En tur gennem min 2013 Mayland kalender: Året der gik som det gjorde. Det var året, hvor jeg holdt op med at farve mit hår og mine øjenbryn.

 Min julegave fra Alma 2013: En fin lille, dekoreret æske. Kunstværket t.h. er Idas gave.

Min julegave fra Yael 2013: Et fint kunstværk og et anvendeligt armbånd.

JANUAR

Året startede med en del sygdom og lægebesøg. Det var mest min hals, der var ramt og jeg havde nogle sygedage og min læge fandt ud af, at jeg havde D-vitamin mangel.
Jeg købte ny computer i Fona. Ida og jeg var på Betty nansens teatret , hvor vi så "Bliktrommen".
Jeg får en rygbehandling Kastrup hos sød fyr; en byttehandel kommet i stand gennem gruppe på fb; "Noget for noget" Jeg giver tolkning af blindetegning tilbage

FEBRUAR

Jeg begyndte på Bailine behandlinger på Frederiksberg i håbet om, at det kunne lindre gigtsmerter. Jeg synes dog ikke, det gjorde nogen forskel. Man får elektroder på kroppen og ligger og slapper af, mens der strømmer elektriske impulser ind og pirrer muskulaturen. Det er egentlig ikke så rart.

MARTS

Birgitte og jeg var på Louisiana og blev medlemmer af Louisianaklubben. Det har godt kunnet betale sig.

Min fødselsdag blev holdt med den nærmeste familie på Laudromaten på Århusgade.

Thams kom på plejehjem for demente i Odense.

APRIL

Mere sygdom, denne gang med koldsved og kvalme, som en slem migræne. Men det lader til, at det er helt normalt med sygdom flere gange om året her i København. Jeg har den dårlige luftkvalitet mistænkt for at nedsætte mit immunforsvar.
Nisserne; Alma og Yael sover hos mig alene for første gang og det går helt uden problemer. Det virker som om, de hygger sig. Jeg køber altankasser for første gang i mit liv og planter krydderurter.

MAJ

Jeg maler køkken hos Silke og Asaf og Ernalise kommer forbi mig og hjælper med at hive halvdelen af mit gamle køkken ned. Hun har tydeligvis prøvet det før og har værktøj med. Bagefter murer jeg op og maler. Til sidst lægger jeg vinyl på gulvet. Silke må hjælpe mig med at køre den meget tunge rulle hjem på Christianiacyklen. 

JUNI

Silke tager også med mig i Ikea og hjælper med at hente den store kommode, som jeg vil have i mit køkken i stedet for køkkenelementer. Jeg køber køkkenbænk og klapbord i Trævarefabrikkernes udsalg.Nu har jeg en spiseplads.
Jeg holder en uges ferie, hvor jeg fejrer fødselsdage; Guttes 80 års fødselsdag på Fyn og nissernes 2 års fødselsdag på Østerbro. Måneden slutter med at min pung bliver stjålet fra min rygsæk, mens jeg spadserer den korte vej fra Gammelstrand Kunstforening til Kayakrepubliquen. ØV! Der røg alle mine plastickort, kørekort og medlemskort.

JULI

Der er jazzfestival i CPH og jeg hører Sulahue og hendes band nogle gange og hygger med Bente m.fl.

Jeg holder endnu en uges ferie. Denne gang går turen til Berlin sammen med Ida. Vi tager toget og overnatter på Hotel East side lige ved East side Gallery. Det var en meget varm tur. Jeg viser Ida nogle af de steder, jeg holder af og vi ser udstillingen "Hilma af Klint" på Hamburger Bahnhoff.

AUGUST

Jeg nyder sommeren i København og mine dejlige børnebørn.
Jeg holder endnu en uges ferie: Gennem mit job lejer jeg meget billigt et fint, lille sommerhus ved Hald Strand tæt på Hundested. Silke kommer og er der med nisserne i nogle dage. Ida er i USA og Asaf har travlt med studier og arbejde. Vi nyder det rigtigt, at være ude af byen og nisserne opdager edderkopper og bærbuske m.m. Jeg når lige at komme hjem til "Opera i Kongens have".

