Mig og min hælspore!

Lægen nægter, at jeg har hælspore
I midten af marts måned observerede jeg svære smerter på indersiden af venstre hæl. Det var særligt svært for mig, at træde ned på foden efter et længere hvil, men også smertefuldt efter en hel dag på benene.
Jeg gik til lægen som sendte mig videre til røntgen. Der var intet at se på røntgen, så hun benægtede at det kunne være hælspore, skønt symptomerne ellers svarede til dette.

Lifewave hjælper ikke her
Da hun ikke kunne hjælpe mig, gik jeg i gang med selvbehandling med lifewaveplastrene, som jo på det nærmeste har helbredt min venstre gigtfod, så jeg nu nemt kan gå på den uden smerter.
Forskellige variationer af plastersætning, havde dog ingen eller kun ringe effekt. Det smertestillende plaster Ice virkede en smule den første time og så aftog virkning hurtigt.

Indlæg og netdoktor
Jeg googlede og fandt forskellige behandlingsforslag til hælspore og fandt også på netdoktor, at man ikke kunne bruge en røntgenundersøgelse til noget i denne her henseende, men skulle behandle med aflastende indlæg. (se selv netdoktors hjemmeside)
Jeg har ikke købt indlæg, da jeg har gode aflastende sko, men jo går meget på bare fødder herhjemme - det er sommer og svært at have indlæg i sandaler og på bare tæer - og jeg har satset på at komme helt af med hælsporen. Men måske bliver jeg nødt til at få købt et indlæg.

Akupunktur
Så gik jeg til akupunktur. Først 5 behandlinger i træk. Dette skulle kunne tage det, viste erfaringen, men ikke på mig. Jeg fik yderligere 2 behandlinger og har da mærket en lettelse, men den holder desværre ikke længe. Til gengæld er jeg mere træt og sover nu fint med åbne vinduer om natten, hvor jeg før vågnede ved den mindste lyd. Så en slags effekt af akupunkturen, har jeg dog haft. Blot kun ringe effekt på min hælspore.

Healing og zoneterapi
Så har jeg jo også min forkælelsesterapeut, som dels giver mig A.L.T. ansigtsbehandling og kraniosakralterapi. Hun har også healet min hæl en enkelt gang og jeg kunne mærke en kortvarig lettelse som ved alt andet.
Det samme skete, da Henriette på min arbejdsplads (personalepleje) gav mig en halv times zoneterapi.
Efterfølgende havde jeg en enkelt nat, hvor jeg kunne gå på toilettet uden at have smerter i foden. Smerterne kom dog tilbage efter nogle timer på arbejdet.

Omslag mod betændelse
Hun foreslog mig at lave et omslag med bukkehornsfrø. Det gjorde jeg så i nat. Det kan ikke tage smerter, men kan gå ind og tage betændelsestilstand - ikke efter en enkelt gang - der skal nok flere til.
Jeg havde omslag på i nat første gang; et par skefulde frø overhældes med kogende vand, så der fremkommer en lind grød. Afkøles til lunken, smøres på hælen og pakkes stramt ind i husholdningsfilm og derefter holdes varmt med en sok. Derefter hvile i nogle timer, hvorfor jeg fandt det fornuftigt at gøre det til natten.

Øvelser for foden
På nettet har jeg i øvrigt også fundet nogle øvelser for min fod, som skulle være gode og som sætter gang i blodomløbet og gør det nemmere at træde ned på foden efter hvile:
Vip foden frem og tilbage 10 gange. Drej den rundt 10 gange hver vej. Det virker, men jeg glemmer det nogen gange om natten, når jeg skal op og tisse.

Planen for den næste tid
Den 25. juni har jeg igen en tid hos zoneterapeuten og den 30. juni har jeg en tid hos min healer. Begge gange vil jeg bede dem om at fokusere på min hælspore. Desuden vil jeg fortsætte med at lave omslag med bukkehornsfrø og begynde at reserche på indlæg.

Sommer, sol og lydbøger. Juni og jordbær! Vi starter med en tur til Rusland.

TO ting trak i mig ved denne rejsebog; 

titel og forfatter: 

1) "Dostojevskijs sidste rejse"
2)  Leif Davidsen, som skriver rigtig godt og spændende. Ikke spændende som i roman og krimi, men spændende som i "Nåhda, var det DET som skete? Jeg bliver jo klogere!"

Flodrejsen med skibet Dostojevskij er beskrevet levende og detaljeret, så man både gyser og længes efter at være der selv - eller nærmest føler, at man ER der.
Undervejs berettes om Ruslands politiske udvikling fra kommunistiske Sovjetunion til moderne demokrati - om end demokratiet har sin særlige russiske klang.

Men faktisk lykkedes det mig at få en smule sympati for Putin. De magtfulde politikere er nuanceret beskrevet og deres handlinger står i forhold til de aktuelle situationer på en måde, så noget af det faktisk giver mening. Men også kun noget!

Og så undrer det mig igen igen igen, at det russiske folk og alle de horible ting, de har været udsat for, ikke får blot et minimum af den medfølelse og opmærksomhed som f.eks. jøderne gør det. Sovjet var jo stort set udelukkende mareridt, død, tortur og forurening.
Men måske ønsker de ikke at være ofre. Måske ønsker de, som mange unge, israelske jøder, at komme videre.

Jeg kender en , som har været i Sibirien. Han er både russer og jøde. Han siger, at han overlevede fem år i Siberien fordi han sang. Og han synger smukt og kan huske mange tekster. Han synger gerne stadigvæk, men når han gør det, får han et fjernt og ulykkeligt udtryk i sine gamle øjne og så er han næsten ikke til at få til at holde op igen; som en plade, der starter forfra og forfra, igen og igen.

Lydbogen blev oplæst af Mikkel Skov, som er dygtig til det. Bedre end Leif Daviden, som selv læste den sidste bog op, jeg lyttede til fra hans forfatterskab; "Min brors vogter". Leif Davidsen er til gengæld rigtig dygtig til at være forfatter - og udenrigskorrespondent i Rusland, hvilket han dog ikke er mere.

Det er en kanon god bog!