lørdag den 15. februar 2014

Mit liv med LW! Min nye religion! he he he - nåh nej, jeg forholder mig afprøvende og skeptisk, interesseret og forhåbningsfuld.

Life Wave er kommet ind i mit liv.
Det startede sidste år i november, da Henriette, som forkæler personalet på min arbejdsplads med bl.a. massage og zoneterapi - introducerede mig for det.
Jeg bad om skuldermassage, da jeg - igen igen igen- havde en øm og spændet skulder. Hun spurgte, om hun måtte prøve et plaster på mig.
Jeg sagde selvfølgelig ja og det virkede prompte; smerterne forsvandt!
I de sidste år har jeg døjet med slidgigt i min venstre fod og sidst på dagen, var den altid så hævet , at jeg næsten ikke kunne være i min sko.
Det var lige over middag, jeg var hos Henriette, men jeg spurgte om hun mente, at det kunne virke forebyggende med et plaster.
Det mente hun, så jeg fik også Ice på foden - og om aftenen var den slet ikke hævet.

Oktober 2013 købte jeg en guldæske.
Det er en pakning med lidt af det hele i. Min idé var at afprøve plastrene, primært på mig selv og gøre mig mine erfaringer. Jeg arbejder ikke pt. som behandler - skønt jeg har både healeruddannelse m.m.. Men jeg har andre prioriteter lige nu og har hverken tid eller lyst til at være forhandler.

Jeg havde jo allerede gode erfaringer med Ice, så jeg fortsatte med at bruge det på min fod nogle gange og den har faktisk ikke været hævet siden. Desværre var der en kollega, som trampede godt og grundigt på min storetå lige ved gigten, da vi til julefrokosten dansede linedance. Det var ret sjovt at danse - men min fod hævede vildt op og jeg kunne næsten ikke gå.
Med diverse plastre er der lagt en dæmper på det, men den har måske været brækket, for tåen er stadigvæk en smule øm og sart. Men lige ved siden af, hvor gigten sad, er der ikke noget, og jeg kan gå mere og mere.

Hvor jeg før, hverken kunne danse, hoppe eller gå længere ture uden at få smerter, kan jeg nu gå en del uden problemer, så jeg overvejer endda at købe et par sko med en lille hæl på. Det har jeg ikke kunnet tåle at gå med i nogle år.

Ice, som er det smerstillende plaster har hjulpet mig, hver gang,der har været noget med ryggen, både lænden og længere oppe.
Og min datter kunne som nyoppereret (knæet) lægge morfinpræparat på hylden efter blot en behandling med Ice og Carnosine. Faktisk kunne hendes læge og genoptræningsterapeut slet ikke forstå, at hun også kunne smide krykken, blot efter få dage, hvor der ellers var beregnet nogle måneder.

Jeg havde på et tidspunkt en forkølelse med sejt slim i hovedet. Da jeg ikke havde hovedpine, tænkte jeg ikke på, det kunne være noget med bihulerne. Jeg havde prøvet urtedampbade, slimløsende spray og Vogels dråber uden held og var udmattet af at forsøge at trække slimen ned i svælget, så det kunne komme ud.
Det stod på i mere end 14 dage, da Henriette foreslog GLU på næsen og 3. øje og den ene tinning. Jeg glemte, hvilken tinning, så jeg satte det på den modsatte, men det virkede straks; jeg blev klar i mit hoved. Oh, hvilken lettelse! Det var om aftenen og jeg sov dejligt. Jeg tog plastrene af igen, da jeg skulle på job. Der kom en lille smule slim tilbage, så da jeg kom hjem satte jeg igen 3 GLU på, denne gang på den rigtige tinning. Mærkeligt, det gjorde ikke nogen forskel. Så næste gang, jeg havde lidt slim i hovedet, satte jeg blot GLU på næsen og på 3. øje - og det virkede straks.

Det virkede også på en forkølet datter og en forkølet svigersøn.
Det virkede også de gange, jeg var ved at få ondt i halsen.

Jeg har ikke nogen dårlige oplevelser med Life Wave - men der er steder, hvor det ikke har haft en virkning.
F.eks. prøvede jeg i meget lang tid at få bugt med en fodvorte med GLU og Carnosine, men det hjalp ikke.
Jeg kunne heller ikke få det til at virke mod migræne og hedeture - men førstnævnte har jeg ikke så ofte, så jeg har kun prøvet en enkelt gang - og der er jo mange måder, man kan gøre det på.

Mine hedeture har været voldsomme og hyppige og jeg har forsøgt mig mest med SP6
uden held. Lige nu har jeg en af mine perioder uden hedeture. Der kommer en periode nogle gange om året, er min erfaring. Men så har jeg det til gengæld også næsten hele tiden.

EE (Energizer) har været godt under fødderne til kolde fødder.
Men ellers har det været svært at vurdere virkning, da jeg generelt er glad og energisk.

I starten af januar lavede jeg min 2. bestilling, men havde nok ikke tænkt mig om, for jeg skulle have bestilt noget mere ved denne lejlighed. Jeg bestilte 2 pakker Ice (smerteplaster) 1 pakke GLU og en theta activator. Sidstnævnte fik jeg ikke læst nok om, og den skal indtages med et andet produkt; Theta One, som jeg ikke købte. Det var en ØV!

Men nu har jeg lige, her i februar, bestilt Theta One
2 pakker og 2 pakker SP6 og 2 pakker EE.
Jeg er især spændt på Theta one. Der er meget hype omkring dette produkt på diverse Life Wave facebookgrupper. Jeg venter spændt på min ordre. :)

Lifewave – kan energiplastre lindre smerter? Fra Østrogens hjemmeside

Du har måske hørt om dem? Energiplastre, der tilsyneladende kan hjælpe dig med et hvilket som helst problem. Måske. Navnet er Lifewave, og selv om det måske lyder nyt, er idéen bag energiplastret Lifewave ældgammel.
fredag 11.10.2013 11:10 - Af Lonnie Kjer, Foto: All Over
Lifewave - Et plaster, der forbedrer søvnkvaliteten. Et energiplaster, der øger forbrændingen. Et, der fjerner stress, eller hvad med et plaster, der booster dit immunforsvar, fjerner din snorken eller ligefrem får bugt med de overflødige kilo? Det kan også lindre dine smerter? Og så er det nemt og koster ikke ret meget. 

Mona og Lifewave
Migrænen er væk. Det samme er mandens snorken, sønnens kolik og de fleste af Monas overflødige kilo. Takket være Lifewave, siger hun selv. Mona 
Effektivt plaster … eller en pengemaskine? 
Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, og debatten på nettet trives da også i bedste velgående. For lugter det ikke lidt som noget, der ikke kan passe? Trækker det ikke tankerne lidt i retning af de berømte pyramidespil, hvor det hele sådan set allermest drejer sig om at tjene penge på folk. Mange penge? 
 