SEPTEMBER

Jeg er inviteret til smukt bryllup på Amager med Kathrine (og hendes samlever gennem en del år; Leif) fra Kunsthåndværkerskolen. Solen skinner fra en skyfri himmel; den gode, danske sommer fortsætter i gavmildt humør.
Min 4. og sidste ferieuge bliver holdt med en helt vidunderlig tur til Samos sammen med Annette. Hun tager fra Århus og hertil dagen før, så vi når lige at komme på det lokale loppemarked her på gaden, hvor jeg bl.a. løber en fin dukkeseng til kun 35 kr. Den er nisserne glade for.
Gutte og Thams får endelig solgt deres hus i Hjallese.

OKTOBER
Gutte flytter i fin lejlighed i Odense og jeg besøger hende der. Vi besøger selvfølgelig også Thams på plejehjemmet og en tur på Brandts Kunstmuseum. Det er ved at være længe siden, jeg har været der.
Jeg starter på A.L.T. - en slags ansigtsmassage som er meget behagelig og beroligende.
Min massør hedder Anette og hun laver også Kraniosakralterapi. Jeg bliver desuden gennem Henriette, som giver personalepleje; zoneterapi og massage på plejehjemmet - introduceret til Life Wave plastrene. Jeg køber straks en "Guldpakke" og får gode erfaringer med behandling af min gigtfod.

NOVEMBER
Lidt forkølelse som hænger godt fast. Føler mig faktisk snottet i 14 dage.
Birgitte og jeg tager til kunstmuseet "Arken" for at se "Frida Kahlo" udstillingen er fin, men bygningen er stadigvæk rædselsfuld. Det er også derfor, jeg kun har været der en enkelt gang før for en del år siden, lige da det åbnede. Jeg selv tager ud og ser Kunst2100 på Docken og glæder mig over, at jeg ikke har meldt mig til som deltager. Det er ikke noget for mig. Asaf har fødselsdag og har besøg fra Israel; Lillesøster Mariann og hendes kæreste Evyatar - som nisserne kalder for Avatar. Nisserne sover hos mig, så de unge kan gå i byen og fejre Asaf, skønt Silke har skinne på benet efter en miniskeloperation.

DECEMBER
Julehygge hos Silke og Asaf, hvor vi laver julepynt og jeg viser de to unge mennesker fra Israel, hvordan man fletter et julehjerte.
Vi holder julefrokost på jobbet og danser Linedance. Det er rigtig sjovt, men på et tidspunkt, hvor vi skal gå baglæns, får jeg en støvlehæl presset godt og grundigt ned i min gigtfod. Jeg kan ikke gå i to dage og har smerter flere uger efter. Nu var den ellers lige blevet så fin min fod på grund af alle de Life Wave plastre, jeg har brugt, så det var 1 skridt frem og 2 tilbage.
Vi holdt en rigtig dejlig jul
på Svendborggade her i Kbh. Jeg havde risalamente, kirsebærsovs, nøddepostejmuffins og hvidløgsmarineret rodbedesalat med. Ida kom med en økologisk and fra sin arbejdsplads "Marv og Ben", sky til sovsen og rødvin. Silke og Asaf stod for juletræ, diverse tilbehør og lækker, hjemmelavet konfekt. Silke havde også lavet rødkål. Det er længe siden, vi har fået så god julemad.
Silke og jeg tog til familiegudstjeneste i Grundtvigskirken på Bispebjerg med nisserne om eftermiddagen.
De klarede det så godt det hele og var søde og glade.
Det var en dejlig dag.

Min far på 84 år har Alzheimers. Han fik diagnosen i 2007, da han var 78 år. Nu er han på plejehjem.

