Nu må jeg også se at blive voksen.......

.....siges undskyldende om sig selv, hvis man lige er lidt barnlig - og måske urealistisk?
Måske ansvarsløs?
Måske bare lidt fjollet?
Jeg ved det ikke, har blot hørt det mange gange nok til, at jeg er blevet nysgerrig på, hvad det vil sige at blive voksen - altså udover det åbenlyse fysiske fænomen, hvor man går fra at have en barnekrop til en fuldt udviklet en af slagsen.

Om mig selv kan jeg sige, at jeg føler mig voksen, men ikke kedelig og ikke uden mit indre legebarn i behold. For mig personligt betyder det at være voksen blot det, at være ansvarlig og troværdig - og til dels erfaren og uddannet enten i livets skole eller via etablerede uddannelser.
Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være en adskillelse mellem ovennævnte kvaliteter og så det at have det sjovt og ikke lade sig presse ind i nogle givne færdigt designede stramme rammer.

Har hørt flere mænd beskrive sig selv som værende en "glad drengerøv!"
Når jeg hører netop det udsagn, forestiller jeg mig noget i stil med at man godt kan tjene penge og klæde sig nogenlunde pænt på, men man har nogle fjollede og/eller uansvarlige interesser som eks. kombinationen biler og fart, druk og fodbold o. lign.
Men det er blot mine forestillinger, jeg ved ikke, hvad der eksakt menes med den betegnelse.
Det modsatte - altså kønsmæssigt - skulle det så være en "glad tøsenumse" - og skulle det så betyde at man er en voksen kvinde som går i strutskørter og ruller på rulleskøjter - eller er det en der både kan have gang i en suppegryde og lave påklædningsdukker (til sig selv!) på samme tid?

Betyder det der med drengerøven i virkeligheden bare, at man ikke føler sig kedelig og konform, men at man holder af fest og humor, f.eks. det, jeg vil betegne som "drenge-røvs-humor"; Stand up, "falde på halen" og lign. (?)
Hvad er der galt i at være en voksen person?

Selve ordet voksen er jo ganske attraktivt så længe man er et barn - ja en tilværelse som voksen er da noget mange ser frem til, måske primært fordi, man så selv kan bestemme over sig selv. Dette indebærer så desværre også, at man selv skal betale sine regninger og selv rydde op og gøre rent efter sig selv.

Når nogen siger: Jeg er ikke blevet helt voksen endnu! - mon så de mener: "Jeg har ikke rettet mig ind!" (?) Eller; "Jeg er ikke blevet som min forældre!" (?)
Dette emne må jeg lige forske lidt mere i. Synes at det er ærgerligt at det, man går det meste af en barndom og glæder sig til, skal ende op med at have et kedeligt ry.

Jeg har det fint med at være voksen på helt min egen måde. Men det kan da nemt tænkes, at der vil være nogen, som ikke mener, at jeg altid agerer på en måde, de vil betegne som "voksent".
Det er ikke mit problem, så længe jeg er ansvarlig og troværdig og pålidelig - og selv kan holde mig ud. :)