"Luder manifestet" af de tre spændende kvinder på foto ( Ekaterina Krarup, Louise Kjælsen og Nikita Klæstrup) er en lærerig, velskrevet og aktuel, feministisk bog med mange forskellige synspunkter, hvoraf, jeg absolut ikke er helt enig i det hele, men føler dog, jeg har flyttet mig en smule og de fakta-informerende dele er der jo desværre ikke så megen diskussion omkring. (Om ulighederne mellem kønnene!)
Dejligt at se, at selv om det patriarkalske samfund er under kritisk lup , tages der hensyn til de få mænd, der ikke har grund til at føle sig ramt, men som i lige så høj grad som kvinderne er ofre i den kønsstereotype retorik.
Det særlige ved netop dette her feministiske manifest ud af flere, er at de tre kvinder forlanger retten til at klæde sig udfordrende, eller helt som de lyster med eller uden implantater og sminke o.lign. Det har givet nogle sammenstød med rødstrømper og andre feminister. De kalder sig selv og denne her trend for den 4. bølge af feminisme.
Virkelig behagelig oplæsning af Christine Runøe Jensen
"Luft under vingerne" af Erica Jong er hendes noget kontroversielle og feministiske debutroman fra 1973. Dengang som nu, sættes der ord på steretyper i parforhold og kedelige, patriarkalske gældende normer.
Hun spidder den amerikanske psykoterapi uden dog helt at løsrive sig og kaster sig ud i seksuelle eskapader - og beskriver sine fantasier med et meget direkte sprog.
Lidt trættende bliver det dog i længden, da hun "pærer rundt" i de samme småbitre eller begejstrede beskrivelser af mænd tilført sære, troværdige men ligegyldige detaljer og beskrivelser af kvindernes barme og numser. Mon hun helt overser, at hun selv benytter samme termer som de mænd, hun kritiserer? Eller er det en demonstration af frisind der gør, at hun som kvinde skam også kan se, hvordan andre kvinder tager sig ud rent fysisk?
Der er mange "jødiske issues" undervejs, mens hun befinder sig i Europa, hvilket er et bevis på, at romanen er skrevet i en anden tid, hvor der sikkert stadigvæk har været eftervirkninger efter krigen i Europa med antisemitisme og konsentrationslejre.
Et morsomt gensyn med en forfatter der påberåber sig at være intellektuel og litterær, men som alligevel benytter et frimodigt og en smule plat sprog. Hun har muligvis haft brug for at løsrive sig - ikke bare fra det reaktionære og kedelige liv - men også fra de litterere termer med det formål, at provokere. Det sidste lykkedes i hvert fald dengang i starten af 79'erne. Vil næppe gøre det i dag.
Hun skriver jo underholdende - meeen - 2-3 timer inde i romanen valgte jeg at stå af.
Jeg nød en fremrageende og engageret oplæsning af Anne-Mette Johansen.
Erica Jongs "Fanny" er til gængæld en helt igennem pragtfuld roman fuld af action, charme, feminisme og poesi.
Fortællingen om den frigjorte og selvdeterminerede Fanny foregår i 1700-tallet og det er tydeligt, at forfatteren har studeret 1800-tallets sæder, skikke og sprog indgående. Sproget er gennemført og vidunderligt og der må også lyde ekstraordinær stor ros til oversætteren, som jeg desværre ikke kan finde noget navn på.
Men oplæseren Anne-Marie Johansen gør det også godt.
Jeg har haft romanen som bog siden den udkom i 1983 og har læst den flere gange med stor fornøjelse. Det var derfor lidt spændende for mig så mange år efter, at høre den som lydbog og sjovt at finde ud af, hvordan mit fokus har flyttet sig.
Således var jeg meget rørt over den lange og meget fine beskrivelse af moderskabet og forholdet mellem mor-datter-mor/kvinder og jeg nød de små, skarpe, feministiske pointer.