Jeg har sagt ja til at deltage i et undervisningsforløb af sygeplejersker, hvor jeg skal deltage som pårørende til en med demenssygdom.
Det foregår dels på Center for klinisk uddannelse på Rigshospitalet, dels på Metropol, Tagensvej og dels på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Jeg har sagt ja til at deltage 2 timer, ca. 8 gange om året til et mindre, symbolsk honorar.
Det er ikke for pengenes skyld, jeg vil gerne dele min historie og herigennem være med til at gøre livet lidt nemmere for de mennesker, som er ramt af en demenssygdom.
Det kan være lidt svært for mig at adskille min faglige viden og erfaring med min oplevelse som pårørende. Derfor har jeg brug for at skrive min historie her - med datterens øjne og hjerte - for at øve mig i først og fremmest at være pårørende.
Jeg tror, det vil være en god og gavnlig øvelse.

Men først må jeg hellere lige slå fast, at Thams ikke er min biologiske far. Min "rigtige" far bor i Australien, og ham har jeg ikke set siden jeg var 19 år. Thams kom ind i familiens liv for ca. 20 år siden og tog med generøs og åben favn imod hele pakken. Han ville gerne os alle sammen - ikke blot min mor.

Hvad fik jeg, da Thams kom ind i vores liv - 
hvad var han for et menneske?

En velfungerende og kultiveret levemand med investeringer hist og pist og penge nok. Et generøst og samfundsengageret menneske, som også viste interesse for min bror og jeg samt mine to børn. Han var en varm, munter, omsorgsfuld, beleven person, der altid var loyal overfor min mor selv om hun kunne være ret så dominerende og brokkende. Thams har "løve" i sit soltegn og er vel egentlig en meget typisk en af slagsen.
Han har været en sød morfar for mine børn og det er tydeligt, at vi betyder noget for ham - vi er hans familie.

Efterår i Gentofte kommune...fotoudstilling, løse hunde, dejlig natur og charmerende biografcafé med galleri og opera på programmet.

Det her er "Svenske huset". Det ligger smukt i Bernstoffsparken. 

Man kan se udstillinger i 2 etager og bagefter drikke kaffe og spise hjemmebag udenfor huset med udsigt til den dejlige park. Hvis ikke, man kan lide hunde, skal man nok holde sig væk. 

Parken er nemlig åben for løse hunde, hvorfor der er løse hunde over alt i alle størrelser og temperamenter- dog fulgt af mennesker. 

Jeg så en fin fotoudstilling i "Svenske huset" med Marianne Holdt. Hun laver kæmpe blomsterbilleder og det ligner malerier. Billederne er smukke og præcise og undgår at blive banale, selv om motiverne er blomster.

Efter besøget i og udenfor den hyggelige, gule hus som bliver drevet af frivillige, gik jeg gennem parken tilbage til Bernstorffsvej og cyklede til centrum for at se Gentofte Kino. 

Her er der nemlig også udstillinger. Lige nu er det skønne malerier af Ingelise Flensborg. 

Biografens galleri er i charmerende omgivelser i café og foyer. Det er en tur værd at se indretningen alene;  gammeldags og med hyggelig atmosfære. Og så sender de operafilm hele vinteren udover det vanlige program. Et herligt sted.

For mange år siden blev jeg født i Hellerup. 

Den gang hed det Sokkelund Herred Sogn. 

Nu hedder det Gentofte kommune. Det er sjovt, at jeg nu bor så tæt på, hvor jeg er født - og faktisk er kommunen lige så tæt på mig som den indre by er det - så hvorfor ikke udforske sit nabolag?

Jeg VIL i Gentofte Kino og se en opera i løbet af vinteren og jeg VIL tilbage til "Svenske huset" og se flere udstillinger og kigge på naturens gang. Desværre er deres hjemmeside ikke blevet opdateret siden 2008, så det er ikke der, man skal finde sine informationer om, hvad der foregår.

Så nåede jeg til Dostojevskij på min safari gennem lysbøgernes kæmpe ocean.

Fjodor M. Dostojevskij: Den evige ægtemand. En lydbog på 5 CD.

OMG - hvor er det kommunalt...

