tirsdag den 6. september 2022

Sensommer- efterår 2022

15 kommentarer:

  1. "Forestilling om det tyvende århundrede" af Peter Høeg er en sansemættet, velfortalt, samfundskritisk, humoristisk og rablende skør og vidunderlig roman om flere generationer og deres gakkede liv gennem flere århundreder op til vor tid.
    Jeg læste bogen da den var en ny debutroman i slut 80'erne og var begejstret og jeg mener stadigvæk, at den mange bøger senere, er den absolut bedste og mest originale roman af forfatterens liflige pen.

    OK oplæsning af Carsten Warming, der især vinder ved sin meget behagelige, lidt sprøde stemme.

    SvarSlet
  2. "Hvide blomster" af Sissel-Jo Gazan måtte jeg desværre opgive at høre på grund af Tammi Øst' oplæsning, hvor det føles som om, hun læser op for en teenager/et barn. Jeg følte mig "talt ned til" , hvilket jeg i en tid forsøgte at abstrahere fra uden held. Efter blot nogle få timer gav jeg op.

    SvarSlet
  3. "Vigtigt at vide om Ludmilla" af Sissel-Jo Gazam - med udmærket oplæsning af Else B. Robinson - måtte jeg desværre også opgive efter nogle timer, da jeg syntes, at romanen var for rå og ubehagelig.

    SvarSlet
  4. "Voksne mennesker"
    af Marie Aubert er en fin, sympatisk og enkel lille fortælling om familie, barnløshed og jalousi.

    God, nuanceret oplæsning - også med sang - af Iben Dorner.

    SvarSlet
  5. "Syv søstre sad" af Karin Michaëlis var desværre også en af de romaner, jeg måtte opgive på grund af oplæserens ubehagelige tone.

    I det her tilfælde var det Pusle Helmuth Darville, der læste hårdt, en smule aggressivt og overdramatisk op. Ikke rart at lytte til.

    SvarSlet
  6. "Hildas sang"
    Historisk roman af Vibeke Vasbo er kedelig, men god at falde i søvn til.
    På mange måder behagelig, men også lidt søvndyssende oplæsning af Julie Fabricius. Fint, hvis man bruger den til at falde i søvn til. Men jeg kan ikke helt vurdere, om det primært var romanen, der kedede mig. Tror faktisk at oplæsningen var god nok.

    Efter at have hørt ca. 1/3, havde jeg ikke mere lyst til at vente på, at historien fik fat i mig.
    Må nok erkende at der er grænser for, hvor man historiske romaner om stærke kvinder, jeg behøver at høre.

    SvarSlet
  7. "Utopia"
    af Stig Rotvit er en spændende, men også noget langtrukken fortælling om en mand, der ender i et spind af 2 mere eller mindre psykisk syge kvinder.
    Mødet med manden er dog noget irriterende, da han fremstilleds som et "offer uden skyld" og først da romanen forandrer sig til at blive en krimi, kommer der lidt tempo ind.
    Jeg var meget vægelsindet undervejs; kunne ikke helt finde ud af, om det var en god eller dårlig roman - og så er det nok fordi, den i hvert fald ikke er helt god - og i hvert fald langt fra et litterært mesterværk.
    Jeg føler ingen trang til at stifte bekendtskab med mere fra forfatterens pen.

    Udmærket oplæsning af
    Eva Boland Koch

    SvarSlet
  8. "Den skaldede detektiv" af Anna Grue levede helt op til mine forventninger, som spændende, velfortalt krimi. Og når det så også der mesteren Githa Lerhmann, der læser op, så kan det ikke blive meget bedre.

    SvarSlet
  9. "Skyggen af et smil" Krimi af Mary Higgins Clark er delvis spændende og og interessant, delvis forvirrende og rodet. I hvert fald havde jeg svært ved at holde styr på de mange personer, men valgte alligevel at give den en chance. Den var måske også en smule banal visse steder. Jeg tænker ikke, det er en forfatter, jeg vil skrive mig bag øret.

    Oplæsningen af Liselotte Kroager er ikke min stil. Der er noget selvhøjtidligt over betoningerne og stemmen er ret rusten.

    SvarSlet
  10. "Vise kvinder" af Lise Johnsen kom jeg desværre slet i gang med.
    Den lyder ellers spændende, men oplæser Annie Birgit Garde er utålelig med sin overdrevne teatralske oplæsning og dybe, slidte stemme.

    Den må jeg læse selv.

    SvarSlet
  11. "Et barn for sig" af Sissel Jo Gazan er en underlig, spøjs roman, som mest er trist og deprimerende. Til gengæld er man aldrig i tvivl om forfatterens blændende skrivetalent, da der er den ene litterære perle efter den anden. Meget smukt - men også lidt kedeligt.

    Fin oplæsning af Viveke Søllested.

    SvarSlet
  12. "Black Notice" af Lotte Petri er en mega spændende, men barsk krimi, man bare ikke kan lægge fra sig, før den er færdig.

    Prima oplæsning af Githa Lehrmann

    SvarSlet
  13. "Døde mænds stemmer" af Mikkel Birkegaard er skøn og finurlig, syret og underholdende. Jeg er stor fan af forfatteren og denne roman skuffede mig ikke, blot var den lidt for kort og slutningen kunne faktisk godt strækkes lidt. men så er der jo ikke andet at gøre end straks at kaste sig over endnu en bog af forfatteren.

    Fin oplæsning af Esben Hansen

    SvarSlet
  14. "Kjærstads alfabet" af mikkel Birkegaard foregår som den foregående roman, i en boghandlers fortættede lokaler og det er den unge lærling, der figurerer som fortæller. Som altid spændende og velskrevet fantasy, hvor man kan genkende steder i København fra midten af 1800tallet, hvilket giver mysitikken en fascinerende scene.

    Fin oplæsning af Esben Hansen.

    SvarSlet
  15. "Den stille pige" af Peter Høeg er en ret skøn og velskrevet roman, grænsende til det gotsike eller mystiske, men svær at følge med i.

    Den kræver nok mere end en enkelt omtur. I hvert fald har det været svært, da jeg jo benytter lydbøger til at falde i søvn ved om aftenen og derfor er startet forfra mange gange uden rigtig at have fået fat i alle de optrædende personer.

    Alligevel er jeg svært begejstret for forfatterens skrivestil og veludviklede fantasi.

    Rigtig god oplæsning af Christian Engell

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.