"Hvide blomster" af Sissel Jo Gazan blev aldrig rigtig et hit hos mig. Men det er der grunde til, for jeg har ellers været begejstret for forfatteren tidligeere.
For det første er romanen skrevet fra en piges synspunkt, og det kan være godt nok, men oplæseren læser op som om, hun læser for børn med en barnlig pige-agtig stemme, hvilket er irriterende.
For det andet bliver spøjse navne og betegnelser brugt særdeles rundhåndet, så når man hører "bedstefar Palle" brugt op til 2 gange i flere sætninger og ellers meget jævnligt - nærmest hele tiden, kommer man til at tænke på en pose med blandede nødder, hvor man så ofte bliver skuffet, når man opdager, at mere end 80% af nødderne er jordnødder.
Kort og godt: "Bedstefar Palle-betegnelsen" hang mig så langt ud af halsen, at det blev distraherende. Herudover synes jeg - på trods af gode, empatiske intentioner, at historien var kedelig og uvedkommende og nysgerrigheden udeblev.
Oplæsningen af Tammi Øst var med stor entusiasme - ja, nok for stor til, at der var plads til min egen fantasi. Og det blev for barnligt.
"Møgkællinger" af Gretelise Holm er en foruroligende, men stærk feministisk krimi, hvor det er svært, ikke at sympatisere med forbryderne. Historien fortælles elegant og enkelt. Jeg vil "læse" flere bøger af denne fine forfatter.
Oplæsningen af Greete Tulinius er engageret og behagelig, ja nærmest perfekt!
"Dødfunden" af Gretelise Holm er endnu en skøn, feministisk og samfundskritisk krimi man bare glider nemt og underholdt gennem helt uden at have lyst til at lægge fra sig.
"Jesus, pengene og livet" af Gretelise Holm er en interssant selvbiografi om familiens fattige baggrund og om at vokse op som nomadebarn i udkantsdanmark - og senere som journalist i København og ungdomsoprøret m.m.
"Nedtælling til Mord" af Gretelisse Holm er endnu en stærkt samfundskritisk krimi med den aldrende jornalist Karin Sommer som omdrejningspunkt.
Den var spændende og svær at lægge fra sig - foruroligendee, fordi den beskriver alt det uhyggelige, der rent faktisk foregår i verden. Så deen er både oplysende og underholdende - som en nyhedsavis.
"De hjemløse" af Anders Nielsen og Jenni Maria Nielsen er en række førstehåndsberetninger fortalt af unge, der har oplevet hjemløshed.
Det en rørende og tankevækkende bog fra 2022.
Jeg har bare lyst til, at alle skal læse den. Den fortæller om, hvor nemt man kan ende i en yderst uheldig situation og hvor svært, det kan være at "komme op på hesten" igen.
Alle beretningerne har en skriveeven der gør, at fortællingerne er velformulerede og beskrivende på en god måde.
"Grønne horisonter" af Karen Aabye er en erindringsroman om livet ved voldene ved århundredeskiftet fortalt af først et barn, så en ung kvinde og siden en voksen kvinde.
Jeg er ikke fan af voksenromaner fortalt af et barn, da det hele bliver lidt for banagtigt efter min smag. Så selv om romanen er velskrevet, fangede den mig først i slutningen, hvor jeg følte at det sproglige mere matchede mit niveau.
Rigtig god oplæsning uden at5det lød som om, den blev læst for børn - af Karen Borup.
"Pigen med glaskårene" af Karin Michalis er ligeledes selvbiogtafik og i starten fortalt gennem en pige - hvilket jo irriterer mig voldsomt, da jeg føler, der bliver talt ned" til mig rent sprogligt.
At pigen så også kaldes for "Trold" - også som voksen, gør det lidt svært at abstrahere fra mine visualiseringer om en trold og eventyr og børn. Jeeg hørte ikke bogen til ende.