Noget rystet i min grundvold i en grad, at jeg må stå op midt om natten for at lette mit hjerte til cyperspace, sidder jeg kl. 4 foran min trofaste partner computeren og skriver dette:

I går var jeg til et mere eller mindre påtvungen møde på det kommunale områdekontor i 2 timer for at lave de indledende øvelser (igen igen igen) til et formatiseret netværk for aktivitetsmedarbejdere på plejehjem.
Vi har taget tilløb det sidste års tid med diverse indledende møder og kurser og for ca. et halvt år siden tog vi i gruppen selv initiativ til at at holde nogle møder, hvor vi hurtigt fandt en god og tilfredsstillende form.
Dette blev pludselig bremset brat fra oven idet et sådan erfa netværk - erfa er en smart forkortelse af erfaringsudveksling - skal følge kommunens kontrollerede model, hvor vi i samarbejde med to konsulenter skal udarbejde et kommisorium med udgangspunkt i de kommunale strategier.

Nu tager jeg lige min Marte Meo terapeutkasket på et øjeblik:
Det er en kendsgerning at børn og andre mennesker udvikler sig, trives og blomstrer gennem egne initiativer og ved at blive anerkendt, hørt og mødt.

Vores initiativ, som vi netop stortrivedes med blev bremset og vi blev udsat for massiv styring og degradering fra oven. De første 70 min. af mødet foregik ved teoretisk intro til den kommunale struktur og ved gud - vi fik tavleundervisning i forskellen på en arbejdsgruppe og et netværk!!! Måske lige en gradient for lav til sådan en flok garvede personer på 50+.
Og så fik vi naturligvis en masse kopier med hjem. Da vi endelig skulle til at tage fat på emnet, havde vi et kvarter til at summe i små grupper og komme med brainstormpunkter som på pædagogisk vis blev klæbet op på en tavle - med udgangspunkt i et oplæg fra konsulenterne - selv om vi selv i fællesskab havde lavet et lign. inden mødet. Dette blev dog tiet ihjel.
Vi nåede aldrig til det, vi havde lyst til og brug for, nemlig udvekslingen af idéer og dialog på tværs af arbejdspladserne. De få gange, vi spontant forsøgte os med en samtale henover bordet ned tanker, som lå uden for konsulenternes dagsorden, blev vi hurtigst stoppet. Jeg følte mig tromlet ned og kunne fysisk tydeligt mærke, hvordan jeg mistede energi og engagement.

Det er lidt af et paradoks at der skal 2 akademisk uddannede konsulenter til at "styre" et erfaringsudvekslingsmøde mellem 10 voksne, veluddannede og velfungerende personer, mens der skal 1,25 person med lavest tænkelig uddannelse til at servicere, pleje og putte 12 beboere, hvoraf de 80 % har en demenssygdom, ca. 2 %  har en psykiatrisk diagnose og ca. 4 % er kørestolsbruger. (på min arbejdsplads om aftenen!)

Vi nåede ikke til enighed - eller, vi blev ikke færdige. Nu har konsulenterne noget, de kan arbejde videre med. Vi fik fortalt, at det er en lang proces og jeg frygter, at vi aldrig når til det, vi har behov for og lyst til - det, som giver mening for os, arbejdglæde og inspiration.
Næste møde skal foregå om 2 måneder og skal være en workshop, hvor vores ledere skal deltage. Igen skal vi arbejde med strategier med styring fra oven.
Det orker jeg ganske enkelt ikke. 
Jeg har udmærkede og særdeles givtige dialoger og sparring med min skønne og kloge chef. Jeg har ikke brug for at høre, på nuværende tidspunkt i hvert fald - hvad de andre chefer tænker om vores netværk - eller strategier og mål på andre plejehjem. I øvrigt er vi i gruppen meget forskellige i vores ansættelser såvel som uddannelser og udfordringer/opgaver på jobbet. Så det giver ikke nogen mening her og nu, hvor vi ønsker et netværk til erfaringsudveksling.

