Midlertidig demens - eller det man kalder stress. I går blev jeg langtids sygemeldt med stress.

Det føles nøjagtigt som at være dement. Meget skræmmende og lærerigt, jeg håber blot, at diagnosen holder; at det "kun" er stress. Symptomerne er stort set de samme.

I mit tilfælde er det eskaleret det sidste halve år - kulminerede kort før sommerferien; "Lost in Copenhagen!" Alligevel udsatte jeg optimistisk det uundgåelige; at tage signalerne alvorligt. Sommer ferien kunne lige netop lægge et forsigtigt låg på den boblende gryde. Efterfølgende kom symptomerne igen tydeligt frem og selv da jeg var på ferie i Spanien, langt væk fra den sædvanlige trummerum, kunne jeg mærke, at energien og eventyrlysten var på minimalt stadie, så det blev mest bare strand ferie og en enkelt forvirrende dag i Barcelona - dejlig by, men kræver lige lidt overskud. Det var dog healende at svømme i det rene, lune havvand.

En af de ting, der også har stresset mig, har været tanken om at "kaste håndklædet i ringen!" Opgive illusionen om, at jeg er "super woman!" - at få det gjort offentligt og at erkende det.

Det har kørt rundt i mit hoved som en mus på et løbebånd: Hvordan får jeg det sagt? Mister jeg status? Bliver jeg rask igen? Kan de overhovedet forstå mig? Er jeg en pyller røv? Er det farligt? Er jeg for gammel og færdig på arbejds markedet? o.s.v.

Har haft migræne i nu 6 dage. Allerede efter at jeg kom hjem fra den indfølende men meget bestemte læge dame i går med ordinationen: Hvile og motion resten af året! - kunne jeg mærke at min migræne lettede en del.

Men først efter at jeg havde givet min arbejds plads besked her til morgen og har fået styr på diverse formaliteter, kan jeg mærke at den er helt væk. Hvor dejligt.

Har besluttet at skrive proces dagbog. Særligt da jeg opdagede at dette ikke er en privat sag, men en sag mellem systemet og jeg; tænkte jeg, at det var fornuftigt dels at dokumentere, dels at tømme mit i forvejen overfyldte, forvirrede hoved.

Mine symptomer som de er i dag er følgende:

Hukommelses problemer: Jeg glemmer navne på folk, jeg kender, hvilken dag det er (kigger efter i min kalender flere gange i timen!), glemmer, hvor jeg skal hen, hvad jeg er i gang med og helt almindelige, dagligdags ting, som jeg plejer at gøre uden at tænke over det.

F.eks. opdagede jeg en dag, at jeg var på vej til Kbh. Havde glemt at køre fra motorvejen mod Svendborg. En tur jeg tager ofte og kender som min egen bukse lomme.

En dag sad jeg foran min bærbare og kunne ikke huske, hvordan man åbner den. Jeg har haft den i mindst 5 år. Jeg kan også sidde og kigge på skærmen og ikke vide, hvordan jeg skal gøre eller jeg står i forskellige rum i min lejlighed og aner ikke, hvad jeg skal der.

Almindelige rutiner er nu noget, jeg skal huske mig selv på igen og igen. Og selv om jeg har masser af huske sedler, er det ikke altid, jeg forstår, hvad jeg har skrevet eller husker, hvor jeg har lagt dem.

Søvnbesvær: Det er vidst klassikeren: kan ikke sove på grund af spekulationer, vågner efter 4 timer, opgiver efter en time, står op, ser tv, spiser lidt, går i seng igen og hvis jeg er heldig, falder jeg i søvn inden det bliver lyst - ellers står jeg op og tager en middagslur lidt senere foran fjernsynet og så er den dag hurtig gået. TV eller radio virker beroligende og gør, at jeg lytter i stedet for at have tændt for "Radio Luxenburg" inde i mit hoved. Spekulationerne kører i ring, det er de samme ting igen og igen, til at blive vanvittig af.

Medicin: Jeg har fået et stigende forbrug af Pinex, Iprofen og Maxalt. Har ofte lige taget en pille for at være frisk nok til at passe mit arbejde. Jeg hader at melde mig syg. Men jeg hader også, hvis ikke jeg er i stand til at yde for fuld valuta, så folk plejer ikke at kunne se eller mærke på mig, at jeg faktisk har været helt til rotterne.