Lifewave - virker det? 
Og der ryger ganske sikkert også penge ind hos forhandleren af de populære plastre, men mere interessant er det, om Lifewave faktisk virker – og hvordan det gør det? For lyder det ikke lidt for nemt at placere et plaster på et bestemt sted, og vupti – så er smerten væk, slankekuren skudt i gang, energien på vej tilbage, eller din søvnløshed hører fortiden til? 

Ingen beviser … og ingen hokus pokus 

Ikke nødvendigvis, siger Carsten Vagn-Hansen, radiolægen, som i forvejen er kendt for ikke at rynke på næsen af alternativ behandling, helt generelt. Han er ikke i tvivl om, at Lifewave plastrene virker, selv om der ikke er andre sikre beviser for det end folks egne udmeldinger. Der er dog videnskabelige studier, der blandt andet bekræfter, at plastrene påvirker energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. 

”Lifewave plastrene påvirker via akupunkturpunkterne, og dem kan man fastslå helt nøjagtigt nu,” fortæller Carsten Vagn-Hansen til Oestrogen.dk. 
”Tidligere var der en enorm skepsis omkring Lifewave, og mange mente, det var noget svindel, men der ikke noget hokus pokus over Lifewave. Det drejer sig om vibrationsmedicin/energimedicin, og der optages ikke noget i kroppen,” siger han. 

Den amerikanske model – nu i Danmark 
Til gengæld er han ikke så meget for den hype, Lifewave plastret får lige i øjeblikket. 
”Det bliver lidt for amerikansk med Lifewave, og det bryder vi os som regel ikke så meget om her i landet. Det gør jeg heller ikke, og jeg synes, det er lige i overkanten nu,” siger han. 

”Men når det så er sagt, er der altså noget om snakken,” mener han, der selv har prøvet Lifewave plastrene uden at have de store symptomer at behandle. ”Men jeg kender adskillige, der har fået den ønskede effekt ud af plastrene.” 


Lifewave – en ældgammel opskrift 
Men hvad er det egentlig, Lifewave helt præcist kan? Det skal vi mange år tilbage i tiden for at finde begyndelsen på. Lifewave handler nemlig om energiterapi, som har eksisteret i årtusinder og f.eks. også omfatter akupunktur. 

Nu bruger man Lifewave plastrene til at placere bestemte steder for at stimulere ’de naturlige processer i kroppen’ med indholdet af plastrene: ilt, vand og aminosyrer. På den måde skulle plastrene altså skabe balance i kroppens energibaner – meridianerne. 

46 kommentarer:

  1. Theta One!
    Når jeg nu er så glad og energisk, hvorfor så?

    Hmm... Jeg har en del småskavanker, enkelte på grund af alder.
    Det største problem er nok min PTSD med demenslignende symptomer. Godt nok får jeg kranioskralbehandlinger, men tror godt, at andre ting kan supplere på en heldig måde.

    Og så er der jo det skrøbelige kadawer med forskellige gigttyper, bl.a. min nakke og ben, der er nogle gamle skader: Diskusprolaps og knækket haleben, der er tendens til overvægt; yo yo vægt og kolde fødder (manglende jordforbindelse) Indimellem en meget urolig tarmfunktion.

    Jeg har mit mavesår, som jeg heldigvis ikke bliver plaget af så meget mere, men jeg skal passe på med, hvad jeg indtager og på min psyke.

    Jeg er HSP, spiser primært økologisk og vegetarisk, kan ikke tåle ret meget mælk, jeg har været i overgangsalderen i snart 10 år, jeg har nedsunken blære og livmoder og jeg har mange, meget urolige nætter, hvor jeg vender og drejer mig.

    Jeg vil mene, at på trods af mit gode humør, så er der noget at arbejde med. :)

    SvarSlet
  2. fra en hjemmeside:

    Theta One er patentanmeldt med følgende fordele:

    En slankere og stærkere krop
    Næsten hver eneste person på planeten stræber efter en slankere og stærkere krop. Theta One indeholder IGF-1 ( kendt for at støtte muskelmasse opbygning ), to former for L -Arginin ( væksthormon og nitrogenoxid forstadier) og kalium ( vedligeholder HGH niveauer ). Denne synergistisk skabte blanding findes ikke i noget andet produkt på markedet i dag .

    Ungdommelig, strålende hud
    Virkelig smuk og sund hud skal komme indefra, og er afhængig af de næringsstoffer du giver din krop. Theta One anvender nitrogenoxid aktivitet , vækstfaktorer og silica for at hjælpe din hud så den ser ungdommelig og strålende ud.

    Forstærker Immunsystemet
    Naturen har aldrig tiltænkt os at blive udsat for den unaturlige stress vi står over for i dag , men nu er der en måde at kæmpe tilbage. Kernesystemet er fyldt med næringsstoffer, som hjælper og optimere immunsystemet. Theta One indeholder en brancheførende 40% IgG fraktioneret råmælk, immunoglobuliner, peptider, vækstfaktorer, sialsyre, nukleotider ,nitrogenoxid forstadier ,SOD og kalium, som alle bidrager til at styrke kroppens naturlige forsvar .

    Reducerer stress forbundet med aldring
    Forskerne ved nu, at stress er den største årsag til aldring. Theta One giver dig en kraftfuld løsning på stress dilemmaet. Vores patentanmeldte, plaster teknologi Aeon, reducerer stress i din krop inden for minutter efter påsætning. Kombineret med immunsystemets støtte, forhøjet antioxidant aktivitet (SOD) og goji bær ekstrakt ( superfrugt rost for anti-aldrings fordele ), leverer Corsentials et nyt middel i den ældgamle kamp mod tiden.

    Genopliver sexlyst og ydeevne
    Både mænd og kvinder kan drage fordel af de kraftfulde effekter der leveres af Theta One. Theta One leverer to forskellige former af L-Arginin, fordi begge er nødvendige for at have en indvirkning på seksuelle præstationer. Brug af kun én form af L-Arginin vil ikke skabe den samme effekt. L-Arginin bruges til at fremme nitrogenoxid aktivitet. Nitrogenoxid er kendt for at bidrage til at styrke og forstærke den seksuelle reaktions mekanisme i kroppen, hvilket giver en forbedring af den seksuelle energi. (Nitrogenoxid er det virkningsfulde middel i Viagra)

    SvarSlet
  3. Meget kort om de forskellige plastre, som jeg har prøvet:

    Silent Night: Stimulerer kroppens naturlige produktion af melatonin. Forbedrer søvnkvalitet - afslapper hjernen.

    Ebergy Enhancer: Øget energi, udholdenhed, fleksibillitet, øget fedtforbrænding op til 22% (Men det kommer ikke af sig selv, man skal gøre noget fro at forbrænde fedtet!)