Det var ikke meget, vi fik lov til at deltage i mødet som aktive og engagerede deltagere. Alt var planlagt til mindste minut, hvorfor det nok ikke kan overraske nogen, at der kom et par bitre og/eller sarkastiske udmeldinger undervejs. F.eks. "Vi må ikke holde møde uden voksne!" (Vi bliver behandlet som børn!) og "NU er vi da på skolebænken!" (Vi havde fået at vide, at det ikke var hensigten, alligevel skulle vi være passive og kun gøre, som der blev sagt.) Der blev på intet tidpunkt spurgt om, hvad vi ønskede at få ud af mødet, idet dette var irrelevant i forhold til at alt var bestemt på forhånd og at der tilsyneladende er en skjult dagsorden som hedder, at vi skal bruge en meget stor del af vores arbejdstid på at rekruttere frivillige til plejecentrene.
Hvorfor ikke ansætte nogle flere medarbejdere i stedet? Økonomi, ja, jeg ved det.
Men jeg forstår så ikke, hvorfor der skal være ansat så mange konsulenter i kommunen til at styre en dialoger mellem faggrupperne - når der - i hvert fald i vores tilfælde - ikke er et behov for det.

Nu er jeg bekendt med, at det ikke kun er os, det går ud over. Denne model skal alle andre netværksgrupper indenfor det offentlige udsættes for - så det er klart, der er mange konsulenter og bruges mange arbejdstimer på noget som efter min mening kunne spares væk - eller i hvert fald justeres ned, så der kunne blive råd til flere medarbejdere "på gulvet" - altså de,r hvor hele vores berettigelsesgrundlag faktisk er; hos borgerne; beboerne på plejehjemmene.

Hvis jeg skal være positiv, så er det da super herligt, at der overhovedet ER ansat aktivitetsmedarbejdere.
Vi har blot ingen fælles retningslinier - hvilket jeg selv personligt ikke har behov for.

Jo større frihed, desto større arbejdsglæde. Jo større tillid, desto større engagement. Sådan har jeg det.

Og jeg er rigtig heldig med min chef. Jeg har bare brug for det netværk fordi, jeg er den eneste af slagsen på min arbejdsplads - og nu, hvor jeg har mødt "de andre" ved jeg, at det er nogle dejlige, kloge og inspirerende mennesker at sparre med.

Min titel og mit arbejde er en blandet landhandel, hvilket passer mig fremragende. Jeg er aktivitetsmedarbejder/koordinator - i praksis er jeg leder, men det er nok et spørgsmål om løn. Jeg er ansat i 32 timer om ugen. Det passer mig fint, jeg kan nemt få det til at løbe rundt.
Jeg koordinerer aktiviteter lavet af andre, f.eks. personale, elever, pårørende og frivillige. Jeg laver selv aktiviteter i både større og mindre grupper. Jeg bestemmer selv min arbejdstid ud fra, hvordan jeg vurderer behovet. Jeg sidder desuden i redaktionen for vore månedblad og rekrutterer, motiverer og leder de frivillige. Derfor har en stor del af mit job noget med kommunikation og samarbejde at gøre. Desuden arrangerer jeg, sammen med kollegaer eller alene, møder, fester, udflugter og mærkedage m.m. Jeg producerer en masse informative plakater. Jeg sidder i vores demensteam, da jeg har en del kurser indenfor demens incl. uddannelsen som Marte Meo terapeut og jeg underviser personalet i yoga.
Jeg deltager i en lang række af møder og temadage internt og har i øvrigt rigtig meget pårørendekontakt.
Jeg deler kontor med vores sekretær i stueetagen og jeg er glad for mit job. Jeg er også uddannet som social og sundhedsassistent, vejleder, voksenunderviser og har en akademimerkonom i HR; human resources. Desuden er jeg uddannet grafisk designer og healer m.m.