Mistet orienterings evne: Jeg kan pludselig ikke finde rundt. Har ellers godt kunnet finde rundt i verdens storbyer og klaret mig fint mutters alene i Beijiing. Nu kan jeg pludselig ikke finde rundt i København. Men det er heller ikke nemt i Føtex: Jeg bevæger mig rundt som en zombie og håber på at mit øje fanger en af de ting, jeg leder efter eller bare noget, jeg synes, jeg kan bruge. Jeg er også blevet mere uopmærksom. Skal anstrenge mig ekstra ordinært i trafikken - ja, bare ned ad mine trapper, bange for at snuble, fordi balancen også er ramt.

Bliver naturligvis nemt udmattet, når jeg hele tiden skal bruge ekstra energi til koncentration.

Sanserne: Jeg har flere gange oplevet at folk har talt til mig, men lyden er forsvundet. Så er det dælme svært at modtage en besked, selv om man anstrenger sig grumme galt, når lyden er væk.

Jeg er blevet mere grådlabil, kan begynde at græde blot jeg ser "Vild med dans!" - det er ikke ting, jeg er ked af, som får tårerne til at løbe. Jeg er stort set et lykkeligt menneske der blot er endt i en elendig arbejds knude/situation. Måske skriver jeg mere om årsagen senere. Det er ikke så relevant her, blot det, at jeg faktisk er glad og god til at slappe af, når jeg er hjemme eller med familien. Gråden kommer mest, når jeg er rørt, eller blot lige pludselig uden årsag. Har absolut intet med triste tanker at gøre.

Harddisken er fuld, der er ikke mere plads! Og så er der lige det med den almene tilstand: Træthed, uoplagthed, dovenhed, små febril og har det som om jeg har mit hoved i en tung integral styrthjelm med meget fedtet visir; kan ikke rigtig kigge klart ud af mit hoved og det føles lidt større, end det plejer.

Jeg kan ikke tage mere ind. Kan mærke at mit bæger er fyldt og bliver nemt frustreret, hvis man alligevel forsøger at proppe mig som en anden Foie Gras (det skammelige projekt!) og min tærskel er blevet lav; jeg skal anstrenge mig meget for at "deale" med de situationer på jobbet som normalt kræver faglighed og tålmodighed - noget jeg nemt kunne præstere tidligere endda med glæde og stolthed.

Så det er der, jeg er lige nu og nu starter vejen tilbage til mig selv.

Mit pleje testamente. En forsikring mod mistet værdighed.

Jeg arbejder i en branche, hvor folk pludselig bliver afhængige af andres hjælp, hvor de måske ikke længere selv kan udtrykke sig og hvor der efterfølgende sker store omvæltninger i dagligdagen.

Jeg arbejder på et plejehjem for folk med demens sygdomme og øvrige psykiatriske diagnoser. Demens har i dag intet med alder at gøre. Det har noget med hjernen at gøre. Den kan blive ødelagt (hjerne skade!) på mange måder, f.eks. gennem misbrug, ulykker og blodpropper.

Det er derfor desværre ikke "kun" når man er blevet for gammel til at kunne klare sig selv, at man kan risikere at komme på et plejehjem, hvor man skal indordne sig under en masse regler og affinde sig med en masse mennesker tæt på en, mennesker, man ikke selv har valgt.

Der hvor jeg arbejder, er den yngste beboer kun 45 år, og den ældste fylder snart 90 år.

Ingen af os ved, hvornår vi kan risikere at få en lastbil i nakken og miste førligheden, vi kan alle sammen pludselig være i det værst tænkelige mareridt; en situation, hvor vi ikke længere kan kommunikere og fortælle om vores vaner, lyster og behov.

Ikke alle er så heldige at have tætte, loyale pårørende - og selv, hvis man har det, er det jo ikke alt, man har talt om.

Derfor er det en god idé at skrive et pleje testamente, så det ligger klar, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Det kan være en stor hjælp for det pleje personale, som gerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt for den enkelte.

Det kan være en stor hjælp for de pårørende, at de ikke skal træffe alle vigtige beslutninger og påtvinges ansvaret for ens velbefindende.

