Citater fra :“Fit for life - Spis dig i form”
af Harvey og Marilyn Diamond.
Bogen handler om, hvordan du via ændring af kostsammensætningen og livsstil kan undgå slanke og fedekure.
Den fortæller, hvordan energien fra fødevarerne kan udnyttes optimalt ved hjælp af de rigtige fødekombinationer.
Hvis jorden består af 70% vand og er afhængig af denne mængde vand for at overleve og vores krop består af 70% vand, lyder det så ikke rimeligt, at du skal spise en kost, der består af mindst 70% vand, for at holde din krop i bedst mulig form?
Hvis din krop er 70% vand, hvor skulle den så få vandet fra, hvis du ikke regelmæssigt fylder det på den?
Eftersom vores krop består af 70% vand, bør vi spise en kost, der har et vandindhold på nogenlunde 70%, og det betyder, at frugt og grøntsager skal være hovedindholdet i din kost.
Der er to yderst vigtige grunde til, at vi har brug for dette vand og det er de samme to grunde, der gør, at det ikke er nok at drikke vand: at nære og rense organismen. Vand transporterer næringsstofferne i maden til alle kroppens celler og fjerner samtidig giftige affaldsstoffer.
En levende krop bliver opbygget af levende mad!
Kødædende dyr spiser dyr, der lever af planter og frugter, for det er det, alle dyr har behov for. De må have deres føde fra planteriget, Enten får et dyr sin mad direkte fra planteriget, eller også spiser det dyr, som spiser planteføde. Grunden til, at løven straks kaster sig over indvoldene (På det nedlagte bytte!), er at den der finder halvt fordøjet føde med højt vandindhold.
Dernæst slikker den blodet i sig, for blod består af 90 % vand!
Harvey Diamond fraråder, at man forsøger at opfylde sit væskebehov ved at drikke vand o.lign. Hvis der er den tilstrækkelige mængde af væske i føden, bliver man ikke så tørstig, og det er ikke godt at drikke sammen med indtagelse af fast føde:
Hvis du drikker vand til maden, fortynder du fordøjelsessafterne i maven, så føden ikke bliver ordentligt fordøjet. Det er en stor hindring både for fordøjelses- og optagelsesprocessen, hvad der igen har negativ virkning på den helt afgørende udskillelses proces, og samtidig spilder det en masse energi.
Eftersom vi biologisk er indrettet på at spise frugt, er det langt vigtigere for dig at tænke på hvor meget frugt du skal spise, end hvor meget protein du får i dagens løb. I de sidste femten år har jeg aldrig mødt en person med proteinmangel.
Derimod har jeg mødt hundreder med proteinforgiftning, og de fleste af dem spiste ikke frugt nok.
William J. Mayo: “Kødforbruget er steget 400 % i løbet af de sidste 100 år.
Mavecancer udgør næsten 1/3 af alle cancer tilfælde blandt mennesker.
Hvis kødet ikke nedbrydes fuldt ud, sker der en forrådnelse, og aktive giftstoffer trænger ind i et organ, som ikke er beregnet på at modtage det.”
Hvis det er meningen, at fødens primære formål er at bibringe kroppen energi, er det dumt at vælge fødevarer, hvor der bruges megen energi til fordøjelsesprocessen. Mange af os kender følelsen af at være tung i maven, mat i sokkeholderne og lidt træt lige efter et “godt, stort” måltid mad.
Det er i hvert fald ikke det samme, som at være fyldt med energi.
Der skal stort set ikke bruges energi til at fordøje frugt og der skal ikke bruges tid.
Salat eller rå grønsager bruger ca. 2 timer, og et mere bastant måltid uden kød tager ca.4 timer at fordøje.
Som vegetar er der et spørgsmål, der ofte bliver stillet dig: “Er du sikker på, du får proteiner nok?”
Frygten for at dø kan slet ikke sammenlignes med folks frygt for ikke at få proteiner nok.
Problemet er imidlertid ikke, hvordan man får nok, men derimod ikke at få for mange.
At have for mange proteiner i kroppen er mindst lige så farligt som ikke at have nok.
Den føde, som kroppen lettest kan nedbryde er frugt.
I den anden ende af skalaen står protein som den vanskeligst nedbrydelige.
Den gennemsnitlige tid det tager føden at passere gennem mave-tarmkanalen, ligger mellem 25-30 timer. Når man spiser kød, bliver denne tid mere end fordoblet. Jo mere protein man spiser, des mindre energi bliver der altså til overs til andre nødvendige funktioner, såsom bortskaffelse af giftige affaldsstoffer.