    Ice Wave: Reducerer smerter, antiflamatorisk. Kan forstærkes med GLU og AEON

    GLU (Glutathione) Antioxidant - fjerner tungmetaller og hæmmer kroppens aldringsproces.

    Carnosine: Reparerer celler og DNAskader. Er revitaliserende, heler sår og hud og styrker organfunktion.

    Aeone: Reducerer inflammation og stress i kroppen - forstærker effekten af andre plastre, forbedrer organfunktion og sundheden.

    SP6 Complete: Regulerer appetit og sukkertrang.

    SvarSlet
  4. I morgen kommer mit super produkt til København.
    Her er en liste, med det, jeg skal holde øje med - inspireret af alle de gode tilbagemeldinger på fb.

    1) PTSD med demenslignende symptomer.
    2) Slidgigt i ve. fod og nakken
    3) en anden slags gigt i ben.
    4) for lavt stofskifte
    5) Diskusprolaps
    6) knækket haleben
    7) Let overvægt
    8) dårlig kondition
    9) migræne
    10) appelsinhud på lår
    11) meget tør hud
    12) urolig tarm
    13) kolde fødder
    14) sjattisseri
    15) mavesår
    16) urolig søvn
    17) dårlige spisevaner
    18) langsynethed
    19) hyppige rygsmerter og hævelse
    20) mistet sexlyst
    21) overgangsalder (hedeture)

    Utroligt, hvor meget man egentlig går rundt med - lever med og har vænnet sig til. Heldigvis får jeg ikke så tit migræne mere.
    Det med manglende sexlyst er jeg faktisk ret tilfreds med - jeg har det bedre end nogen sinde og trives rigtig godt med ikke at have brig for en mand i mit liv. Men det nævnes jo det der med libidoen - så jeg er opmærksom på eventuelle forandringer.





    SvarSlet
  5. lige en sjov en fra fb:

    Er i sikre på ThetaOne er lavet af LifeWave og ikke Gillette ?

    Det skal siges jeg har aldrig haft særligt kraftigt skægvækst, førhen var nok at barbere mig engang om ugen... efter 5 dage med ThetaOne skal jeg barbere mig hveranden dag ?? det her bliver dyrt i barberblade.

    SvarSlet
  6. JO! Det ER da dyrt - som så meget andet ikke kemisk - ikke offentligt støttet.

    Nu køber jeg ikke så mange sko og går ikke ud og drikker i weekenderne - og bryder mig ikke om at shoppe, så jeg kan få råd til det med min FOA-løn til 32 timer om ugen. Men nu har jeg så heller ikke bil mere. Havde jeg haft det, ville jeg næppe have haft råd til LifeWave.

    Første gang købte jeg Guldæsken med lidt af det hele i. Som i alle andre henseender er der mængderabat, så det kan betale sig at købe meget ad gangen.
    Guldæsken er med 7 forskellige plastre ; 13 pakker med 30 plastre i hver.

    Jeg har regnet ud at incl. transport, så koster et plaster i denne sending ca. 10 kr. pr. stk. Det virker optimalt i 12 timer og i de næste 12 timer er der aftagende virkning.

    SvarSlet
  7. Siden oktober 2013 har jeg købt 3 ordrer og brugt så mange penge:
    3578 + 1517 + 2635 = 7.730 DDK

    Det er ca. 1546 kr. om måneden i 5 måneder. Og jeg har ret meget på lager lige nu - men jeg bruger det selvfølgelig også på familien.

    SvarSlet
  8. De første 4 dage på Theta One suppleret med activator og Aeon = Core.

    DAG 1: kl. 7: Ubehagelig overmæthedfølelse lige efter og en smule kvalme.
    blev vildt træt og ca. 2 timer efter måtte jeg tage en lur. Var lidt træt og sløret i øjne til hen ad eftermiddagen - derefter normal.Ellers intet.

    DAG 2: kl. 8: Ubehagelig overmæthedfølelse lige efter og en smule kvalme.
    blev vildt træt og ca. 2 timer efter måtte jeg tage en lur. Var lidt træt og sløret i øjne til hen ad eftermiddagen - derefter normal.Ellers intet.

    DAG 3: kl. 10: Ubehagelig overmæthedfølelse lige efter og en smule kvalme.
    blev vildt træt og da jeg ikke havde tid til at tage en lur, gik jeg rundt med rød-randede øjne indtil om eftermiddagen - derefter normal.Ellers intet.

    DAG 4.: 20.30: Havde valgt at erstatte aftensmaden med Core - og tænkte, at det også var et bedre tidspunkt at blive træt på. Hel dagen havde jeg haft det som vanligt; frisk og glad med de forskellige skavanker og smerter, jeg nu engang har.
    Efter Core: Mæthed, en smule kvalme, lidt kuldegys og træthed. Ellers intet.

    Jeg sov lige så uroligt, som jeg plejer og kan ikke mærke nogen ændringer nogen steder.

    SvarSlet
  9. Når jeg følger kommentarerne i fb-gruppen for Core, slår det mig at langt de fleste oplever kraftige udrensninger med stort ubehag. Selv dem, som ret hurtigt fik gode resultater, ryger efter nogle dage ned i udrensning med kvalme og ubehag - ja, en del får tilsyneladende influenza-lign. tilstand.

    Det er ikke så betryggende, da vi jo mest er informeret om gode virkninger og resultater - og et sted har jeg læst at 90 % oplever god virkning blot efter 10 min.
    Ifølge kommentarer på fb-gruppen, er det under halvdelen, som oplever gode resultater efter den første trylledrik.

    Forklaringen, at hver gang, man har det skidt, så er det kroppen som udrenser - har jeg hørt mange gang inden for det alternative - og jeg tror også, det kan gå hen og blive en dårlig undskyldning, når noget ikke lever op til forventningerne og i værste fald, kan man for sent indse, at der er noget, man ikke kan tåle.

    Jeg har været i gang i 6 dage nu og har kun oplevet ekstraordinær træthed uden dog at få en god nattesøvn af den grund.

    SvarSlet
  10. Jeg har sat det her oplslag ind på fb - Corsential gruppen:

    Det er rigtig skønt at læse alle de dejlige historier her på siden, men selv er jeg ved at miste modet. Jeg er nu på 11. dag uden nogen som helst virkning. De første dage var jeg meget træt, men sov ikke bedre om natten af den grund. Nu oplever jeg blot at være lidt tung i mit hoved. Men jeg har ikke tabt mig, ikke fået færre rynker, ikke fået mere energi, ikke blevet klarere i mit hoved (Jeg har PTSD) ikke fået færre rygsmerter - eller noget andet positivt.
    NU var jeg så glad, sund og energisk INDEN jeg startede på One.
    Jeg vil gerne vide, om der er andre, som har gået lige så længe uden virkning, hvor den er alligevel er kommet. (?)
    Ellers gider jeg næsten ikke at fortsætte, da jeg er ved at være træt af saftevandssmagen - og savner min friskhed.
    Og jeg har ikke brug for at få at vide, at det virker på alle - er interesseret i erfaringer, tak :)

    SvarSlet
  11. Denne her, har en anden skrevet på selv samme side:

    min kæreste og jeg er på 8. dag med one. ingen af os har mærket nogle forandringer overhovedet øv. småskavankerne er de samme - hveRken værre eller bedre. jeg satser på at det er fordi vi er sunde og at justeringer sker i kroppen uden at vi mærker det. det er bare altid rart med et bevis for at noget hjælper istedet for bare at skulle tro.