Det kan i sidste ende være en stor hjælp for en selv, at have nedskrevet nogle tanker, som andre har at forholde sig til.

Nu er jeg ikke selv bange for døden, så der er intet trist forbundet ved det. Men jeg er bange for at ende i et mareridt som mere eller mindre "levende død", hvor jeg skal tvangsindlægges til at spise mad, jeg afskyr, spise sammen med mennesker, som jeg ikke kan rumme, udsættes for TV-serier, jeg ikke kan døje, dufte, jeg ikke kan tåle o.s.v.

Jeg har som sagt erfaring med mennesker, der lider af bl.a. afasi - det vil sige, de kan ikke udtrykke sig gennem sproget. Nogle af dem er så langt henne i en demens sygdom, at de heller ikke kan gå eller slå ud med armene i protest eller dreje med hovedet.

De har altså ikke muligheden for at sige fra, hvis der er noget, de ikke vil være med til.

Det kan være svært at arbejde for disse menneskers værdighed og livskvalitet, hvis man ikke har nogle informationer at støtte sig til.

De fleste af os tror heldigvis ikke, at vi nogen sinde får brug for et pleje testamente, men vi ved det ikke med sikkerhed. Der sker jo ikke noget ved at lave det. Man forsikrer jo også sit hus mod brand og tyveri, selvom man ikke regner med, at det sker.

Så det er blot en slags forsikring; en forsikring mod mistet værdighed, kan man vel sige.

Nogen af de ting, man kan tage stilling til og udtrykke sig omkring, kan være helt basale ting som personlig pleje, madvaner, påklædning og sove vaner.

Men jeg synes også, man skal tænke lidt over, hvilke omgivelser, man vil være i, musik, TV og andre interesser.

Vi bør tænke over, hvad der giver os livskvalitet.

Når (hvis) du læser det, jeg har skrevet i mit testamente, vil du sikkert undre dig over nogle af de emner, jeg har taget fat på. Men mine tanker er stærkt farvet af mine oplevelser i pleje branchen og de ting, jeg har set at mennesker bliver udsat for, nogen gange på grund af manglende viden, nogen gange på grund af manglende økonomi (personale mangel!) - andre gange på grund af misforstået omsorg.

Og jeg vil også gerne være med til at gøre det nemmere at pleje mig.

Du kan stoppe her og gøre dig dine egne tanker eller du kan læse mit testamente "so far" her i kommentar felterne:

Nogle gode argumenter for at være eller blive vegetar eller vegeaner.

Citater fra :
“Fit for life - Spis dig i form”
af Harvey og Marilyn Diamond.

Bogen handler om, hvordan du via ændring af kostsammensætningen og livsstil kan undgå slanke og fedekure.
Den fortæller, hvordan energien fra fødevarerne kan udnyttes optimalt ved hjælp af de rigtige fødekombinationer.

Hvis jorden består af 70% vand og er afhængig af denne mængde vand for at overleve og vores krop består af 70% vand, lyder det så ikke rimeligt, at du skal spise en kost, der består af mindst 70% vand, for at holde din krop i bedst mulig form?
Hvis din krop er 70% vand, hvor skulle den så få vandet fra, hvis du ikke regelmæssigt fylder det på den?

Eftersom vores krop består af 70% vand, bør vi spise en kost, der har et vandindhold på nogenlunde 70%, og det betyder, at frugt og grøntsager skal være hovedindholdet i din kost.

Der er to yderst vigtige grunde til, at vi har brug for dette vand og det er de samme to grunde, der gør, at det ikke er nok at drikke vand: at nære og rense organismen. Vand transporterer næringsstofferne i maden til alle kroppens celler og fjerner samtidig giftige affaldsstoffer.

En levende krop bliver opbygget af levende mad!

Kødædende dyr spiser dyr, der lever af planter og frugter, for det er det, alle dyr har behov for. De må have deres føde fra planteriget, Enten får et dyr sin mad direkte fra planteriget, eller også spiser det dyr, som spiser planteføde. Grunden til, at løven straks kaster sig over indvoldene (På det nedlagte bytte!), er at den der finder halvt fordøjet føde med højt vandindhold.
Dernæst slikker den blodet i sig, for blod består af 90 % vand!