"Polens døtre" af Agnes Henningen der handler om kvinder og kvindeliv kunne helelr ikke rigtig bide sig fast i mig. Jeg kedede mig og gav op efter nogen tid.
Oplæsningen af Anne Kjær virker lidt hård og kantet, men ellers nuanceret.
"Hippie" af Paulo Coelho er en selvbiografisk fysisk rejse til Katmandu med eksotiske oplevelser, nye venner og spirituelle indsigter - og også lidt om kærlighed og det årti, hvor det hele foregår; 70'erne. Jeg kan godt lide, at der ikke er nogen JEG-person, men at Paulo selv skildres i 3. person.
Jeg synes, dog der er for meget om GUD og som mange andre mandlige forfattere, falder denne forfatter også i den gryde, hvor kvinder beskrives indgående - også med størelsen på deres bryster - og mænds ydre kun nævnes overfladisk eller slet ikke. SÅ mærker man tydeligt, at det er en mand, der skriver, hvad HAN ser.
Der er noget fascinerende ved Paulo Coelhos romaner, fordi der er et spirituelt touch og selv om denne her ikke var ligefrem spændende, var den interessant og der var grobund for noget reminiscens.
"Ulven" af Katrine Marie Guldager er første bind af en familiekrønike - som jeg næppe kommer til at grave dybere ind i.
Romanen er absolut velskrevet og især personskildringerne er fine, men historien fanger mig ikke og en del af den handler om børn på sådan en børnebogs-agtig måde, hvilket er kedeligt, når man nu selv er voksen og gerne vil høre en voksenroman.
"Sidste forestilling" af Anna Grue er en endnu en velskeven og underholdende krimi/spændingsroman fra forfatterens store produktion med hoved/bipersoner, vi alle kender eller kender til; hende der altid er på kur, manden med midtvejdkrise o.lign.
Her i romamen har vi både en transperson og et lesbisk par med i inderkredsen.
Som sædvanlig en mesterlig oplæsning af Githa Lehrmann
Jammen jeg bliver åbenbart aldrig træt af Anna Grues herlige spændingsromaner.
"Judaskysset" er endnu en krimi med den skaldede detektiv som omdrejningspunkt. Virkelig god og underholdende bog med både samfundssatire, feminisme og gode holdninger flettet diskret ind i de fine menneskeportrætter.
Jeg føler mig faktisk ret meget på bølgelængde med Anna Grue og synes, jeg kan spejle mig i flere af de holdninger, der skinner igennem. Sikkert derfor, jeg er så ovenud begejstret for forfatterskabet.
"Aldrig glemt" af Amy Gentry er en velskrevet psykologisk thriller. Den er spændende og uforudsigelig, så hver gang man tror, man ved i hvilken retning historien bevæger sig, tager dene et helt overraskende spring.
Den er fortalt på skift i nutid og datid, hvilken går ud over et "flow", så man skal bruge nogen tid på at finde ud af, hvor vi nu lige er - hver gang den skifter tid. Det er lidt besværligt, men giver god mening, da mysteriet bliver optrevlet bagfra.
Jeg vil gerne høre mere fra denne forfatters hånd.
"Nøglen til mord" af Anna Grue er, som alle de andre, af hendes kriminalromaner, skøn og spændeende underholdning med humor, varme og samfundskritik.
Jeg kan i den grad spejle mig i forfatterens synspunkter og reeflektioner - pænt pakket ind i hovedpersonen, der i det her tilfælde er den lidt emsige men absolut kvikke Anne-Maj der med sin charmerende vovse roder sig ud i endnu et opklaringsarbejde.
Hver roman har udover mord og opklaring - et overordnet emne. I det her tilfælde handler det om "sugardating".
Som altid: Brilliant oplæsning med stor indlevelse og nuancering af Githa Leehrmann.
"Døden i kurbadet" af Anna Grue er som alle de andre kriminalromaner, hun har skrevet; god og spændende underholdning med humor og holdninger og skønne tryper.