"Bizarre fortællinger" af Olga Tokarczuk er sikkert rigtig fine, men da man jo ikke kan adskille historierne fra hinanden på en lydbog online - det ville man kunne på de gammeldagss CD'ere - så flyder det hele sammen, og brugt som godnathistorier - hvor man måske tager en lille lur og ikke kan finde ud af, om man er ved en ny historie eller gammel - bliver det bestemt ikke nemmere.
I hvert fald er jeg ikke i stand til at bedømme samlingen på 10 "uforudsigelige historier, som kombinerer urovækkende surrealisme med poetisk skønhed."
Jeg tror simpelthen at der må en rigtig gammeldags papirbog til her. Ellers en fin og behagelig oplæsning af Anne-Mette Johansen
"Leve posthornet" af Vigdis Hjorth opgav jeg efter ca. halvdelen. Synes den er kedelig og ligegyldig, selv den er velskrevet. Der mangler relevant og interessant indhold - for mig i hvert fald.
Et skønt genhør med "Blækhat" af Sissel Jo-Gazan kunne jeg fint klare og her kunne jeg godt finde sammenhængen, selv om jeg af og til faldt i søvn og måtte spole tilbage. Der er et tydelig og spændende forløb med udvikling - og ja jeg vidste jo, at jeg godt kan lide den roman og hygger mig for vildt med, at jeg kender mange af de nævnte steder i bl.a. Århus og Berlin.
Hun skriver godt og oplæsningen af Githa Lehrmann behøves ikke at nævnes, da hun jo faktisk er mesteren udi oplæsning. Jeg må indrømme, at jeg kan finde på at låne lydbøger blot fordi, det er Githa, der læser op.
"Lyden af stille ro" af Bodil Odde er også en af de lydbøger, jeg opgav efter at have hørt ca. halvdelen. Fandt den kedelig og langsommelig med alt for mange gentagelser - dog åakket ind i forskellige sætningskonsstruktioner, men alligevel det samme igen og igen - GAB. Oplæsningen af Anne Merete Storm-Olsener en meget stødvis, hvilket kan være irriterende. Klangen er ofte hård, så jeg er desværre ikke stor fan.
"Luder manifestet" af de tre spændende kvinder på foto ( Ekaterina Krarup, Louise Kjælsen og Nikita Klæstrup) er en lærerig, velskrevet og aktuel, feministisk bog med mange forskellige synspunkter, hvoraf, jeg absolut ikke er helt enig i det hele, men føler dog, jeg har flyttet mig en smule og de fakta-informerende dele er der jo desværre ikke så megen diskussion omkring. (Om ulighederne mellem kønnene!)
SvarSletDejligt at se, at selv om det patriarkalske samfund er under kritisk lup , tages der hensyn til de få mænd, der ikke har grund til at føle sig ramt, men som i lige så høj grad som kvinderne er ofre i den kønsstereotype retorik.
Det særlige ved netop dette her feministiske manifest ud af flere, er at de tre kvinder forlanger retten til at klæde sig udfordrende, eller helt som de lyster med eller uden implantater og sminke o.lign. Det har givet nogle sammenstød med rødstrømper og andre feminister. De kalder sig selv og denne her trend for den 4. bølge af feminisme.
Virkelig behagelig oplæsning af Christine Runøe Jensen
"Luft under vingerne" af Erica Jong er hendes noget kontroversielle og feministiske debutroman fra 1973. Dengang som nu, sættes der ord på steretyper i parforhold og kedelige, patriarkalske gældende normer.
SvarSletHun spidder den amerikanske psykoterapi uden dog helt at løsrive sig og kaster sig ud i seksuelle eskapader - og beskriver sine fantasier med et meget direkte sprog.
Lidt trættende bliver det dog i længden, da hun "pærer rundt" i de samme småbitre eller begejstrede beskrivelser af mænd tilført sære, troværdige men ligegyldige detaljer og beskrivelser af kvindernes barme og numser.
Mon hun helt overser, at hun selv benytter samme termer som de mænd, hun kritiserer? Eller er det en demonstration af frisind der gør, at hun som kvinde skam også kan se, hvordan andre kvinder tager sig ud rent fysisk?