Stærke vegetarer: Elefanten der lever af kviste, græs og frugt. Og elefanten er stærk. Oksen spiser græs!
Den hvid ryggede gorilla ligner mennesket fysiologisk. Den er utrolig stærk. Selv om den kun er tre gange så stor som et menneske, har den 30 gange så mange kræfter!
En hvid rygget gorilla kunne med lethed smide en mand på 100 kilo tværs over gaden som en frisbee.
Og hvad spiser denne gorilla? Frugt og anden planteføde.
Proteiner opbygges ikke i kroppen ved, at man spiser protein.
Proteiner opbygges af aminosyrerne i maden.
Aminosyrerne fås fra planter, og derfra får også alle stærke dyr den protein, de
har brug for. Så selv naturens kødædere vælger planteæderne til føde, i stedet
for at spise andre kødædere.
Kød giver ingen brændstof, ingen energi. Brændstof opbygges af kulhydrater.
Kød indeholder praktisk talt ingen kulhydrater.
Og så lige til slut fra denne meget letlæselige, underholdende og humoristiske bog som jeg vil anbefale enhver at læse, blot nogle af alle de forskelle på kødædere og vegetarer, der bliver nævnt i bogen:
En kødæders tænder er lange, skarpe og spidse - alle sammen!
Vi har kindtænder til at male og knuse med.
En kødæders kæber går kun op og ned, så de kan flå og bide.
Vores bevæger sig fra side til side for at male maden.
En kødæders spyt er surt og beregnet på at fordøje dyrisk protein; det mangler ptyalin, et kemisk stof, der nedbryder stivelse.
Vort spyt er basisk og indeholder ptyalin, så vi kan fordøje stivelse.
En kødæders mave er en enkelt, rund sæk, der afsondrer ti gange mere saltsyre end ikke-kød-ædende dyrs.
Vores maver er af aflang form og fuld af folder og fortsætter i tolvfingertarmen.
En kød-æders tarme er tre gange så lange som dyrets krop og beregnet på at uddrive føden hurtigt, så den ikke rådner.
Vores tarme er tolv gange så langsom vores krop og beregnet på at beholde føden i sig, til alle næringsstoffer er udvundet.
Vores hænder er særdeles velegnede til at plukke frugter af et træ, ikke til at flå indvoldene ud af et dødt dyr, sådan som kødædernes kløer er det.
Citater fra:
Lectorium Rosicrucianum
Rosenkreuzets Internationale Skole
Informationsbrev nr. 7
I meget korte træk handler det om via sin adfærd at nærme sig Gud.
En ting er viden og erkendelse, noget andet er at føre tankerne ud i praksis.
Her er et godt argument for at ændre på sine kostvaner, hvis man er kødspiser:
Der er for det første arten af din ernæring. Det stoflige blod er under indflydelse af den stoflige næring og de deri indeholdte kræfter.
Med kræfter mener vi ikke kun de såkaldte vitaminer.
Ernæringens virkemåde griber videre, for dens art fremkalder din tænken og følen.
Dermed bestemmer ernæringen, hvordan du indstiller dig på befrielsens mål.
Alt, hvad der har indflydelse på blodet, har også indflydelse på mennesket.
Det er en elementær livslov, for blodet, det er sjælen.
Ganske vist kan “natur ikke befri fra naturen”, som allerede Goethe sagde.
Du kan ikke spise dig ind i den guddommelige natur, men du skal holde det naturlige legeme brugbart som et tjenende værktøj for vejen og omstille indflydelsen gennem blodet til et understøttende grundlag og dermed altid vælge det af denne naturs næringsmidler, der af flere onder er det mindste onde.
Det betyder frem for alt absolut at undgå det dyriske kød.
Det at spise dyrisk kød forårsager karma. Dyrekroppen og dyreblodet indeholder udover æterkræfter også astrale eller begærkræfter.
Betragtet fra et højere stade, er det disse sidstnævnte kræfter, som virker ødelæggende på det menneskelige legeme. De binder det til jorden.
Det er dig sikkert bekendt, at et dyr ledes af en gruppeånd.
Det er hver enkelt dyrearts kollektive jeg, og det står bag alle dyrs livsytringer.
Et dyr som føres til slagterbænken, føler alle de rædsler som et dyr, der udsættes for vold oplever.
