"Som pesten" af Hanne-Vibeke Holst er en gavmildt velskrevet roman, skrevet umiddelbart før, at en verdensomspændende pandemi (Covid19) gjorde romanen til virkelighed. Det er god underholdning, dog med en del faglige betragtninger, men fint nuanceret ved, at man kommer godt omkring alle de vedrørende instanser, der er aktive, når en sådan katastrofe rammer.
Dan Slosser er en rutineret oplæser, men efter min mening, har ham lidt for megen fart på og hans stemme "stikker"
"11%" af Maren Uthaug var en skuffelse. Jeg tog dog hele turen gennem den næsten 8 timer lange fremtidsroman, hvor det er kvinderne der dominerer verden.
Jeg havde ellers glædet mig, da jeg har været positiv overfor andre af forfatterens romaner og ikke mindst fordi, jeg havde været rigtig længe på venteliste.
Stor var min skuffelse så, da jeg erfarede at romanen mindede mest af alt om en børnebog/ungdomsroman i hele sin fortællestil og med de meget unge hovedpersoner - og at mange af de samme problematiske institutioner, der eksisterer under det patriarkalske system, findens med modsat fortegn i romanen; som f.eks. kristendom/religion/præsteskab/tilbedelse o.lign.
Ja og så har jeg ikke den store interesse i slanger - dem blev der snakket meget om - og egentlig bestod romanen vel mere af detaljerede oplysninger om fremtidssamfundets funktioner og hovedpersonernes liv - end den havde et plot, der sikrer fremdrift og spænding.
Romanen virkede som satire uden humor. Der blev bidt hårdt til mandekønnet, men der manglede et formildende element, som f.eks. "charme" eller "empati"
Oplæsningen af Ellen Hillingsø, der ellers normalt er en god oplæser - var heller ikke nogen succes, da hendes stemme er blevet så hæs og rusten og grov, at den dels slet ikke passede til den ellers så ungdommelige roman, dels lød som om skuespilleren havde siddet og røget Kings uden filter på et værtshus hele natten. Måske havde hun "blot" halsbetændelse, da hun læste op,
Stemmens dårlige kvalitet forstyrrede mig en del undervejs.
"Det samme og noget helt andet" af Katrine Marie Guldager er intens navlepilleri.
Ind imellem havde jeg medfølelse og en smule interesse - andre gange tænkte jeg på, om der mon er sætninger, der ikke starter med et "Jeg!"
En blanding af kedsomhed og fascination - det sidste nok fordi hun jo skriver rigtig godt - men hele tiden om sig selv og sin skriveproces - altså igen og igen og igen.
God at falde i søvn til på grund af de mange kedelige detaljer og den dybe, bløde stemme med en monotom oplæsning. Det meste af det virker reet ligegyldigt og irriterende, men alligevel inspirerer det mig til at genopleve minder fra egen barndom - familierelationer o.lign.
Grundstemningen er ret trist og jeg er ambivalent. Vil egentlig gerne stifte bekendtskab med en eventuel "rigtig" roman fra forfatterens hånd.
Oplæsningen af forfattereen selv er delvis monotom, delvis avanceret på den måde, at hun ofte springer over punktummer, så der fremkommer en sær rytme. Meget behagelig stemme og tempo.
"Dunkle kærlighedshistorier" af Elisabeth Lyneborg er en samling af forskellige kærlighedshistorier, dog har jeg kun lyttet til den første, som er ovenud banal, romantisk, følelsesmæssig dramatisk og sentimental og slet ikke noget for mig.
Ja faktisk hørte jeg den ikke helt færdig. (næsten 2 timer.)
Oplæsning af Karen-Marie Larsen er charmerende jysk og frisk.
"Et spørgsmål om penge" af Anna Grue er en hverdagshyggelig krimi med privatdetektiven Jan Sommerdahl som centrum.
Jeg har læst mere interesssante ting af Grue, så er måske lidt skuffet og i hvert fald ikke ny abonnent på denne serie. Så hellere et genhør med "Mysteriet i Genbrugsen", som jeg jublede over. (For anden gang i januar 23.)
Anna Grue skriver dog fint og hendes krimier er ikke "for meget" og "for makabre!" Altså de er i bedste "Barnaby-stil" - lette at fordøje.
"Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech er spændende og velskrevet kritik af stort set alt det etablerede, fastlåste stereotyper og ikke mindst lGBT-miljøet.
Det er ikke en roman i traditionel form, snarede et "lyrisk kampskrift" eller manifest. Udover, at den er vred, indigneret og ligefrem bitter, så er der bestemt også noget rørende over den og jeg vil da stærkt anbefalde hvem som helst at læse den, særligt de homofobe og alle dem, der interesserer sig for minioritetspolitik - nåh ja, og måske endnu mere særligt dem, der ikke gør. Man kan nemlig godt blive klogere af den. Et rigtig godt bekendtskab.
Forfatteren læser selv op på behagelig og indlevende vis.
"Søsterskriftet" af Majbritt Maria Nielsen er en virkel skøn, varm, ærlig og barsk bog om stort set alt det, der vedrører en kvinde.
Den er skrevet på en ret herlig og charmerende måde med masser af humor, satire og spøjse analogier. Man kan umuligt undgå at komme til at holde af forfatteren, skønt jeg ikke er enig med hende i alle hendes politiske holdninger.
Der er en del feminisme i bogen, men også en masse rap over nallerne til dem, der tror at de har eneret på feminismen. Jeg var i højt humør hele vejen igennem - eller fuld af medfølelse og vrede - dog mest store smil og latter.
Oplæsningen af Camilla Boraghi er fuldstændig perfekt og understøtter hele vejen igennem den lidt sjove og intime tone i bogen.
"Ophav" af Eva Tind er en spændende multikulturel oplevelse, hvor det dog er vigtigt at man har stive ører hele vejen igennem, da JEG-personen veksler mellem flere af romanens personer.
Dette gør så også, at ma føler, man kommer godt bagom mange af personerne - også selv om historierne et langt stykke af vejen er pralelle med få krydsninger.
Oplæsningen af Susanne Storm er fin og nuanceret med en behagelig stemme.
"Som pesten" af Hanne-Vibeke Holst er en gavmildt velskrevet roman, skrevet umiddelbart før, at en verdensomspændende pandemi (Covid19) gjorde romanen til virkelighed.
SvarSletDet er god underholdning, dog med en del faglige betragtninger, men fint nuanceret ved, at man kommer godt omkring alle de vedrørende instanser, der er aktive, når en sådan katastrofe rammer.
Dan Slosser er en rutineret oplæser, men efter min mening, har ham lidt for megen fart på og hans stemme "stikker"
"11%" af Maren Uthaug var en skuffelse.
SvarSletJeg tog dog hele turen gennem den næsten 8 timer lange fremtidsroman, hvor det er kvinderne der dominerer verden.
Jeg havde ellers glædet mig, da jeg har været positiv overfor andre af forfatterens romaner og ikke mindst fordi, jeg havde været rigtig længe på venteliste.
Stor var min skuffelse så, da jeg erfarede at romanen mindede mest af alt om en børnebog/ungdomsroman i hele sin fortællestil og med de meget unge hovedpersoner - og at mange af de samme problematiske institutioner, der eksisterer under det patriarkalske system, findens med modsat fortegn i romanen; som f.eks. kristendom/religion/præsteskab/tilbedelse o.lign.
Ja og så har jeg ikke den store interesse i slanger - dem blev der snakket meget om - og egentlig bestod romanen vel mere af detaljerede oplysninger om fremtidssamfundets funktioner og hovedpersonernes liv - end den havde et plot, der sikrer fremdrift og spænding.
Romanen virkede som satire uden humor. Der blev bidt hårdt til mandekønnet, men der manglede et formildende element, som f.eks. "charme" eller "empati"
Oplæsningen af Ellen Hillingsø, der ellers normalt er en god oplæser - var heller ikke nogen succes, da hendes stemme er blevet så hæs og rusten og grov, at den dels slet ikke passede til den ellers så ungdommelige roman, dels lød som om skuespilleren havde siddet og røget Kings uden filter på et værtshus hele natten. Måske havde hun "blot" halsbetændelse, da hun læste op,
Stemmens dårlige kvalitet forstyrrede mig en del undervejs.