Der er mange "jødiske issues" undervejs, mens hun befinder sig i Europa, hvilket er et bevis på, at romanen er skrevet i en anden tid, hvor der sikkert stadigvæk har været eftervirkninger efter krigen i Europa med antisemitisme og konsentrationslejre.
Et morsomt gensyn med en forfatter der påberåber sig at være intellektuel og litterær, men som alligevel benytter et frimodigt og en smule plat sprog. Hun har muligvis haft brug for at løsrive sig - ikke bare fra det reaktionære og kedelige liv - men også fra de litterere termer med det formål, at provokere. Det sidste lykkedes i hvert fald dengang i starten af 79'erne. Vil næppe gøre det i dag.
Hun skriver jo underholdende - meeen - 2-3 timer inde i romanen valgte jeg at stå af.
Jeg nød en fremrageende og engageret oplæsning af Anne-Mette Johansen.
Erica Jongs "Fanny" er til gængæld en helt igennem pragtfuld roman fuld af action, charme, feminisme og poesi.
SvarSletFortællingen om den frigjorte og selvdeterminerede Fanny foregår i 1700-tallet og det er tydeligt, at forfatteren har studeret 1800-tallets sæder, skikke og sprog indgående. Sproget er gennemført og vidunderligt og der må også lyde ekstraordinær stor ros til oversætteren, som jeg desværre ikke kan finde noget navn på.
Men oplæseren Anne-Marie Johansen gør det også godt.
Jeg har haft romanen som bog siden den udkom i 1983 og har læst den flere gange med stor fornøjelse. Det var derfor lidt spændende for mig så mange år efter, at høre den som lydbog og sjovt at finde ud af, hvordan mit fokus har flyttet sig.
Således var jeg meget rørt over den lange og meget fine beskrivelse af moderskabet og forholdet mellem mor-datter-mor/kvinder og jeg nød de små, skarpe, feministiske pointer.
Den holder endnu!
"Bizarre fortællinger" af Olga Tokarczuk er sikkert rigtig fine, men da man jo ikke kan adskille historierne fra hinanden på en lydbog online - det ville man kunne på de gammeldagss CD'ere - så flyder det hele sammen, og brugt som godnathistorier - hvor man måske tager en lille lur og ikke kan finde ud af, om man er ved en ny historie eller gammel - bliver det bestemt ikke nemmere.
SvarSletI hvert fald er jeg ikke i stand til at bedømme samlingen på 10 "uforudsigelige historier, som kombinerer urovækkende surrealisme med poetisk skønhed."
Jeg tror simpelthen at der må en rigtig gammeldags papirbog til her.
Ellers en fin og behagelig oplæsning af Anne-Mette Johansen
"Leve posthornet" af Vigdis Hjorth opgav jeg efter ca. halvdelen. Synes den er kedelig og ligegyldig, selv den er velskrevet. Der mangler relevant og interessant indhold - for mig i hvert fald.
SvarSletOK oplæsning af Elsebeth Holze Madsen
Et skønt genhør med "Blækhat" af Sissel Jo-Gazan kunne jeg fint klare og her kunne jeg godt finde sammenhængen, selv om jeg af og til faldt i søvn og måtte spole tilbage.
SvarSletDer er et tydelig og spændende forløb med udvikling - og ja jeg vidste jo, at jeg godt kan lide den roman og hygger mig for vildt med, at jeg kender mange af de nævnte steder i bl.a. Århus og Berlin.
Hun skriver godt og oplæsningen af Githa Lehrmann behøves ikke at nævnes, da hun jo faktisk er mesteren udi oplæsning. Jeg må indrømme, at jeg kan finde på at låne lydbøger blot fordi, det er Githa, der læser op.
"Lyden af stille ro" af Bodil Odde er også en af de lydbøger, jeg opgav efter at have hørt ca. halvdelen. Fandt den kedelig og langsommelig med alt for mange gentagelser - dog åakket ind i forskellige sætningskonsstruktioner, men alligevel det samme igen og igen
SvarSlet- GAB.
Oplæsningen af Anne Merete Storm-Olsener en meget stødvis, hvilket kan være irriterende. Klangen er ofte hård, så jeg er desværre ikke stor fan.