Sensommer lydbøger 2013. Vi starter med Ib Michaels fantastisk spændende ORBIT

BETTINA HELTBERG

I bogen betyder Orbit, at man kan rejse i tid og rum og dermed skyde genvej gennem parallelle universer. Man kan være i Hundested den ene dag, den næste i New Orleans i fremtiden eller i Helmand, eller på Cuba før revolutionen, eller man kan være medlem af et omrejsende cirkus, eller man kan også ... ja, hør nu her:

»Et eneste sted var tiden reversibel i orbit 1. Nemlig i kvantemekanikken. Elektronen synes at gå baglæns i sit spin efter at have afgivet sin ladning, den går så at sige tilbage til et tidspunkt før skabelsen af kvantet«.

Einstein eller Populær Mekanik?

Amor vincit omnia
Romanen er romantisk og handler, ligesom sagnet om Orfeus og Eurydike, om kærligheden, der overvinder alt. Amor vincit omnia.

Den ene hovedperson, Ronnie, er en halvkriminel rocker, fhv. soldat, kajakroer, håndværker, motorcykelentusiast, halvlømmel og fjumregøg – den anden er Christina, den smukke, kloge, drageflyvende unge kvinde.

Deres kærlighed eftersøges overalt i tiden og omme på den anden side af tiden. Jeg skriver med vilje ’eftersøges’. Det er, fordi kærlighedens univers stadig ikke, trods alle forfatterskabets både hidsige og banale eftersøgninger, vil lykkes.

Jordomrejse i tid og rum
Hvis bare vi var blevet reelt engagerede i den kærlighedshistorie, som er bunden af fortællingen, fundamentet, ja, hvis bare dét var lykkedes, ville meget være vundet. Men det lykkes ikke, forfatteren er for optaget af sin jordomrejse i tid og rum.

En spatel af sølv og en fløjte af guld er de redskaber, Christina og Ronnie skal bruge til at rejse rundt om livet i fortid, fremtid og nutid. Et sug i guldpiben, og du er hjemme i Kikhavn igen. Puster man, er man på den anden side fortabt, og Ronnie puster med fatale følger.

Den ene hovedperson er så her, den anden er der, indtil de mødes igen. Skaber det problemer? Overhovedet desværre ikke, eller rettere: kun konkrete problemer. Hvor mon sjælen er henne hos Ib Michael? De mødes i tre gange elskov. Som de dog kan.

Den guddommelige komedie
Christina har et projekt, som handler om fortiden og den gamle Anders Fjeldbo, der havde en elsket lille datter. Hun døde, og hvor er hun nu?

Først må de ned i brønden og suge på en sølvspatel for at opnå den magiske kraft. Brønden er et symbol på nedsænkning til dødsriget, hvorfra man kommer op igen, men kun hvis man har den elskede som sin hjælper.

Der lånes fra himmel og hav og fra øst og vest. Dante spiller en stor rolle, romanens kapitler er ni, som i ’Den guddommelige komedie’. Men hjælper det?

Stein Bagger
Ronnie er blandet ind i et opgør mellem rockere og indvandrere – Stein hedder hovedpersonen blandt rockerne, og det kan da meget vel være Stein Bagger. Den gamle rigmand på Esplanaden hedder til gengæld Agger og har stjålet kilden til sin rigdom fra Fjeldbo.

Han er levende død, men det gør ikke noget, hvis man har penge. Til hjælp med projektet, som behandles under navnet ’la Force’, har Christina den ædle bibliotekar Seehusen, som finder, at man ved fiktionens hjælp kan overskride tidens og rummets grænser.

Lyder det (her i voldsom forkortelse) græsseligt? Ikke alene lyder det græsseligt – det er det! Fantasi uden stringens har Fanden skabt.

Gotisk bål og brand
Nu kommer jeg til gengæld til det gode, og det er Ib Michaels betagende evne til at skildre alt, hvad han berører, i minutiøse, næsten synske detaljer: rædsler, som får det til at krybe i en, folk, der skydes og grilles og dør, bål, der flammer, gulve, der smuldrer, kranier, der rasler, ansigter, der bliver til kød. Gotisk bål og brand.

Mange steder er man som i en voldsom knaldroman, men der er talent i ordene. Og humor også, hvis det skal være. Dog ikke på niveau med ’Alice in Wonderland’, som også er et af romanens forlæg.