    SvarSlet
  12. Første svar på mit indlæg i Corsential fb gruppen:

    "Det er stort set det samme med mig, tror jeg. Jeg har 4-5 dage tilbage i min pakke, og tror ikke jeg fortsætter. Jeg mærker ingen forskel, men det vil jo måske mere vise sig, når jeg stopper. Og ja, den syntetiske søde appelsinsmag, bvadr, men det går nu an, bare ned med det"

    SvarSlet
  13. endnu en lille kommentar:

    "Tja 3 uger uden effekt"

    SvarSlet
  14. "11 dage, kun lidt udrensning,"

    SvarSlet
  15. 8 "likes" senere:

    "ingen forandring, dette er min 8.dg.... tenker samme tankene her og."

    SvarSlet
  16. 12 "likes" senere:

    "Jeg har taget theta heart 3 mdr inden start one, theta mind før det.
    Suppl. nu mind og heart ved behov. Har fået taget vitamintest, mgl. Intet. Måske har jeg bare ikke behov? Stadig rynker, fedt på maven, appelsinhud men stadig glad i låget, og energi som altid. Men folk omkring mig oplever tab af centimeter, sover bedre osv.... Så måske er vi nogen der ikke har synligt behov;-)))))"

    SvarSlet
  17. en god en:

    "Jeg startede for 3 uger siden. Efter 5 dage havde jeg tabt mig mere end 3 kg. Men...så begyndte jeg at tage på, og jeg mærkede ingen virkning af plastrene - jeg har også taget Theta Mind, uden at mærke virkning - før forleden, i onsdags: Jeg havde taget Theta One om morgenen, som jeg plejer. På skolen gav jeg One til to kolleger, som syntes det var lidt vel meget med næsten en halv liter...så jeg drak den sidste sjat af begge Da jeg på vej hjem holdt for rødt lys, blev jeg "vækket" af, at bilen gav et uventet hop. Da jeg havde kigget mig omkring og sikret, at det ikke kom udefra, blev jeg overmandet af boblende velvære, og jeg trillede syngende hjemad de sidste par km Torsdag og fredag har jeg drukket lidt ekstra i den tro, at jeg med min 104 kg's krop havde behov for lidt mere end normalt Men lørdag og nu søndag er jeg gået "back to normal", og oplevet samme virkning, altså et indvendigt brus, som stiger op til hovedet og giver mig lyst til at udbryde: Yes, det virker også på mig NU! Jeg har tænkt mig, at lade de 30 dage gælde fra i onsdags, og derfor udskyde min private evaluering ......Så...fat mod og vedholdenhed...selvom det føles som om, du nu har taget Theta One forgæves i en evighed..så kan der godt komme et "breakthrough" i nærmeste fremtid! Jeg foreslår dig i hvert fald, at du giver dig selv chancen et stykke tid endnu:-)"

    SvarSlet
  18. "Jeg oplever heller ikke de store vilde ting, men alle de små ting, som man glemmer, når de ikke er der længere. F.eks. ikke stiv om morgenen, ikke øm i de gigtplagede led (eller ømheden forsvinder hurtigt igen). Sover meget bedre og hvis jeg vågner hen ad morgenstunden, dukker de der unødvendige bekymringer ikke op. Tabt 3 cm i taljen, vægten den samme, men jeg trænger egentlig heller ikke til at tabe mig. Få kroppen i balance, det prøver Theta One på, vil jeg mene."

    SvarSlet
  19. 17 "likes" senere:

    "Man skal give det 30 dage, siger de..."

    Jeg satte denne her ind i tråden: I 80'erne var jeg på en slem og hård saunaudrensningskur. Det tog mig 16 dage, før jeg "så lyset" - men så havde jeg det også som om, jeg kunne vælte Rundetårn, hvis jeg gad. Det er erindringen her, som holder mig vedholdende - skønt den gang mærkede jeg udrensning - det gør jeg ikke nu - måske er det bare fordi jeg er sund.

    SvarSlet
  20. 26 "likes" og en del patroniserende kommentarer senere:

    "Jeg har heller ikke set lyset! Irriterende, når nu så mange efter få dage har tabt sig rigtig meget og er blevet (næsten) rynkefri samtidig med et boblende energiboost! OK- det er så ikke alle, der oplever det, synes egentlig det er en lille trøst. Men jeg bliver ved med at drikke det. Vi tager ikke skade af det og måske kommer miraklet også snigende til os. Tålmodighed og vedholdenhed!!!!"

    SvarSlet
  21. - og hvordan kan vi vide, at vi ikke tager skade af det, når så mange får det dårligt?

    Hmmm - havde det været hvad som helst andet, folk fik det sådan af, ville man nok straks stoppe. Enkelte anbefaler at man tager vitamintilskud for at opnå en virkning.
    For mig lyder det som dobbeltgardering - eller som om, produktet ikke er helt så fantastisk alligevel.
    Andre anbefaler at tage en udrensningskur først. Det mener jeg så heller ikke, skulle være nødvendigt, da thetaOne jo ER en slags udrensning og stabillisering af det hele.

    Kommer i den forbindelse til at tænke på det eventyr, hvor der er en, som koger suppe på en sten - men efterhånden bliver der alligevel fyldt en masse gode sager i gryden, så det til sidst slet ikke er den sten, som suppen er lavet på. ;)

    SvarSlet
  22. "Kære Lotte! du er ikke alene, jeg har brugt det i 14 dage og har heller ikke mærket det mindste, har de samme rynker og hud, har lige ondt i mit højre fodled og er lidt stiv i ryggen om morgenen, har ikke tabt en cm siden jeg startede m.m. så jeg er helt på dit hold, nu prøver jeg at skrue helt ned for blusset, jeg har tænkt mig at tage det 2-3 gange om ugen og se hvad der sker ved det. "

    SvarSlet
  23. "Vi oplever heller ikke wau, men efter 15 dage er der alligevel ved nærmer eftertanke små forskelle . Øget energi bedere humør osv så tror vi fortsætter lidt endnu. Pøj pøj"

    SvarSlet
  24. Et opslag på Fb. Core gruppens væg med enkelte kommentarer.

    ”Jeg har jo brugt Corsentials siden nytår. Havde rigtig positiv effekt. Efter 5 dage blød babyhud på både hænder, baller og lår. Min sidste psoriasis på benene så ud til at være på vej væk.

