."Det fille, det falle i min hovedskalle!"
Ovenstående har jeg ofte hørt mig selv sige eller tænke - så nu var det på tide at finde ud af, hvor jeg egentlig har det fra:
Ovenstående har jeg ofte hørt mig selv sige eller tænke - så nu var det på tide at finde ud af, hvor jeg egentlig har det fra:
.. Så løb gåsen til gasen og sagde: Å, Gassebasse! Skoven vil falde. - Hvem har sagt dig det, Gåsetåse? - Det har Andepande. - Hvem har sagt dig det, Andepande? - Det har Hanefane. - Hvem har sagt dig det, Hanefane? - Det har Hønebøne. - Hvem har sagt dig det, Hønebøne? - Det har Kyllerylle. - Hvem har sagt dig det, lille Kyllerylle? - Å, det fille, det falle i min hovedskalle, sagde kyllingen. - Så lad os løbe! sagde gasen…
Midt i september blev jeg indkaldt til samtale, hukommelsestest og neurologidk undersøgelse.
Starten oktober var jeg til PET scanning og neuropsykologisk testning.
Nu venter jeg på min dom - om end psykologen allerede har afsløret, at han mener, jeg har en depression og bør tage lykkepiller.
Det fik mig til at ligge søvnløs med "tænkeren i højt gear!"
Hvorfor skulle jeg have en depression, når jeg ikke føler mig deprimeret?
Jeg begyndt at google og tog en lille depressions-test: Iflg. den ligger jeg meget langt fra diagnosen.
Det eneste, jeg kunne svare ja til er, at jeg sover dårligt om natten og kan have rastløse øjeblikke. (Strikker mens jeg ser tv, altså kan jeg ikke finde ro! (?))
Jeg begyndt at google og tog en lille depressions-test: Iflg. den ligger jeg meget langt fra diagnosen.
Det eneste, jeg kunne svare ja til er, at jeg sover dårligt om natten og kan have rastløse øjeblikke. (Strikker mens jeg ser tv, altså kan jeg ikke finde ro! (?))
Jeg har jo ikke direkte angst, men er selvfølgelig lidt bekymret over manglende hukommelse og er især nervøs ved tanken om, at jeg kommer til at glemme aftaler m.m.
Men det er jo mit hukommelsesproblem, der giver mig denne bekymring, som jeg ikke vil kalde for angst.
Jeg er en glad, kreativ og energisk person, som passer mit arbejde til UG, dyrker yoga og fitness og nyder at være sammen med børn og børnebørn. Jeg er nok ikke verdens mest sociale menneske, men det har jeg nu aldrig været.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan jeg skulle kunne have en depression.
Jeg googlede også lykkepiller og kiggede på bivirkningerne, som jeg bestemt ikke bryder mig om.
Ih, hvor irriterende. Jeg håber, at overlægen kommer op med noget andet.
Gad vide, om der er andre end mig, som har problemer med hukommelsen!
SvarSletJeg føler mig faktisk glemt i systemet - har intet hørt fra hukommelsesklinikken siden samtalen med psykologen.
Har dog i mellemtiden talt med nogle veninder, som bestemt ikke opfatter mig som depressiv eller rastløs og det er da en trøst - for det gør jeg heller ikke selv.
Så er jeg i hvert fald den mest energiske, lykkelige og storgrinende depressive, jeg nogensinde har hørt om.