Harvey Diamond fraråder, at man forsøger at opfylde sit væskebehov ved at drikke vand o.lign. Hvis der er den tilstrækkelige mængde af væske i føden, bliver man ikke så tørstig, og det er ikke godt at drikke sammen med indtagelse af fast føde:
Hvis du drikker vand til maden, fortynder du fordøjelsessafterne i maven, så føden ikke bliver ordentligt fordøjet. Det er en stor hindring både for fordøjelses- og optagelsesprocessen, hvad der igen har negativ virkning på den helt afgørende udskillelses proces, og samtidig spilder det en masse energi.

Eftersom vi biologisk er indrettet på at spise frugt, er det langt vigtigere for dig at tænke på hvor meget frugt du skal spise, end hvor meget protein du får i dagens løb. I de sidste femten år har jeg aldrig mødt en person med proteinmangel.
Derimod har jeg mødt hundreder med proteinforgiftning, og de fleste af dem spiste ikke frugt nok.

William J. Mayo: “Kødforbruget er steget 400 % i løbet af de sidste 100 år.
Mavecancer udgør næsten 1/3 af alle cancer tilfælde blandt mennesker.
Hvis kødet ikke nedbrydes fuldt ud, sker der en forrådnelse, og aktive giftstoffer trænger ind i et organ, som ikke er beregnet på at modtage det.”

Hvis det er meningen, at fødens primære formål er at bibringe kroppen energi, er det dumt at vælge fødevarer, hvor der bruges megen energi til fordøjelsesprocessen. Mange af os kender følelsen af at være tung i maven, mat i sokkeholderne og lidt træt lige efter et “godt, stort” måltid mad.
Det er i hvert fald ikke det samme, som at være fyldt med energi.
Der skal stort set ikke bruges energi til at fordøje frugt og der skal ikke bruges tid.
Salat eller rå grønsager bruger ca. 2 timer, og et mere bastant måltid uden kød tager ca.4 timer at fordøje.
Som vegetar er der et spørgsmål, der ofte bliver stillet dig: “Er du sikker på, du får proteiner nok?”

Frygten for at dø kan slet ikke sammenlignes med folks frygt for ikke at få proteiner nok.
Problemet er imidlertid ikke, hvordan man får nok, men derimod ikke at få for mange.
At have for mange proteiner i kroppen er mindst lige så farligt som ikke at have nok.

Den føde, som kroppen lettest kan nedbryde er frugt.
I den anden ende af skalaen står protein som den vanskeligst nedbrydelige.
Den gennemsnitlige tid det tager føden at passere gennem mave-tarmkanalen, ligger mellem 25-30 timer. Når man spiser kød, bliver denne tid mere end fordoblet. Jo mere protein man spiser, des mindre energi bliver der altså til overs til andre nødvendige funktioner, såsom bortskaffelse af giftige affaldsstoffer.

Stærke vegetarer: Elefanten der lever af kviste, græs og frugt. Og elefanten er stærk. Oksen spiser græs!

Den hvid ryggede gorilla ligner mennesket fysiologisk. Den er utrolig stærk. Selv om den kun er tre gange så stor som et menneske, har den 30 gange så mange kræfter!
En hvid rygget gorilla kunne med lethed smide en mand på 100 kilo tværs over gaden som en frisbee.
Og hvad spiser denne gorilla? Frugt og anden planteføde.

Proteiner opbygges ikke i kroppen ved, at man spiser protein.
Proteiner opbygges af aminosyrerne i maden.

Aminosyrerne fås fra planter, og derfra får også alle stærke dyr den protein, de
har brug for. Så selv naturens kødædere vælger planteæderne til føde, i stedet
for at spise andre kødædere.

Kød giver ingen brændstof, ingen energi. Brændstof opbygges af kulhydrater.
Kød indeholder praktisk talt ingen kulhydrater.

