mandag den 8. maj 2023

LYDBØGER og andet, der er værd at nævne. Maj 2023

5 kommentarer:

  1. "Barrison feberen" af Hans Henrik Appel er en herlig dokumentarisk, historisk roman om fem søstre - det dansk-amerikanske kontroversielle sang- og dansefænomen, der rystede 1890'ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og ikke mindst moral - til stor glæde for nogen, og stor forargelse for andre.

    På trods af beskrivelser og opremsning af rækkerne af sceneoptrædener her og der, føles det ikke som en liste, men som en virkelig roman, og den er da også krydret med mange andre historiske fakta end lige det, der vedrører søstrene, så man får et nuanceret billede af tidsånden.

    Rigtig god og underrholdende bog.
    OK oplæsning af forfatteren selv.

    SvarSlet
  2. "Kvindn der samlede verden" om den danske zoolog Marie Hammer af Eva Tind.
    Eva Tind skriver fremragende; poetisk og detaljeret.
    Fantastisk, at hun kan få en videnskabskvindes nørderi og fagsnak til at blive til en spændende og sanselig roman med flere interessante virkelige personer.
    Der er ingen tvivl om at forfatteren har taget sig en del kunstneriske friheder, da hun umuligt kunne have kendskab til så mange petrsonlige detaljer. Det giver mig lyst til at læse en "rigtig roman" af forfatteren - altså om andre end "rigtige mennesker!"

    Men det er jo altid skønt at læse om kvinder, der gør lige præcis, hvad de har lyst til på triods af gældende normer, patriarkatet og det, at de er den første kvinde, til lige netop "det".
    God bog!

    Super god oplæsning af Grete Tulinius.

    SvarSlet
  3. "Meter i sekundet" af Stine Pilgaard er en helt vidunderlig humoristisk, ovenud velskrevet og særdeles underholdende og morsom roman.
    Jeg vred mig af både begejstring og latterklukken undervejs.
    Jeg er SÅ klar til at lære flere af forfatterens værker at kende.

    Super skøn oplæsning og sang af Sofie Torp, der med sin dejlige stemme med et strejf af østjyde, bidrog passende til romanen.

    SvarSlet
  4. "Lejlighedssange" af Stine Pilgaard er herlig og skør og fyldt med spøjse indfald, så man må godte sig af fryd - og nåh ja, må da indrømme at jeg godt kan spejle mig i hovedpersonen i nogen grad om end, man ikke lige får sagt alt det, man tænker.
    (Hvilken nok er meget godt!)

    Jeg er fan af forfatteren og føler mig i den grad underholdt og nyder de mange genkendelige referencer for ikke at tale om de genkendelige mennesketyper/originaler.

    Rigtig fin oplæsning af Stine Prætorius.

    SvarSlet
  5. "Min mor siger" af Stine Pilgaard er blot endnu en pragtfuld og morsom roman i serien, der findes som lydbog - og desværre også den sidste - indtil videre i hvert fald.

    Jeg er bare vild med det univers (indre som ydre), forfatteren beskriver med lune og humor og let akavethed - hvilket i sig selv kan være ganske morsomt - ikke ondt, blot morsomt.

    God oplæsning af Helle Bøgeskov Mortensen.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.