"Paranoia" af Gretelise Holm er en spændende og uforudsigelig psykologisk thriller, når det er bedst.
Den gennemgående figur der samler trådene - ja, der ER mange tråde - er Karin Sommer, en midaldrende journalist, som man/jeg i nogen grad kan identificere sig/mig med. Man kan vel sige, at romanen indirekte er ret så samfundskritisk og forholder sig til gængse normer.
Flydende oplæsning af Nanna Salomon, som jeg ikke er helt begejstret for, fordi hun har sådan en lidt ironisk tone uanset, havd det er, hun læser. F.eks. trækker hun vokalerne unødvendigt ud
"Robinsonmordene" af Gretelise Holm har samme omdrejningspunkt som den forrige; Karin Sommer på 56 år, der denne gang er på en lille ø, hvor hun beskriver det lille ø-samfund på godt og ondt. Hun er virkelig en god forfatter, og jeg håber, der kommer flere bøger i serien.
Igen den lidt mærkelig oplæsning af Nanna Salomon.
"Hvide blomster" af Sissel Jo Gazan blev aldrig rigtig et hit hos mig. Men det er der grunde til, for jeg har ellers været begejstret for forfatteren tidligeere.
SvarSletFor det første er romanen skrevet fra en piges synspunkt, og det kan være godt nok, men oplæseren læser op som om, hun læser for børn med en barnlig pige-agtig stemme, hvilket er irriterende.
For det andet bliver spøjse navne og betegnelser brugt særdeles rundhåndet, så når man hører "bedstefar Palle" brugt op til 2 gange i flere sætninger og ellers meget jævnligt - nærmest hele tiden, kommer man til at tænke på en pose med blandede nødder, hvor man så ofte bliver skuffet, når man opdager, at mere end 80% af nødderne er jordnødder.
Kort og godt: "Bedstefar Palle-betegnelsen" hang mig så langt ud af halsen, at det blev distraherende.
Herudover synes jeg - på trods af gode, empatiske intentioner, at historien var kedelig og uvedkommende og nysgerrigheden udeblev.
Oplæsningen af Tammi Øst var med stor entusiasme - ja, nok for stor til, at der var plads til min egen fantasi. Og det blev for barnligt.
"Møgkællinger" af Gretelise Holm er en foruroligende, men stærk feministisk krimi, hvor det er svært, ikke at sympatisere med forbryderne.
SvarSletHistorien fortælles elegant og enkelt.
Jeg vil "læse" flere bøger af denne fine forfatter.
Oplæsningen af Greete Tulinius er engageret og behagelig, ja nærmest perfekt!
"Dødfunden" af Gretelise Holm er endnu en skøn, feministisk og samfundskritisk krimi man bare glider nemt og underholdt gennem helt uden at have lyst til at lægge fra sig.
SvarSletOplæsningen af Annette Grunnet er rigtig fin.
"Jesus, pengene og livet" af Gretelise Holm er en interssant selvbiografi om familiens fattige baggrund og om at vokse op som nomadebarn i udkantsdanmark - og senere som journalist i København og ungdomsoprøret m.m.
SvarSletDejlig indlæsning af Grete tulinius.
"Når man kysser i august" af Sissel-Jo Gazan var en skuffelse, og jeg hørte da også kun lige knap halvdelen af romanen, inden jeg gav op.
SvarSletDet er et kærlighedseventyr der med mine ord er noget banalt og ligegyldigt pladder - om end, velskrevet og poetisk.
Oplæsningen af Vibeke Søllested er ok, selv om jeg ikke ligeefrem er kæmpefan.
"Nedtælling til Mord" af Gretelisse Holm er endnu en stærkt samfundskritisk krimi med den aldrende jornalist Karin Sommer som omdrejningspunkt.