Jeg er med andre ord i svær tvivl, formentlig som forfatteren selv, som i skikkelse af Seehusen en tid lang opholder sig på St. Hans i depressiv fortvivlelse. Er dette hans livs roman? Eller er det et mesterværk, som fuser?

Begge dele, som man siger, når man har to brød i munden.

Men hvis det handler om frygten for at miste – og det er vistnok romanens essentielle morale – er den blevet helt velskrevet, men ikke helt vellykket.

Dagen i dag: tre mus og to haletudser, en ternet skjorte og en rodbehandling.

Sådan en torsdag, hvor jeg holder fri fra mit arbejde -
solskin og yoga og male gyngehest solgul
køkken - pudse væg med mega fyller - mørtel noget.

Sort mand med pink T-shirt skuer ud over nabolaget fra sin altan - lige nu, mens jeg skriver:
Halvanden time med munden på vid gab hos tandlægen
rodbehandling, røntgenbilleder og tandrensning.
Bagefter gjorde regningen mig mundlam , men sekretæren var ikke mundlam -
hun forklarede mig, at jeg ikke fik 88 kr. i tilskud til tandrensningen,
fordi regeringen havde taget pengene til fængsler.
Spændende information - lige hvad jeg sukkede efter - efter den lange tid i stolen.
Så mange penge, altså lige knap 3000 kr. - og det skal lige nævnes, at jeg også var hos min
tandlæge for nogle dage siden, fordi jeg vidste, at jeg havde et lille hul.
Hun fandt endnu et til lille hul og opdagede, at der var betændelse i en tandrod. da kostede mit besøg lige godt 1000 kr.

Vi er altså oppe på 4000 kr. nu, så jeg måtte trøste mig med en længe ønsket kokoscreme fra Body Shop og et boxsæt med 2. sæson af "Lie to me" - nåh ja -
jeg kom til at parkere min cykel lige foran indgangen til H&M -
det er jo sommer - næsten - så jeg købte lige to små sommerskjorter - og der var 30 % rabat,
men jeg var der, fordi jeg skulle i Silvan og hente mere filler til min køkkenvæg
og var kørt for langt, som så ofte før og endt et sted, hvor ikke mange butikskilte står på dansk.

Men efter tandlægen var jeg på biblioteket på Jagtvej og i Lagkagehuset på Østerbro - 3  choko-rugboller til 25 kr - og så var jeg jo meget tæt på Svendborggade
og de små dejligheder - måske var de hjemme sammen med Safta og Sabba fra Israel.
Jeg ringede på dørklokken og aflagde en kort visit, pigerne var glade og jeg elsker dem højt
og så trak jeg mig, så de to bedsteforældre kunne nyde de små putter, de er her jo kun i en uge
og jeg er her jo hele tiden - næsten.

Så tog jeg hjem og faldt i søvn foran tv og en dokumentar om Sophia Loren, men pludselig sprang jeg op og hoppede på min trofaste ganger ( rød cykel af mærket Everton)  ud i solskinnet og spurtede til Nørrebrocentret via en større omvej.
Pyt, tænkte jeg, jeg vil gerne lære byen at kende og jeg har godt af motionen.
Har fundet nogle gode stiforbindelser, når jeg kører den anden vej -
nu er jeg hjemme og har lige malet små dyr på den gule gyngehest;
tre mus og to haletudser.

Forår i Danmark og flere lydbøger.

Patriarken, Siffrine og Sulebulen

Lydbøger og atter lydbøger...

Lotte Haubart; pakket ind til den kolde og lange vinter marts 2013

Lige fyldt 55 år og stadigvæk hooked på lydbøger.
EKSIL, Søren Pilmark, Revolution, 
Lykkens datter og 
Vigtigt at vide om Ludmilla

Statusopdateringer anno 2013. Sådan er livet i København og omegn.

