"Det ny Atlantis" af Ursula K Le Guin var jeg meget spændt på, da indholdet lød besnærende og forfatteren er jo en legende.
Desværre forsvandt plottet i signifikante beskrivelser og meget lange, underlige ord og ordkonstruktioner der gjorde, at teksten langt fra virkede flydende, men tvært imod besværlig at absorbere.
Den omtalte skarpe satire druknede i form og jeg var skuffet. ' Behagelig oplæsning af Minna gross
"Som en albansk jomfru" af Nina Rasmussen er en rejsebeskrivelse fra en 2-måneders knallerttur alene gennem Albanien.
Bogen er valgt alene fordi, jeg selv skal alene til Albanen i slutningen af måneden, dog hverken på knallert eller rundrejse. Jeg skal på solo-retreat med balkon direkte til havet, på et hoitel særligt udvalgt, fordi der hverken er polls eller bar.
Bogen er varm, hjertelig og spændende. Hun skriver detaljeret om sine mange møder med lokalbefolkningen. Man får en oplevelse af, at Albaneien rent udviklingsmæssigt befinder sig nogen lunde der, hvor Grækenland var for 30 år siden. Men det bliver jo spændende at se med egene øjne. Bogen er udgivet i år, så jeg håber lidt på, at man ikke er helt så meget "tilbage" i forhold til synet på kvinder - ved kysten og hotellerne, som man tilsyneladende er inde i landet i de små landsbyer. Det er et muslimsk land.
Oplæsningen af Anne Merete Storm-Olsen er som sædvanlig meget tydelig, men lidt hård i kanten. Ikke behagelig og svær at abstrahere fra.
3 bøger på stribe af Anne Sophie Lunding-Sørensen: 1) Happy ending fra 2017 2) Happy family fra 2018 og 3) Happy hour fra 2019
De tre romaner hænger sammen, men kan sikkert læses hver for sig.
Fortællingen om en overvægtig kontanthjælpsmodtager med et stort hjerte er velskrevet med moderat/ hyggelig spænding.
Forfatteren beskriver personerne med en nærmest gribende ømhed og med så mange fine poetiske detaljer, at man kan dufte og smage og mærke omgivelser såvel som personer. Hun har et helt særligt sprog, der er en nydelse i sig selv og skaber fin kontrast til et barskt miljø med heroinmidbrugere, kriminelle og prostituerede.
Jeg er helt sikkert frisk på meget mere af denne forfatters hånd, og hun læser selv op - fint og behageligt.
"Lette rejsende" af Anne Sophie Lunding-Sørensen er ligeså poetisk og velskrevet som ovenstående tre romaner.
Men den har en helt anden stemning og veksler mellem nutid og datid. Den handler om en ung kvinde og hendes opvækst hos en mor, der er meget bevidst og ikke bleg for at skille sig ud og på denne måde indirekte har været til gene for datteren. Ingen børn ønsker at være anderledes.
Jeg kan spejle mig selv en smule i problematikken, da det var en pine for min ældste datter, at få vegetarmad med i skole - og jeg var måske også lidt for korthåret ved siden af de andre mødre. (punket!) Jeg har dog ikke haft en depression eller et alkoholmisbrug som romanens mor-person og min datter har tilsyneladende heller ikke samme rastløshed som romanens hovedperson.
Men måske den samme styrke. God bog, men også lidt trist.
"Altings begyndelse" af Karolina Ramqvist er en bog om ungdom, sex, feminisme, kulturliv og relationer af forskellig art beskrevet virkeligt fint og detaljeret, særligt når det gælder hovedpersonene tanker og overvejelser undervejs. En udmærket roman, som man til dels kan spejle sig i, hvis man er kvinde, der har haft appetit på det erotiske - og har befundet sig i dilemmaer omkring, særligt hvad, man skal finde sig i fra en mand.
Oplæsningen af Josefine Graakjær Nielsen er passende ungdommelig med en intim, fortrolig tone og i behageligt tempo grænsende til det snøvlende og desværre er der mange gange lange passager, hvor S'erne bliver skiftet ud med Z'er. Sådan lyder det i hvert fald, det er ret irriterende.
"Den tidsrejsendes kvinde" af Audrey Niffenegger er en usædvanlig langtrukken (17 timer og 10 min) romantisk roman krydret med lidt sciencefiction.
Forfatteren kører rundt og frem og tilbage og forfra i det samme spor kun med små variationer og det meste af tiden er bogen frygtelig kedelig, fordi der ikke rigtig er noget, der giver mening eller, fordi der ikke er et plot eller en egentlig udvikling.
Dette understreges især af, at da hovedpersonerne endelig langt om længe dør, så fortsætter den samme slags tidsrejser til hans datter, som han havde til sin kommende/nuværende hustru.
Det eneste geniale i romanen er, at den på skift bliver fortalt af manden og kvinden fra hver deres synsvinkel og oplæsningen respekterer dette, idet der er både en man og en kvinde, som læser op. I starten af romanen, hvor den tidsrejsende mødes med den kommende hustru som barn, føles romanen mest af alt som en børnebog med pædagogiske belæringer. Gaaab!
Oplæsningen af h.h.v. Paul Becker og Randi Winther er forrygende, nuanceret og løfter romanen op i niveau.