    Har haft presset mig selv alt for hårdt gennem laaaang tid, som godt kunne mærkes i forhold til manglende overskud på hjemmefronten. Corsentials gav mig mere energi og balance, både fysisk og psykisk. Så virkeligt positivt

    De sidste uger har jeg så oplevet den modsatte, men også gode, side af mønten. Træt som et alderdomshjem, hævede og ømme led, forværring i psoriasis, bumser som en teenager. Har lige måtte holde to dages pause fordi min krop havde brug for det.

    Hurra....min krop er ved at skille sig af med al det der ikke gavner den. Ved jo godt, at det er udrensning. Synes på sin vis det er træls, men også superfedt at mærke denne reaktion. For det viser mig at der sker noget. Jeg ved den vender igen, men også at det er vigtig at støtte kroppen i den proces der nu er i gang. For det ender kun med noget der er endnu bedre
    ELSKER MINE LIFEWAVE PRODUKTER "

    Kommentar: Oplever præcis det samme! Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt!!! Har også fået bumser og ømme led og endda lige toppet med et bullent øje! Håber at det går hurtigt over! Kunne godt trænge til lidt overskud igen!!!

    Kommentar: -oplever det samme de sidste dage-men tænker også det er noget vi skal "igennem"

    Kommentar: Det er jeg SÅ glad for at læse Helle - der har bestemt også været 'torne' i min Theta ONE, som jeg har drukket siden 26. januar... Nu tror jeg dog på, at jeg er ved at være på den anden side af al det detox.... og JEG fortsætter med højt humør Satser op en optur igen sammen med Corsentials

    Kommentar: Samme her, meget træt og hovedpine ind imellem, men også mere energi ved træning, ømme led igår i albuerne, psoriasis ingen ændring men lækker blød hud all over. God mæthed i løbet af dagen og mindre sukkertrang så jeg fortsætter en måned mere

    SvarSlet
  25. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  26. Og der er heldigvis også gode historier:

    "Jeg har taget ONE i 11 dage. Og kun ½ dosis. Jeg er 54 og været sygemeldt i 2½ år efter arbejdsulykke, hvor jeg fik en kran i hovedet. Hjernerystelse, piskesmæld. Haft meget lav energi, stress, tinnitus, lyd lys følsom, hukommelses og koncentrations besvær, meget dårlig søvn mm. Har fået en PTSD diagnose.
    De første 2 år lå jeg mest på sofaen. Jeg kunne ikke andet. Lagde min kost om for ikke at blive tyk.
    Lægerne siger at behandlingmulighederne er udtømt, og at der ikke er udsigt til bedring.
    Fra 1,ste dag med ONE, har jeg sovet mindre, men bedre. Vågner tidligere. Og meget mere energi. Og mit hoved fungerer bedre.
    Jeg startede med at gå til fridykning for ½ år siden. En af disciplinerne er at holde vejret, og svømme længst muligt under vandet. Har ikke kunne komme over 60 m.
    Første dag med ONE, svømmede jeg 70 m. og 10 dage senere, i går, svømmede jeg 84 m. Og det på trods af jeg var dødtræt i går.
    Ved ikke om trætheden er udrensning, eller om jeg bare har givet den for meget gas, fordi jeg pludselig havde så meget energi.
    Jeg bruger ikke medicin og udover mit hoved er jeg aldrig syg. (forkølelse, influenza og den slags)
    Uden at være fanatisk, spiser jeg næsten kun øko grøntsager, fisk, kød, æg, tang, nødder og frø. Drikker dog kaffe og alkohol. Men undgår mad der indeholder mælkeprodukter, sukker, kornprodukter og kartofler, så der burde ikke være så meget at rense ud. Eller hvad?
    Men det er jo fantastisk med ONE, og jeg er spændt på fremtiden. Måske bliver jeg alligevel rask

    SvarSlet
  27. 31 "likes" senere:

    "Har taget det i 10 dage - uden at mærke noget. Min erfaring er, at jeg sjældent mærker noget, så jeg fortsætter og håber/regner med, at det virker med noget godt, selvom jeg intet mærker. Jeg er glad for at læse, at det er blandede erfaringer, så føler jeg mig ikke helt "sær". Det kunne selvfølgelig være dejligt med de "gode" virkninger, men fordelen er så, at jeg heller ikke har de knap så behagelige virkninger. Jeg bruger de 3 y-plastre, sp6 og EE samtidig - efter pendulering. Aeon hver dag, de andre oftest hver anden dag. Tak for tippet med at teste (pendulere) på antal dråber. Jeg har netop testet: 27 dråber til mig (fra i morgen). Tak for spørgsmål og erfaringer - lad os fortsætte!"

    SvarSlet
  28. OK!
    Nu er jeg snart færdig med min 12. dag på Core - altså en kombination af pulverdrikken ThetaOne, activator og Aeon.
    Activator er en væske, man drypper i det vand, man rører sit pulver ud i.
    Aeon er et plaster. Denne kombination skulle tilsammen være intet mindre en fantastisk!

    Der er 30 pakker med pulver i en æske, så jeg er ikke halvvejs endnu.
    Evalueringen er nu sådan, at i dag er den første dag, hvor jeg (næsten) er som jeg var før, jeg startede på Core (forkortelse for Corsential= kombinationen af de tre nævnte ting.)

    Efter 12 dage, hvor jeg i starten blev så træt, at jeg måtte sove lidt efter blot nogle få timer oppe - til overmæthed, let kvalme og sløvhed - og de sidste par dage med antydningen af en meget let migræne - har jeg det ok i dag om end, jeg ikke ligefrem springer energisk omkring. Men det kan sagtens være på grund af vejret (ingen sol i dag!) og min elendige nattesøvn - ting som også påvirkede mig før.

    Jeg har endnu ikke mærket til noget af alt det lovede, men som flere jo har udtrykt i min tråd på fb (dem med de løftede pegefingre!) - så er det ikke nødvendigvis alle, som kan mærke noget før kuren er færdig og - tålmodighed er en dyd!

    Ja, det ved jeg godt, men bliver jo påvirket af at læse alle de vilde og fantastiske ting, der beskrives på fb. grupperne. Og trænger ærlig talt til at komme af med 10 cm. i taljen - mindst. Og så vil jeg jo frygtelig gerne have en normal nattesøvn, om muligt.

    En god nattesøvn kan bl.a. medvirke til at min hukommelse og andre PTSD symptomer kan nedsættes. Ja, faktisk kan min mangeårige elendige nattesøvn være medvirkende årsag til den stress, som senere udviklede sig til PTSD.
    En ond cirkel, så at sige.

    Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at en ordentlig nattesøvn kan få mig til at tabe et par kilo - jeg spiser nemlig typisk om aftenen i stedet for at gå i seng - som en art kompensation for søvn, fordi jeg er træt - og ved at jeg ikke kan sove, hvis jeg lægger mig. Ofte sover jeg bedre i halvt siddende stilling foran et tændt tv - eller liggende med en lydbog på computeren. Jeg skal have et fokus, for at give slip.
    Ellers kører "radio Luxenburg" på alle kanaler og jeg tæsker rundt i sengen - og står måske op igen, fordi det er en plage, ikke at kunne sove, når man er træt.

    Mangler endnu to Kraniosakralbehandlinger. Hvis det stadigvæk ikke virker, når jeg har haft dem, vil jeg forsøge mig med Nada; øreterapi, som jeg havde gode erfaringer med for nogle år siden.

    Men måske er jeg heldig, og trylledrikken virker inden, jeg når så langt....

    SvarSlet
  29. Efter endnu en længere palawer på fb om hvor vidt ThetaOne er dit eller dat, valgte jeg at tage sagen i egen hånd og skrev et brev til Life Wave kundeservice.
    Jeg spurgte om produktet er økologisk, fairtrade og til dyrevelfærden.
    Fik samme dag dette svar:

    Tak for din henvendelse i kundeservice.
    Vores ingredienser er ikke fair trade eller økologisk.
    Vores Colostrum er høstet fra state-of-the-art faciliteter i USA, og i overensstemmelse med alle dyreholds love, hvilket betyder, at køerne bliver håndteret på en etisk og human måde.
    Vores egen form for Colostrum forarbejdes ved lave temperaturer for at sikre biotilgængelighed af alle næringsstoffer, og som et resultat, indeholder 40% IgG og 70% protein.
    Vores Råmælk er også rig på glycoproteiner, IGF-1-, immun-faktorer og proteiner forbundet med reparation. Denne Råmælk er også kosher og ikke-GMO.

    SvarSlet
  30. Mange Hard Core Life Wave folk skriver, at vi skal huske at drikke store mængder af vand. De bruger også af og til mangel på vanddrikkeri som undskyldning for, at noget ikke virker. Til en af disse gentagne opfordringer til at drikke meget vand, har jeg kommenteret:

    "Man skal dog passe på, at man ikke drikker så meget vand, at man skyller alle vitaminer og næringsstoffer ud af kroppen. Det vil derimod være rigtig godt at spise en kost med stort vandindhold som frugt og grøntsager. Faktisk anbefales det (Fit for life) at ca. 70% af føden skal være vandholdig, da ca. 70% af kroppen består af vand - og det samme med jordkloden.
    Så mindre kød, brød (brød suger væsken ud af kroppen) og ostemad - mere grønt."

    Ingen "likes" eller kommentarer på det....

    SvarSlet
  31. Nåh ja: Efter 16 dage på Corsential: Ingen virkning!
    Men måske drikker jeg ikke vand nok ;)

    SvarSlet
  32. Et nyt opslag på Core fb. gruppen fra mig:

    AEON: Dette står i protokollen:
    "Nogle mennesker oplever følelse af ekstrem træthed, når de har Aeon på om dagen. Hvis du hører til denne gruppe, fjern da plastret i et par timer eller brug det om aftenen"

    Så langt var jeg også selv nået med min corsentials, blot er jeg ærgerlig over, at jeg først fandt ud af det efter at være halvvejs gennem Core - særligt da træthed er det eneste, jeg har mærket. Nu, hvor jeg tager aeon på om aftenen (dag 19) mærker jeg intet - absolut intet - og hvis man ser bort fra trætheden, som jo kan skyldes aeon - så har jeg intet, heller ikke udrensning - mærket i de 19 dage.

    SvarSlet
  33. Lidt om priser på fb:

    "Theta produkterne koster mellem ca. 30 og 45 kr pr styk afhængig af hvilken der er tale om. Den billigste var Theta Heart, som indeholdt 30 stk. Dernæst Theta Mind, og nu Theta One + Aeon = Corsentials. Hvis man vælger maintenance pakke som Jim beskriver herover, så er corsentials billigere. Jeg har regnet den nye fuel ud til at koste omkring 30 pr. stk. men der er kun 15 i, så derfor udgør forsendelseomk. en stor del."

    ....fordi, jeg overvejer at forsøge mig med Theta mind - hvis jeg kan få byttet min æske nr. 2 med Theta One i. Ingen grund til at fortsætte med den, hvis den ingen virkning har. I dag er dag 20 og der er stadigvæk ingen ændringer. Jeg tager lige de sidste 10 stk. inden den endelige evaluering.
    Men der er stadigvæk mange gode historier på fb - og en del, der har det mere eller mindre som jeg. For mig er der ikke noget suspekt i, at det ikke nødvendigvis virker på os alle, og i øvrigt har jeg jo taget mig nogle ret voldsomme udrensninger i løbet af mit liv, så forskellen ville under alle omstændigheder nok være mindre for mig end hos dem, der aldrig har prøvet noget tilsvarende før.

    Jeg vil selv have det bedre med at skulle tage et vegetabilsk produkt frem for et animalsk som så heller ikke er økologisk. Jeg forstår slet ikke idéen i at tage et kosttilskud, som ikke er baseret på økologiske produkter.

    SvarSlet
  34. Fra en hjemmeside:

    Understøtter din mentale ydeevne
    Theta Mind er en formula, som understøtter din hjerne. Se indholdsstofferne og deres funktion nederst på siden.

    Fordele

    Er designet til at fremme kognitive funktioner
    Understøtter fokus, opmærksomhed og hukommelse
    Hjælper ved aldersrelaterede fald i læring, organisation og konsentration
    Beskytter hjernen mod frie radikaler
    Indeholder ikke kunstige sødestoffer, sukker, farve eller konserveringsmidler.
    Theta Mind har sin dejlig smag og farve fra drage frugt. Lifewave skriver at den lever op til de højeste standarder og kriterier for renhed og styrke

    Læs mere på Lifewaves hjemmeside om Theta Mind



    Ingredienser


    Kognitiv Matrix Blend 5800mg

    Nutriose, dimethylaminoethanol (DMAE) bitartrat, Cognizin (Citicoline), Alpha glycerylphosphorylcholin (Alpha GPC), Sharp PS (Phosphatidylserin fra solsikkefrø ekstrakt) LifeWave eksklusive Cognitive Matrix Blend er et bestemt sæt af high-power næringsstoffer designet til at understøtte fokus, opmærksomhed, og hukommelse. Disse kraftfulde naturlige ingredienser er blevet kombineret, for at levere fantastiske resultater, som de fleste mennesker kan mærke inden for få minutter.



    CognizinHæver acetylcholin, det næringsstof ansvarlig for hukommelse og indlæring. Det hjælper også til at forbedre fokus og mental energi.

    DMAEKlinisk vist sig at forbedre hukommelsen og fokus. Hjælper med at beskytte hjernen mod frie radikaler.