"Det samme og noget helt andet" af Katrine Marie Guldager er intens navlepilleri.
SvarSletInd imellem havde jeg medfølelse og en smule interesse - andre gange tænkte jeg på, om der mon er sætninger, der ikke starter med et "Jeg!"
En blanding af kedsomhed og fascination - det sidste nok fordi hun jo skriver rigtig godt - men hele tiden om sig selv og sin skriveproces - altså igen og igen og igen.
God at falde i søvn til på grund af de mange kedelige detaljer og den dybe, bløde stemme med en monotom oplæsning.
Det meste af det virker reet ligegyldigt og irriterende, men alligevel inspirerer det mig til at genopleve minder fra egen barndom - familierelationer o.lign.
Grundstemningen er ret trist og jeg er ambivalent. Vil egentlig gerne stifte bekendtskab med en eventuel "rigtig" roman fra forfatterens hånd.
Oplæsningen af forfattereen selv er delvis monotom, delvis avanceret på den måde, at hun ofte springer over punktummer, så der fremkommer en sær rytme. Meget behagelig stemme og tempo.
"Dunkle kærlighedshistorier" af Elisabeth Lyneborg er en samling af forskellige kærlighedshistorier, dog har jeg kun lyttet til den første, som er ovenud banal, romantisk, følelsesmæssig dramatisk og sentimental og slet ikke noget for mig.
SvarSletJa faktisk hørte jeg den ikke helt færdig. (næsten 2 timer.)
Oplæsning af Karen-Marie Larsen er charmerende jysk og frisk.
"Et spørgsmål om penge" af Anna Grue er en hverdagshyggelig krimi med privatdetektiven Jan Sommerdahl som centrum.
SvarSletJeg har læst mere interesssante ting af Grue, så er måske lidt skuffet og i hvert fald ikke ny abonnent på denne serie. Så hellere et genhør med "Mysteriet i Genbrugsen", som jeg jublede over. (For anden gang i januar 23.)
Anna Grue skriver dog fint og hendes krimier er ikke "for meget" og "for makabre!" Altså de er i bedste "Barnaby-stil" - lette at fordøje.
Brilliant oplæsning af Githa Lermann
"Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech er spændende og velskrevet kritik af stort set alt det etablerede, fastlåste stereotyper og ikke mindst lGBT-miljøet.
SvarSletDet er ikke en roman i traditionel form, snarede et "lyrisk kampskrift" eller manifest.
Udover, at den er vred, indigneret og ligefrem bitter, så er der bestemt også noget rørende over den og jeg vil da stærkt anbefalde hvem som helst at læse den, særligt de homofobe og alle dem, der interesserer sig for minioritetspolitik - nåh ja, og måske endnu mere særligt dem, der ikke gør. Man kan nemlig godt blive klogere af den.
Et rigtig godt bekendtskab.
Forfatteren læser selv op på behagelig og indlevende vis.
"Søsterskriftet" af Majbritt Maria Nielsen er en virkel skøn, varm, ærlig og barsk bog om stort set alt det, der vedrører en kvinde.
SvarSletDen er skrevet på en ret herlig og charmerende måde med masser af humor, satire og spøjse analogier. Man kan umuligt undgå at komme til at holde af forfatteren, skønt jeg ikke er enig med hende i alle hendes politiske holdninger.
Der er en del feminisme i bogen, men også en masse rap over nallerne til dem, der tror at de har eneret på feminismen.
Jeg var i højt humør hele vejen igennem - eller fuld af medfølelse og vrede - dog mest store smil og latter.
Oplæsningen af Camilla Boraghi er fuldstændig perfekt og understøtter hele vejen igennem den lidt sjove og intime tone i bogen.
Alt i alt en virkelig god oplevelse.
"Ophav" af Eva Tind er en spændende multikulturel oplevelse, hvor det dog er vigtigt at man har stive ører hele vejen igennem, da JEG-personen veksler mellem flere af romanens personer.
SvarSletDette gør så også, at ma føler, man kommer godt bagom mange af personerne - også selv om historierne et langt stykke af vejen er pralelle med få krydsninger.
Oplæsningen af Susanne Storm er fin og nuanceret med en behagelig stemme.