Og så lige til slut fra denne meget letlæselige, underholdende og humoristiske bog som jeg vil anbefale enhver at læse, blot nogle af alle de forskelle på kødædere og vegetarer, der bliver nævnt i bogen:

En kødæders tænder er lange, skarpe og spidse - alle sammen!
Vi har kindtænder til at male og knuse med.
En kødæders kæber går kun op og ned, så de kan flå og bide.
Vores bevæger sig fra side til side for at male maden.
En kødæders spyt er surt og beregnet på at fordøje dyrisk protein; det mangler ptyalin, et kemisk stof, der nedbryder stivelse.
Vort spyt er basisk og indeholder ptyalin, så vi kan fordøje stivelse.
En kødæders mave er en enkelt, rund sæk, der afsondrer ti gange mere saltsyre end ikke-kød-ædende dyrs.
Vores maver er af aflang form og fuld af folder og fortsætter i tolvfingertarmen.
En kød-æders tarme er tre gange så lange som dyrets krop og beregnet på at uddrive føden hurtigt, så den ikke rådner.
Vores tarme er tolv gange så langsom vores krop og beregnet på at beholde føden i sig, til alle næringsstoffer er udvundet.
Vores hænder er særdeles velegnede til at plukke frugter af et træ, ikke til at flå indvoldene ud af et dødt dyr, sådan som kødædernes kløer er det.

Citater fra:
Lectorium Rosicrucianum
Rosenkreuzets Internationale Skole
Informationsbrev nr. 7

I meget korte træk handler det om via sin adfærd at nærme sig Gud.
En ting er viden og erkendelse, noget andet er at føre tankerne ud i praksis.
Her er et godt argument for at ændre på sine kostvaner, hvis man er kødspiser:

Der er for det første arten af din ernæring. Det stoflige blod er under indflydelse af den stoflige næring og de deri indeholdte kræfter.
Med kræfter mener vi ikke kun de såkaldte vitaminer.
Ernæringens virkemåde griber videre, for dens art fremkalder din tænken og følen.
Dermed bestemmer ernæringen, hvordan du indstiller dig på befrielsens mål.
Alt, hvad der har indflydelse på blodet, har også indflydelse på mennesket.
Det er en elementær livslov, for blodet, det er sjælen.
Ganske vist kan “natur ikke befri fra naturen”, som allerede Goethe sagde.
Du kan ikke spise dig ind i den guddommelige natur, men du skal holde det naturlige legeme brugbart som et tjenende værktøj for vejen og omstille indflydelsen gennem blodet til et understøttende grundlag og dermed altid vælge det af denne naturs næringsmidler, der af flere onder er det mindste onde.

Det betyder frem for alt absolut at undgå det dyriske kød.
Det at spise dyrisk kød forårsager karma. Dyrekroppen og dyreblodet indeholder udover æterkræfter også astrale eller begærkræfter.
Betragtet fra et højere stade, er det disse sidstnævnte kræfter, som virker ødelæggende på det menneskelige legeme. De binder det til jorden.
Det er dig sikkert bekendt, at et dyr ledes af en gruppeånd.
Det er hver enkelt dyrearts kollektive jeg, og det står bag alle dyrs livsytringer.
Et dyr som føres til slagterbænken, føler alle de rædsler som et dyr, der udsættes for vold oplever.
Angst, hævn og gruppeåndens modstand kommer til udtryk i dyret og driver alle dermed overensstemmende kræfter ud til enhver celle i kødet og ind i enhver bloddråbe.
Af disse kræfter ernærer mennesket sig og vedligeholder sit legemets væv og celler; det legeme, der dog engang var et “åndens tempel”.
Enhver dyrisk celle, som vi indtager som næring, er uden undtagelse skadelig for os.
Vi kan altså kun gøre os selv ansvarlige for vor dyriske opførsel.

I Rosenkreuzets skole anbefaler man ikke vegeanisme, og da slet ikke, at man blot lever af råkost, “da der derigennem fremkaldes ekstraordinært sensitive tilstande.”

I almindelighed skal ernæringen sammensættes af frugt, grøntsager, andre spiselige planter, diverse urter og også af produkterne fra levende dyr, som ernærer sig af planter.

Herudover anbefales det, at man afholder sig fra spiritus, nikotin og al narkotika.
Man bør undgå syntetiske stoffer i næringsmidlerne og pelsværk!

Dyre- eller menneskehår danner et magnetisk strålingsbælte med en frastødende og til- trækkende evne. I tilfælde af at håret er godt præpareret, beholder det da også sine egenskaber, selv når dyret er dødt.