    Alpha GPCHar vist sig at forbedre hukommelse og erkendelse. Hjælper med aldersrelaterede fald i læring, organisation og koncentration.

    PhosphatidylserinUnderstøtter fokus, opmærksomhed og hukommelse.

    NutrioseEn funktionel fiber, der hjælper med korrekt optagelse af næringsstoffer.

    SvarSlet
  35. Gode og anvendelige oplysninger på fb-gruppen:

    "Jeg har regnet på de forskellige Corsentials tilbud og BV.
    Alle priser er inkl tax og DHL og omregnet med kurs 5,5.
    Beregningerne viser total købspris i dollar og gennemsnitlig kr pris pr dag for 30 sticks COR, 1 flaske Activator og 1 pakke Aeon.
    Bemærk at for hvert sæt vil der være en halv flaske Activator i overskud, da den rækker til 60 Theta sticks. En flaske holder 6 mdr efter åbning.
    Upgrade Guld til Diamant - 225 BV + 2 x 55 BV
    3 COR + 13 pakker plastre. COR er halvdelen af pakkens pris.
    $ 1286,40 = kr 39 pr dag
    Tilbud 3 COR - 375 BV
    $ 591,35 = kr 36 pr dag
    Tilbud 1 COR - 125 BV
    $ 202,44 = kr 37 pr dag
    6 mdr maintenance - 110 BV x 6 mdr
    7 sæt COR
    $ 1253,26 = kr 33 pr dag
    3 mdr maintenance - 110 BV x 3 mdr
    3 sæt COR
    $ 633,85 = kr 39 pr dag
    Selv bestille og sammensætte 1 sæt COR
    $ 371,76 = kr 68 pr dag
    Enroll new Guld COR - 275 BV
    2 sæt COR + 2 Car + 2 Glu
    Ca $ 770 = kr 4235"

    SvarSlet
  36. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  37. Mit eget lille regnstykke på nettoprodukter og nettopriser - dv.s. uden supplerende activator og plastre - og uden moms og fragt:
    Har lavet regnestykket, fordi jeg overvejer at bytte min ekstra kasse Theta One med Theta Mind.

    1 portion One = 3,6 USD
    1 portion Mind= 4 USD

    Da priserne varierer på grund af tilbud, vil jeg sige, de ligger tæt nok på hinanden til, at man kan bytte lige over.

    SvarSlet
  38. Lige en reminder:

    Theta One er patentanmeldt med følgende fordele:

    1: En slankere og stærkere krop
    2: En strålende og ungdommelig hud
    3: Forstærker immunsystemet
    4: Reducerer stress forbundet med aldring
    5: Genopliver sexlyst og ydeevne.

    Efter 3 uger på Corsentials har jeg dog ikke oplevet noget af ovenstående

    SvarSlet
  39. En rigtig god beskrivelse/forklaring fra fb:

    "Litt om ThetaOne.
    Thetaone inneholder 40% kolostrum i tillegg til bla kalium, vitamin B6, folsyre, biotin, vitamin B12 og to typer L-Argnine. Men hva er egentlig kolostrum? Colostrum (råmelk) er den første sekresjonen fra alle pattedyrs melkekjertler etter fødsel og før produksjonen av vanlig melk overtar. Det er ikke melk, men man kan si det er en sammensetning av beskyttende, informerende, regulerende, stimulerende og reparerende substanser som skal forberede og stimulere alle uferdige funksjoner hos den nyfødte og gjøre den klar til å overleve i den virkelige verden. Colostrumen i ThetaOne kommer fra kuer. Colostrum er naturens måte å kick-starte nytt liv; både hos nyfødte, unge og gamle. Forskning og media beskriver colostrum som den optimale ungdomskilden. Colostrum har den evnen at den setter igang livsviktige prosesser hos de som trenger det. Bra for bla: Vitalitet, utholdenhet,styrking av immunforsvar, aldring, ledd og muskelplager, intoleranser og allergier, fordøyelse, mentale funksjoner, følelse av velvære, muskelmasse, styrke, restitusjon, fettforbrenning og ikke minst huden. I tillegg har Thetaproduktene aktivatoren som åpner cellene og gjør dem mottagelige for å sette igang med jobben umiddelbart. Derfor merker mange en endring umiddelbart. Aktivtoren inneholder i tillegg silica som viser seg å være et uvurdelig tilskudd når det gjelder hud, hår og negler. På toppen av dette supplerer vi med aeon som reduserer stress og betennelser i kroppen og gjør virkningen optimal. Colostrum øker prestasjonsevnen, men er ikke på dopinglisten. Colostrum som tilskudd brukes av mange idrettsutøvere verden over"

    SvarSlet
  40. interessant indlæg på fb om detox:

    "Corsentials og Detox. Manges kroppe ( inkl. min egen ) er som overfyldte skraldespande - vi har i årevis smidt alt muligt skidt indenbords, og det vi ikke selv smider indenbords optager vi via huden samt indånder. Og det er ikke alt som vi tror er sundt, nu også er så sundt for kroppen. På sidste Leadercall med David blev der spurgt ind til Detox gener, så som ledsmerter, hævelser også "sent" inde i Corsentials forløbet (over 30 dage). David forklarede, at det er forskelligt hvordan vi detoxer alt efter hvad vi har i kroppen. F.eks tungmetaller, plastik, medicin og radioaktivt materiale. Alle disse gittstoffer har forskellige, lad os kalde det nedbrydningslængder (ligesom skrald i naturen). F. eks plastik ( Phalater ) er en stor "synder" som vi er rigtig gode til at bruge i forbindelse med vores mad og drikke. Og netop plastik har en lang nedbrydnings tid i kroppen. Derfor vil vi mest opleve detox i faser. Så hold ud kære kollegaer - der er lys forude. Der skrives rigtig meget om alt vand vi skal drikke, det er også en rigtig god ide, så vi får skyllet skidtet ud. Det kan også være skyld i, at vi rykker lidt for meget i vores sukker/salt balance - jeg napper gerne lidt tynd sød saftevand, lidt ekstra Himalayasalt på maden, brødet et par salte peanuts er nu heller ikke en dårlig løsning, det tager i hvert fald mit optræk til hovedpine. Personligt her på matriklen kører vi 90 dage - og så tager vi den derfra Hav en fantastisk Corsentials dag....."

    SvarSlet
  41. De sidste tre døgn har jeg været ekstraordinært træt og tung i mine ben. I dag ved jeg, at det hænger sammen med, at jeg har været på benene i mange timer.
    Men mine ben gør ret ondt og jeg kan næsten ikke stå på dem - længe siden, det har været SÅ slemt - også selv om jeg har været på benene.

    Måske leder jeg bare med lys og lygte efter den mindste virkning på Core eller....
    Måske er jeg endelig gået i gang med at detoxe.
    Jeg er på dag 25 nu - har jo endnu en kasse - havde tænkt på at bytte den - men måske skal jeg lige tage en måned mere.