SvarSletDen var spændende og svær at lægge fra sig - foruroligendee, fordi den beskriver alt det uhyggelige, der rent faktisk foregår i verden. Så deen er både oplysende og underholdende - som en nyhedsavis.
Fin og engageret oplæsning af Malene Clante.
"De hjemløse" af Anders Nielsen og Jenni Maria Nielsen er en række førstehåndsberetninger fortalt af unge, der har oplevet hjemløshed.
SvarSletDet en rørende og tankevækkende bog fra 2022.
Jeg har bare lyst til, at alle skal læse den.
Den fortæller om, hvor nemt man kan ende i en yderst uheldig situation og hvor svært, det kan være at "komme op på hesten" igen.
Alle beretningerne har en skriveeven der gør, at fortællingerne er velformulerede og beskrivende på en god måde.
Meget behagelig oplæsning af Maria Eusebius
"Det taler vi ikke om" af Anna Grue er en spændende roman om et familiært mysterie, der langsomt afdækkes af hovedpersonen.
SvarSletJa, jeg kunne jo høre, at jeg har været der før, men havde heldigvis glemt det meste. Lidt for romantisk og banal i slutningen til min smag.
Som altid velfortalt af Githa Lehrman
"Grønne horisonter" af Karen Aabye er en erindringsroman om livet ved voldene ved århundredeskiftet fortalt af først et barn, så en ung kvinde og siden en voksen kvinde.
SvarSletJeg er ikke fan af voksenromaner fortalt af et barn, da det hele bliver lidt for banagtigt efter min smag. Så selv om romanen er velskrevet, fangede den mig først i slutningen, hvor jeg følte at det sproglige mere matchede mit niveau.
Rigtig god oplæsning uden at5det lød som om, den blev læst for børn - af Karen Borup.
"Pigen med glaskårene" af Karin Michalis er ligeledes selvbiogtafik og i starten fortalt gennem en pige - hvilket jo irriterer mig voldsomt, da jeg føler, der bliver talt ned" til mig rent sprogligt.
SvarSletAt pigen så også kaldes for "Trold" - også som voksen, gør det lidt svært at abstrahere fra mine visualiseringer om en trold og eventyr og børn. Jeeg hørte ikke bogen til ende.
OK oplæsning af Jonna Hjerl.
"Polens døtre" af Agnes Henningen der handler om kvinder og kvindeliv kunne helelr ikke rigtig bide sig fast i mig. Jeg kedede mig og gav op efter nogen tid.
SvarSletOplæsningen af Anne Kjær virker lidt hård og kantet, men ellers nuanceret.
"Hippie" af Paulo Coelho er en selvbiografisk fysisk rejse til Katmandu med eksotiske oplevelser, nye venner og spirituelle indsigter - og også lidt om kærlighed og det årti, hvor det hele foregår; 70'erne.
SvarSletJeg kan godt lide, at der ikke er nogen JEG-person, men at Paulo selv skildres i 3. person.
Jeg synes, dog der er for meget om GUD og som mange andre mandlige forfattere, falder denne forfatter også i den gryde, hvor kvinder beskrives indgående - også med størelsen på deres bryster - og mænds ydre kun nævnes overfladisk eller slet ikke.
SÅ mærker man tydeligt, at det er en mand, der skriver, hvad HAN ser.
Der er noget fascinerende ved Paulo Coelhos romaner, fordi der er et spirituelt touch og selv om denne her ikke var ligefrem spændende, var den interessant og der var grobund for noget reminiscens.
Meget fin og rolig oplæsning af Peter Bøttger
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet"Ulven" af Katrine Marie Guldager er første bind af en familiekrønike - som jeg næppe kommer til at grave dybere ind i.
SvarSletRomanen er absolut velskrevet og især personskildringerne er fine, men historien fanger mig ikke og en del af den handler om børn på sådan en børnebogs-agtig måde, hvilket er kedeligt, når man nu selv er voksen og gerne vil høre en voksenroman.