Angst, hævn og gruppeåndens modstand kommer til udtryk i dyret og driver alle dermed overensstemmende kræfter ud til enhver celle i kødet og ind i enhver bloddråbe.
Af disse kræfter ernærer mennesket sig og vedligeholder sit legemets væv og celler; det legeme, der dog engang var et “åndens tempel”.
Enhver dyrisk celle, som vi indtager som næring, er uden undtagelse skadelig for os.
Vi kan altså kun gøre os selv ansvarlige for vor dyriske opførsel.
I Rosenkreuzets skole anbefaler man ikke vegeanisme, og da slet ikke, at man blot lever af råkost, “da der derigennem fremkaldes ekstraordinært sensitive tilstande.”
I almindelighed skal ernæringen sammensættes af frugt, grøntsager, andre spiselige planter, diverse urter og også af produkterne fra levende dyr, som ernærer sig af planter.
Herudover anbefales det, at man afholder sig fra spiritus, nikotin og al narkotika.
Man bør undgå syntetiske stoffer i næringsmidlerne og pelsværk!
Dyre- eller menneskehår danner et magnetisk strålingsbælte med en frastødende og til- trækkende evne. I tilfælde af at håret er godt præpareret, beholder det da også sine egenskaber, selv når dyret er dødt.
Lectorium Rosicrucianum
Rosenkreuzets Internationale Skole
Informationsbrev nr. 7
I meget korte træk handler det om via sin adfærd at nærme sig Gud.
En ting er viden og erkendelse, noget andet er at føre tankerne ud i praksis.
Her er et godt argument for at ændre på sine kostvaner, hvis man er kødspiser:
Der er for det første arten af din ernæring. Det stoflige blod er under indflydelse af den stoflige næring og de deri indeholdte kræfter.
Med kræfter mener vi ikke kun de såkaldte vitaminer.
Ernæringens virkemåde griber videre, for dens art fremkalder din tænken og følen.
Dermed bestemmer ernæringen, hvordan du indstiller dig på befrielsens mål.
Alt, hvad der har indflydelse på blodet, har også indflydelse på mennesket.
Det er en elementær livslov, for blodet, det er sjælen.
Ganske vist kan “natur ikke befri fra naturen”, som allerede Goethe sagde.
Du kan ikke spise dig ind i den guddommelige natur, men du skal holde det naturlige legeme brugbart som et tjenende værktøj for vejen og omstille indflydelsen gennem blodet til et understøttende grundlag og dermed altid vælge det af denne naturs næringsmidler, der af flere onder er det mindste onde.
Det betyder frem for alt absolut at undgå det dyriske kød.
Det at spise dyrisk kød forårsager karma. Dyrekroppen og dyreblodet indeholder udover æterkræfter også astrale eller begærkræfter.
Betragtet fra et højere stade, er det disse sidstnævnte kræfter, som virker ødelæggende på det menneskelige legeme. De binder det til jorden.
Det er dig sikkert bekendt, at et dyr ledes af en gruppeånd.
Det er hver enkelt dyrearts kollektive jeg, og det står bag alle dyrs livsytringer.
Et dyr som føres til slagterbænken, føler alle de rædsler som et dyr, der udsættes for vold oplever.
Angst, hævn og gruppeåndens modstand kommer til udtryk i dyret og driver alle dermed overensstemmende kræfter ud til enhver celle i kødet og ind i enhver bloddråbe.
Af disse kræfter ernærer mennesket sig og vedligeholder sit legemets væv og celler; det legeme, der dog engang var et “åndens tempel”.
Enhver dyrisk celle, som vi indtager som næring, er uden undtagelse skadelig for os.
Vi kan altså kun gøre os selv ansvarlige for vor dyriske opførsel.
I Rosenkreuzets skole anbefaler man ikke vegeanisme, og da slet ikke, at man blot lever af råkost, “da der derigennem fremkaldes ekstraordinært sensitive tilstande.”
I almindelighed skal ernæringen sammensættes af frugt, grøntsager, andre spiselige planter, diverse urter og også af produkterne fra levende dyr, som ernærer sig af planter.
Herudover anbefales det, at man afholder sig fra spiritus, nikotin og al narkotika.
Man bør undgå syntetiske stoffer i næringsmidlerne og pelsværk!
Dyre- eller menneskehår danner et magnetisk strålingsbælte med en frastødende og til- trækkende evne. I tilfælde af at håret er godt præpareret, beholder det da også sine egenskaber, selv når dyret er dødt.