    SvarSlet
  42. Her til morgen havde jeg vildt ondt i begge ben og intens smerte i højre hæl.
    Jeg satte straks 2x Ice på hælen(Lifewave plaster) og smerten forsvandt. Ømheden fortsatte dog og mine ben føles igen vildt tunge og gigtplagede.

    Alligevel har jeg haft en god energi og det kunne jeg især mærke, da jeg cyklede rundt på Østerbro efter arbejde.
    Jeg tror simpelthen at der endelig er ved at ske noget - og jeg skal i gang med at genopleve alle mine gigtsmerter. ØV!

    Men hurra, fordi der kommer en virkning ud af Core.
    Jeg har også sovet i et træk i nat - altså uden at gå på toilettet. Vågnede dog tidligt ved skraldemændenes skramlen, men sov i hvert fald 5 timer i træk.
    Plejer at vågne efter kun 2 timer til første tissetur.

    Lige nu sidder jeg med benene oppe og det værker i dem - altså fra knæ og ned - og smerter. Det er ikke "blot" fordi, jeg var meget på benene i går, det er jeg ret sikker på.

    SvarSlet
  43. Evaluering efter den første kasse Corsentials:

    Dag 30 på Core:
    I starten, da jeg tog min drik om morgenen blev jeg frygtelig træt. Om dagen var jeg lidt tung i mit hoved. Det ændrede jeg så til, at jeg tog drik om aftenen med det resultat, at jeg kun skulle op og tisse EN gang i stedet for TO - om natten.
    Efter nogle uger fik jeg meget ondt i benene (gigtlign. smerter) i tre dage.
    Den sidste uge har jeg blot haft lidt uren hud på pande og brystkasse.
    Før var min hud fin og ren på nær lige, hvis jeg havde spist usundt til en fest.
    Ellers har jeg tilsyneladende intet opnået; hverken en stærkere og slankere krop eller andet.
    Udrensning har været minimal - men jeg har haft flere større og effektive af slagsen gennem mit liv - måske derfor.
    Ændret energi? Nix! Jeg var glad og energisk inden, jeg startede på One og det er jeg stadigvæk.
    Jeg har mine rynker og min appelsinhud i behold. Det er også ok, mit formål har været at styrke kroppen generelt, da jeg har slidgigt.
    Jeg har heller ikke lyst til at have større bryster eller hvidere tænder, men vil da gerne af med den pølle, som ligger og dækker for min smækre talje.
    Nåh, men jeg tager lige 30 dage mere. Så må vi se.....

    PS! Jeg er blevet rigtig god til at drikke vand - MEGET vand!

    SvarSlet
  44. Og så lige en tilføjelse:

    Nu er det jo også lidt svært at sige, hvornår det er plastre og hvornår det er core, som virker.
    Dog har jeg super gode erfaringer med plastre. I går hentede jeg min bror på hovedbanegården og vi gik i roligt tempo hele vejen til Trianglen, hvor vi så tog bussen det sidste stykke vej.
    Den tur kunne jeg ikke have klaret for et år siden. Men jeg havde også taget EE og Ice på fødderne, inden jeg tog afsted.
    Hverken hævelse eller ømhed lige efter eller dagen efter. Om det skyldes plastre eller core - jeg ved det ikke

    Hvis det ender med, jeg kan danse og gå lange ture igen - så er jeg ovenud tilfreds.

    SvarSlet
  45. Status på dag 4 (kasse nr. 2, hvor der er 30 stick i) på Corsentials, som er en kombination af et kosttilskudspulver; Theta One, nogle dråber; Activator og et plaster; Aeon.

    De gode resultater svinger meget. Det vil sige, når jeg lige tror, at der er en heldig virkning, så ændrer det sig dagen efter. Så intet er stabilt nok til, at jeg har overgivet mig helt endnu - og jeg mærker jo så heller ikke noget af alt det, de andre i fb gruppen beskriver; hverken den dårlige del, hvor folk fryser og får feber, eller den positive del, hvor folk får flot hud, slank talje, stærk krop, fornyet energi m.m.

    Der er endda flere som skriver, at de får hvidere tænder, kraftigere hårvækst, større bryster og færre rynker. Og de ting er jeg bestemt ikke interesseret i. Jeg har det fint med at ligne en europæer frem for en amerikaner fra Hollywood. YRK.
    Lad mig blot blive stærk, sove godt om natten og kunne gå normalt.

    Men efter som der intet rigtigt er sket, fortsætter jeg med at tage min Venustorn for gigt, min Eltroxin for for lavt stofskifte, mine kraniosakralbehandlinger for PTSD, mine vitaminer - og i dag begynder jeg så igen på en kieseljordskur.

    Core har ikke givet mig stærkere negle. Mine negle er ret tynde, bløde og skrøbelige og jeg ved af erfaring, at Kieseljord ret hurtigt kan lave om på det og gøre mine negle meget stærke. Så på trods af core - nu kan jeg ikke vente længere på resultater - så velkommen Kieseljord!

    Nu er jeg så spændt på, om Kieseljord, som jo er ret udskyldigt, kan gå sammen med Core - jeg fik nemlig pludselig ondt i maven efter indtag - hvilket jeg aldrig har fået før. :(

    SvarSlet
  46. Har lige holdt pause med Core i tre døgn - kan hverken mærke dit eller dat med eller uden core. Men fortsætter til kassen er tom - har i øvrigt lige sendt 4 stk. til en, jeg har byttet med, så jeg kan prøve Fuel og Mind. Det er jeg ret spændt på.

    Så lige denne her på fb, som giver god grund til ALTID af bruge aeon - godt jeg lige har bestilt mere:

    "Hvis det er noget jeg har overset, beklager jeg selvfølgelig. Men; Hvad er det aeon gør sammen med one? Kan one ikke bruges uden aeon?
    1) One forynger kroppen, mens Aeon forbygget ældning. Man ved at stres er den primære årsag til, at dit liv forkortes, da stres 'stjæler' adskillige år mod slutningen, så ved at kombinere de to får du et længere liv, hvor du er stærkere og mere velfungerende.

    2) Alle tre produkter i Corsentials medvirker til at øge tre mirakelmolekyler i vores kroppe, nemlig HGH (Væksthormon), NO (Nitrogenoxid), SOD (Superoxid dismutase). Aeon medvirker også her, men selvfølgelig kan Theta One også bruges uden. Så går du bare glip af lidt af effekten. Aeon gavner bl.a. ved at dæmpe kroppens cortisol-niveau - et stresshormon, der i for store mængder er ansvarlig for at fedt sætter sig omkring maven. Det er bare en af fordelene ved Aeon.


    3) Leste et sted at Aeon forsterker virkningen av de andre plastrene, så da gjør den kanskje det med Cor også?? Bare en tanke

    4) Har drukket ONE i en uge - uden aeon - det virker fint"

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.