"Det ny Atlantis" af Ursula K Le Guin var jeg meget spændt på, da indholdet lød besnærende og forfatteren er jo en legende.
SvarSletDesværre forsvandt plottet i signifikante beskrivelser og meget lange, underlige ord og ordkonstruktioner der gjorde, at teksten langt fra virkede flydende, men tvært imod besværlig at absorbere.
Den omtalte skarpe satire druknede i form og jeg var skuffet.
'
Behagelig oplæsning af Minna gross
"Som en albansk jomfru" af Nina Rasmussen er en rejsebeskrivelse fra en 2-måneders knallerttur alene gennem Albanien.
SvarSletBogen er valgt alene fordi, jeg selv skal alene til Albanen i slutningen af måneden, dog hverken på knallert eller rundrejse. Jeg skal på solo-retreat med balkon direkte til havet, på et hoitel særligt udvalgt, fordi der hverken er polls eller bar.
Bogen er varm, hjertelig og spændende. Hun skriver detaljeret om sine mange møder med lokalbefolkningen. Man får en oplevelse af, at Albaneien rent udviklingsmæssigt befinder sig nogen lunde der, hvor Grækenland var for 30 år siden. Men det bliver jo spændende at se med egene øjne.
Bogen er udgivet i år, så jeg håber lidt på, at man ikke er helt så meget "tilbage" i forhold til synet på kvinder - ved kysten og hotellerne, som man tilsyneladende er inde i landet i de små landsbyer. Det er et muslimsk land.
Oplæsningen af Anne Merete Storm-Olsen er som sædvanlig meget tydelig, men lidt hård i kanten. Ikke behagelig og svær at abstrahere fra.
3 bøger på stribe af Anne Sophie Lunding-Sørensen:
SvarSlet1) Happy ending fra 2017
2) Happy family fra 2018 og
3) Happy hour fra 2019
De tre romaner hænger sammen, men kan sikkert læses hver for sig.
Fortællingen om en overvægtig kontanthjælpsmodtager med et stort hjerte er velskrevet med moderat/ hyggelig spænding.
Forfatteren beskriver personerne med en nærmest gribende ømhed og med så mange fine poetiske detaljer, at man kan dufte og smage og mærke omgivelser såvel som personer.
Hun har et helt særligt sprog, der er en nydelse i sig selv og skaber fin kontrast til et barskt miljø med heroinmidbrugere, kriminelle og prostituerede.
Jeg er helt sikkert frisk på meget mere af denne forfatters hånd, og hun læser selv op - fint og behageligt.
"Lette rejsende" af Anne Sophie Lunding-Sørensen er ligeså poetisk og velskrevet som ovenstående tre romaner.
SvarSletMen den har en helt anden stemning og veksler mellem nutid og datid. Den handler om en ung kvinde og hendes opvækst hos en mor, der er meget bevidst og ikke bleg for at skille sig ud og på denne måde indirekte har været til gene for datteren. Ingen børn ønsker at være anderledes.
Jeg kan spejle mig selv en smule i problematikken, da det var en pine for min ældste datter, at få vegetarmad med i skole - og jeg var måske også lidt for korthåret ved siden af de andre mødre. (punket!)
Jeg har dog ikke haft en depression eller et alkoholmisbrug som romanens mor-person og min datter har tilsyneladende heller ikke samme rastløshed som romanens hovedperson.
Men måske den samme styrke. God bog, men også lidt trist.
Behagelig oplæsning af forfatteren.
"Altings begyndelse" af Karolina Ramqvist er en bog om ungdom, sex, feminisme, kulturliv og relationer af forskellig art beskrevet virkeligt fint og detaljeret, særligt når det gælder hovedpersonene tanker og overvejelser undervejs.
SvarSletEn udmærket roman, som man til dels kan spejle sig i, hvis man er kvinde, der har haft appetit på det erotiske - og har befundet sig i dilemmaer omkring, særligt hvad, man skal finde sig i fra en mand.
Oplæsningen af Josefine Graakjær Nielsen er passende ungdommelig med en intim, fortrolig tone og i behageligt tempo grænsende til det snøvlende og desværre er der mange gange lange passager, hvor S'erne bliver skiftet ud med Z'er. Sådan lyder det i hvert fald, det er ret irriterende.
"Den tidsrejsendes kvinde" af Audrey Niffenegger er en usædvanlig langtrukken (17 timer og 10 min) romantisk roman krydret med lidt sciencefiction.
SvarSletForfatteren kører rundt og frem og tilbage og forfra i det samme spor kun med små variationer og det meste af tiden er bogen frygtelig kedelig, fordi der ikke rigtig er noget, der giver mening eller, fordi der ikke er et plot eller en egentlig udvikling.
Dette understreges især af, at da hovedpersonerne endelig langt om længe dør, så fortsætter den samme slags tidsrejser til hans datter, som han havde til sin kommende/nuværende hustru.
Det eneste geniale i romanen er, at den på skift bliver fortalt af manden og kvinden fra hver deres synsvinkel og oplæsningen respekterer dette, idet der er både en man og en kvinde, som læser op.
I starten af romanen, hvor den tidsrejsende mødes med den kommende hustru som barn, føles romanen mest af alt som en børnebog med pædagogiske belæringer. Gaaab!
Oplæsningen af h.h.v. Paul Becker og Randi Winther er forrygende, nuanceret og løfter romanen op i niveau.