Minus seks grader og sol, som kun er til pynt og små nisser med kolde poter i Tårnlegepladsen i Fællesparken og varm kakao på Riget og enighed om, at lige Tagensvej, nok næppe vil blive savnet, når den unge familie flytter til Østerbro. Søndag som mormor og nu skal putterne 2 uger ned til varmen og de andre "bedster" og tanter og onkler. Hjem til kaffe og nybagte muffins efter farvelkram og god rejse og iskold cykeltur. Sådan er livet i København. Og det er ikke så ringe endda! :)

Året der gik.....adios 2012.....et kik i den gamle kalender.

Januar: 
Fortsat fra året før: Langtidssygemelding med stress. Er gennem et meget stressende og påtvunget forløb, som jeg skriver en hel blog om på Mandala.dk. Jeg får mange henvendelser både fra folk, som gerne vil hjælpe, folk som gerne vil udtrykke medfølelse eller nogen som ligefrem siger, at det hjælper dem at læse med. Det er meget rørende og en god øvelse i at erkende, at jeg ikke er superwoman.

Februar:
Raskmeldt igen. Den eneste måde, hvorpå jeg lovligt kan gå til eksamen og søge nyt job - og et nyt job er nødvendigt for min helse.  Jeg søger straks 2 job som aktivitetsmedarbejder; det ene i Middelfart og det andet i København.


Marts:
Dothy og jeg terper Marte Meo og jeg afleverer min rapport på mine 5 cases.
Marte Meo terapeut eksamen - bestået med megen ros - og min supervisor vidste ikke, at jeg lige havde været langtidssygemeldt.
Jobsamtale i København på Deborah Centret.

April:
Jeg fik jobbet og holder møde med ny bank i kbh. om evt. lån til andelsbolig.
Jeg er lidt rystet over, at det gik så nemt og over at jeg skal flytte til kbh. Det havde jeg ikke lige set komme - men rejste jo alligevel en del frem og tilbage for at være sammen med vidunder-nisserne; Alma og Yael.
Jeg får indirekte kontakt til min far i Australien: Jeg får mail og billeder fra Nancy og vi bliver venner på fb.

Maj:
Jeg starter nyt job i Kbh. og bor hos Maria og Anders (Silkes venner) på Amager i en måned, mens jeg leder efter bolig. Det er ret stressende, men på en helt anden positiv måde. Jeg taber mig 3 kg.

Juni:
Jeg finder midlertidigt lejemål på Frederiksberg og afvikler min lejlighed i Svendborg.
Ida flytter til Danmark - ind hos mig, hvor hun får sit eget værelse i god, stor og hyggelig men dyr lejlighed. 

Juli:
Nyder sommeren i København og får forskellige feriegæster, bl.a. Milo fra Miami, som jeg må hente i lufthavnen og underholde i et døgn, fordi Ida er i London. Jeg cykler meget rundt på opdagelse i Kbh. og finder gode steder.

August:
Finder lejligheden på Østerbro lige ved Carolineskolen, hvor pigerne skal starte vuggestue - og er lettet over at have et sted at bo. Det er ret tæt på mit arbejde. Ida finder et værelse.

September:
Jeg flytter ind i min andelsbolig, den første, jeg har haft af slagsen. Asaf hjælper med flytning og Karina og Birgitte hjælper med at male lejlighed. Ida kommer også og giver en hånd med med lidt forskelligt.
Jeg skifter bank: Forlader Den Danske Bank til fordel for Arbejdernes Landsbank.

Oktober: 
Min cykel (Min super skønne Kildemoes!) bliver stjålet. Den er 9 år gammel, men jeg får en pæn klat fra forsikringen og køber en spritny Everton - og den er rød! Asaf sætter lamper op i lejligheden.

November:
Jeg køber sofa i Ikea. Der sker ikke det store - kan begynde at falde til og har gang i strikkepindene og lydbøgerne.

December:
Vi holder jul i Hjallese - Ida dog i Miami. Jeg sætter tv op, efter at jeg ikke har set tv i et halvt år. Jeg kan jo ikke selv vælge, om jeg vil betale for antenne - det er tvunget, så nu vil jeg have lidt ud af pengene.