplæsning af Marie-Louise Grund