TO ting trak i mig ved denne rejsebog;
titel og forfatter:
1) "Dostojevskijs sidste rejse"2) Leif Davidsen, som skriver rigtig godt og spændende. Ikke spændende som i roman og krimi, men spændende som i "Nåhda, var det DET som skete? Jeg bliver jo klogere!"
Flodrejsen med skibet Dostojevskij er beskrevet levende og detaljeret, så man både gyser og længes efter at være der selv - eller nærmest føler, at man ER der.
Undervejs berettes om Ruslands politiske udvikling fra kommunistiske Sovjetunion til moderne demokrati - om end demokratiet har sin særlige russiske klang.
Men faktisk lykkedes det mig at få en smule sympati for Putin. De magtfulde politikere er nuanceret beskrevet og deres handlinger står i forhold til de aktuelle situationer på en måde, så noget af det faktisk giver mening. Men også kun noget!
Og så undrer det mig igen igen igen, at det russiske folk og alle de horible ting, de har været udsat for, ikke får blot et minimum af den medfølelse og opmærksomhed som f.eks. jøderne gør det. Sovjet var jo stort set udelukkende mareridt, død, tortur og forurening.
Men måske ønsker de ikke at være ofre. Måske ønsker de, som mange unge, israelske jøder, at komme videre.
Jeg kender en , som har været i Sibirien. Han er både russer og jøde. Han siger, at han overlevede fem år i Siberien fordi han sang. Og han synger smukt og kan huske mange tekster. Han synger gerne stadigvæk, men når han gør det, får han et fjernt og ulykkeligt udtryk i sine gamle øjne og så er han næsten ikke til at få til at holde op igen; som en plade, der starter forfra og forfra, igen og igen.
Lydbogen blev oplæst af Mikkel Skov, som er dygtig til det. Bedre end Leif Daviden, som selv læste den sidste bog op, jeg lyttede til fra hans forfatterskab; "Min brors vogter". Leif Davidsen er til gengæld rigtig dygtig til at være forfatter - og udenrigskorrespondent i Rusland, hvilket han dog ikke er mere.
Det er en kanon god bog!
Havde et skønt gensyn med "Hilma af Klint" - begge bind. Super spændende igen.
SvarSlet"I tvillingernes tegn" af Rosamunde Pilcher startede med at være en interessant og spændende forviklingsroman, men udviklede sig til at blive en romantisk lægeroman, dog spændende nok til, at jeg hørte den til ende.
Dog tror jeg ikke, jeg behøver at læse mere fra den forfatters side. Det var en tand for banalt.
"Hedeture" af Dora Heldt er sådan set ikke noget at skrive hjem om.
SvarSletRomanen har ingen litterær værdi og historien, om end emnet er interessant, er mig noget tynd med alt for mange ligegyldige detaljer.
Den handler om tre gamle veninder, der mødes til et weekendophold på et hotel - efter mange år. Det meste af bogens indhold er samtaler mellem dem.
Jeg ser for mig en amerikansk film for kvinder primært. Lidt naiv - desværre og ingen overraskelser undervejs.
Parnos Karnezis: "Klosteret" kunne ellers være en rigtig spændende bog. Rammerne giver muligheder, som ikke bliver taget og på trods af en fin historie, bliver det en kort og overfladisk beretning blottet for litterær værdi.
SvarSletJeg ville rigtig gerne have lært de medvirkende personer bedre at kende.
Jeg ville også gerne have haft lidt mere viden om, hvordan der egentlig så ud, de nævnte steder, hvordan der duftede - savnede lidt stemning, dybde, saft og kraft.
Historien blev korrekt og mest nuanceløst læst op af Esther Rützou
"Store kvinder" af Fay Weldon har jeg forsøgt at læse nogle gange - og har da også gjort det, men ikke uden besvær.
SvarSletDet bliver ikke nemmere med en lydbog. Selv om historien om de meget realistisk beskrevne feminister er interessant, er det svært for mig at følge tråden, fordi, der er så mange medvirkende og dukker nye op undervejs, inden jeg har fat i de mange hovedpersoner.
Resultatet er, at jeg sidder lidt udenfor det hele og ikke kan huske noget om dem, som der aktuelt bliver fortalt om.
Og så kan man også godt blive lidt træt af Fay Weldons lidt giftige bitterhed og usolidariske beskrivelser af kvinder.
Så mon ikke, det bliver sidste gang - i hvert fald med de ældre travere - hun skal jo have lov til at forny sig.
"Dage med slave" er en underlig, lille roman som man bliver lidt trist af at læse/høre - skønt særdeles veloplagt oplæst af Karen Abrahamsen.
SvarSletJeg blev faktisk lidt lettet, da jeg læste denne anmeldelse i Politiken:
http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE577129/willumsen-bog-folder-sig-ikke-helt-ud/
"Vilde Svaner" af Jung Chang er jo en klassiker på den måde, at den beretter om nogle vigtige, historiske begivenheder gennem tre generationer.
SvarSletDen er ganske interessant, men så grufuld og fyldt med barske detaljer, at jeg valgte at give op en 3. del inde i bogen.
Fint oplæst af Jette Mechlenburg
Susanne Brøggers "Til T" måtte jeg også hurtigt opgive efter at have forsøgt at bruge den til godnathistorie på sengekanten.
SvarSletFortællingen er tilsyneladende usammenhængende og oplæseren læser så hurtigt og jappende (Grete Tulinius) at det er svært at følge med.
Måske vil jeg give bogen en chance på et tidspunkt, hvor jeg ikke skal slappe af.
Ih, hvor er jeg dog bare uheldig her i denne her måned.
SvarSletDen sidste bog i bunken måtte jeg også opgive, endda efter at være nået halvvejs igennem.
Hanne Ørstavik: "Uge 43" Oplæst af Sanne Salomon.
Hver en bevægelse og tanke i bogen er så detaljeret beskrevet, at det er lige på vippen mellem aldeles kedeligt og dybt fascinerende zen-agtigt. Ja faktisk nærmest indiskret.
Men når romanen så bliver oplæst ensformigt med en underlig tone af ironisk distance hele vejen igennem, så bliver det præcist så kedeligt, at man enten bliver irriteret eller helt glemmer at lytte efter.
Jeg har måttet tage mig sammen eller starte forfra så mange gange, fordi det glippede med at føle sig fængslet, underholdt eller på nogen måde beriget, at efter 3 CD'er slap jeg håndtaget og tændte for mit TV.
Nu venter jeg spændt på at se, hvad biblioteket har i posen til mig i næste måned. Måske skulle man tage noget af det sikre og velkendte. Så bliver man i hvert fald ikke skuffet.