God, gedigen oplæsning af grete Tulinius.
"Sidste forestilling" af Anna Grue er en endnu en velskeven og underholdende krimi/spændingsroman fra forfatterens store produktion med hoved/bipersoner, vi alle kender eller kender til; hende der altid er på kur, manden med midtvejdkrise o.lign.
SvarSletHer i romamen har vi både en transperson og et lesbisk par med i inderkredsen.
Som sædvanlig en mesterlig oplæsning af Githa Lehrmann
Jammen jeg bliver åbenbart aldrig træt af Anna Grues herlige spændingsromaner.
SvarSlet"Judaskysset" er endnu en krimi med den skaldede detektiv som omdrejningspunkt.
Virkelig god og underholdende bog med både samfundssatire, feminisme og gode holdninger flettet diskret ind i de fine menneskeportrætter.
Jeg føler mig faktisk ret meget på bølgelængde med Anna Grue og synes, jeg kan spejle mig i flere af de holdninger, der skinner igennem. Sikkert derfor, jeg er så ovenud begejstret for forfatterskabet.
Som altid veloplagt oplæst af Githa Lehrmann
"Aldrig glemt" af Amy Gentry er en velskrevet psykologisk thriller.
SvarSletDen er spændende og uforudsigelig, så hver gang man tror, man ved i hvilken retning historien bevæger sig, tager dene et helt overraskende spring.
Den er fortalt på skift i nutid og datid, hvilken går ud over et "flow", så man skal bruge nogen tid på at finde ud af, hvor vi nu lige er - hver gang den skifter tid. Det er lidt besværligt, men giver god mening, da mysteriet bliver optrevlet bagfra.
Jeg vil gerne høre mere fra denne forfatters hånd.
Perfekt oplæsning af Anne Kjær
"Nøglen til mord" af Anna Grue er, som alle de andre, af hendes kriminalromaner, skøn og spændeende underholdning med humor, varme og samfundskritik.
SvarSletJeg kan i den grad spejle mig i forfatterens synspunkter og reeflektioner - pænt pakket ind i hovedpersonen, der i det her tilfælde er den lidt emsige men absolut kvikke Anne-Maj der med sin charmerende vovse roder sig ud i endnu et opklaringsarbejde.
Hver roman har udover mord og opklaring - et overordnet emne. I det her tilfælde handler det om "sugardating".
Som altid: Brilliant oplæsning med stor indlevelse og nuancering af Githa Leehrmann.
"Døden i kurbadet" af Anna Grue er som alle de andre kriminalromaner, hun har skrevet; god og spændende underholdning med humor og holdninger og skønne tryper.
SvarSletVeloplæst af Githa Lerhmann
"Paranoia" af Gretelise Holm er en spændende og uforudsigelig psykologisk thriller, når det er bedst.
SvarSletDen gennemgående figur der samler trådene - ja, der ER mange tråde - er Karin Sommer, en midaldrende journalist, som man/jeg i nogen grad kan identificere sig/mig med. Man kan vel sige, at romanen indirekte er ret så samfundskritisk og forholder sig til gængse normer.
Flydende oplæsning af Nanna Salomon, som jeg ikke er helt begejstret for, fordi hun har sådan en lidt ironisk tone uanset, havd det er, hun læser. F.eks. trækker hun vokalerne unødvendigt ud
Uheeeldig, imøøødekoommende, saaagde, tilfææældig osv.
Det kræver lige lidt ekstra energi, at abstrahere fra denne sære jargon, nærmest drillende jargon.
"Robinsonmordene" af Gretelise Holm har samme omdrejningspunkt som den forrige; Karin Sommer på 56 år, der denne gang er på en lille ø, hvor hun beskriver det lille ø-samfund på godt og ondt.
SvarSletHun er virkelig en god forfatter, og jeg håber, der kommer flere bøger i serien.
Igen den lidt mærkelig oplæsning af Nanna Salomon.