Tilbageblik på 2015

Januar 

Jeg købte en rejse til Nepal til 15.500 kr. Afgang April med Lakha Lama og Pia Kryer.

Jeg humpede rundt med stok på grund af en menisk-skade efter at have trænet og danset Zumpa.

Februar

Operation i knæ på Frederiksberg Hospital, hvor man også fandt noget slidgigt.

Marts

Den 4. marts: 1. dag uden stok. Den 5. marts: 1.dag på cykel. Den 7. marts.: 1. dag på arbejde efter operation. 31. marts: Mit allerførste besøg i Riddersalen. Men ikke det sidste.

April

Den 13.: Afgang til  Katmandu, Nepal med mellemlanding i Catar.

Den 25.: Det første, store jordskælv i Katmandu ramte os, mens vi var på besøg på et plejehjem for tibetanske flygtninge.

Jeg fik et sponsorbarn i Nepal; Tenzin, 4 år.

Den 28.: Vi blev et halvt døgn forsinket og måtte overnatte på fint hotel i Catar. Da vi kom hjem om aftenen blev jeg hentet i lufthavnen af Silke og Ida. Det var dejligt.

Maj

Den 10. Så kom jeg endelig ind i selve operaen og ikke blot i foyeren. Var inde og se og høre Carl Nielsen opera : "Saul og David" med Louis.

Juni

Den 5.: 100 året for kvindernes stemmeret blev fejret og jeg var med sammen med mit kamera og Birgitte. Jeg fik sat lidt strikkegrafitti op i midtbyen - men har noget tilbage, jeg skal have sat op.

Den 18. var der folketingsvalg. Det var lidt af en chokerende valg og det er kun gået ned ad bakke med Danmark siden - så meget, at jeg af og til har følt mig deprimeret.

Den 22. var jeg til bedsteforældredag i børnehaven for første gang.

Juli

Så fik jeg endelig set "Skulpture by the sea" og besøgt "Kvindemuseet" og Aros for første gang i mange år - sammen med Annette.

Den 6. H.H. Dalai Lama fyldte 80 år!

August

Den 15.: Så fik jeg også prøvet at blive hentet i en ambulance: Jeg fik et hekseskud, mens jeg sad på gulvet og kunne først komme op, da Ida og en Falckmand var hos mig og hjalp mig.

September

Ida og jeg tog nogle dage til Bornholm og vi havde det mest vidunderlige vejr. Det var første gang, jeg besøgte øen siden, jeg fik børn. Vi havde også en overnatning på Christiansø.

Oktober
Den 17.: Jeg lavede en tøj-indsamlig på plejehjemmet  som jeg sammen med en masse ting fra eget hjem gav til "Hjemløsedagen" på Rådhuspladsen.
Den 22.:  Jeg var til jobsamtale. (Det første job, jeg har søgt, mens jeg har boet i Kbh.)  men trak min ansøgning efter lidt betænkningstid, fordi jeg ikke kunne få eget kontor.

November
Jeg deltog på Wizo bazaren for strikkeklubben på Deborah Centret. Det var ret hyggeligt og vi fik solgt godt. Så måske vil jeg det igen til næste år.

December
Den 2.: Endelig kom filmen om East Side Gallery til Danmark i Husets Bio.
Den 29.: Tog til "Gomde" på Djursland for at deltage i Nytårsretreat med Ani Tenzin.

Vinter med lydbøger, december 2015

Jul i Tivoli CPH

LIVET all inclusive.

I to dage havde jeg hverken hedeture eller smerter nogen steder.

Det var mærkeligt!

Min genbo har hængt en lysende julestjerne op i sit vindue. 
Min hjerne skulle lige til at gøre mig sur, da jeg opdagede, at jeg faktisk synes, det er lidt hyggeligt! smile-humørikon

Af børn og fulde folk - og gamle med demenssygdomme.....

Jeg er udnævnt til dobbeldame!

Den titel er jeg ret stolt af, da den ikke har noget med størrelse at gøre.
En af mine ivrige gymnasiaster på plejehjemmet skal altid tælle, hvor mange damer, der er og hvor mange mænd, der er, inden vi starter på gymnastikken.
Han talte efter nogle gange og tog ikke mig mig med, hvorfor jeg kiggede smilende og spørgende på ham. Han fangede min tanke og sagde: "Du er ikke en dame, du er en dobbeldame."
Da jeg overrasket løftede mine øjenbryn forklarede han:
"Det er fordi, du bestemmer!"

Efterår 2015 med lydbøger.

En fremragende roman.

"Ud af kroppen" - fordi - det er bare et bedre sted!

Mon det er "et vink med en vognstang" om at jeg skal beskæftige mig mere med "ud af kroppen oplevelser" når det sidste år har været præget af manglende fysiske udfoldelsesmuligheder på grund af hælespore, meniskskade, slidgigt i fussserne, svimmelhed og besvimelse på cykel m.m. - og her i går; Hekseskud og ambulancetur til Bispebjerg!(?)

I hvert fald er det svært at motionere - men heldigvis kan jeg se det komiske i situationen og har en ret god undskyldning for ikke at kunne smide de to ekstrakilo, som jeg gerne vil af med og som af uransalige årsager ikke forsvinder af sig selv af, at jeg tænker på, at jeg skal af med dem.

PS! Meniskskaden fik jeg, da jeg lavede Zumba. Efter et halvt års smertehelvede i min ene hæl, fik jeg endelig den indsprøjtning som gjorde mig smertefri og kæk som jeg var, tænkte jeg, at "Nu skal der motioneres!" - med det resultat at min knæ sagde højt og tydeligt: "NIX!"

PPS! Jeg havde 2-3 dage her tidligere på måneden, hvor jeg bemærkede, at jeg slet ikke havde nogen smerter nogen steder! Det var helt underligt!

Men nu har jeg også fået hælespore i den anden hæl......så dehhh.....

Den danske sommer, når den er mest uforudsigelig og flere lydbøger.

Den var et hit - skønt jeg godt kendte romanen fra for meget lang tid siden - og filmen - så fik jeg så mange nye detaljer med ved at få den behagligt oplæst af Paul Hüttel.
Velskrevet, spændende og vedrørende bog. Jeg håber, der er flere lydbøger af Klaus Ridfbjerg.

Forårslitteratur på lydbog.

Legografitti/udsmykning.

Februar 2015 GYS!

Mellem 30-40.000 anslås mødte frem til mindehøjtideligheden på Østerbro mandag aften den 16. febr. Foto: Linda Kastrup © Scanpix - Jeg var der selv, lige efter jeg fik fri fra arbejde.

Mit dårlige ben-karma!

Lige inden jul fik jeg en meniskskade, da jeg en enkelt gang dristede mig til en zumba-time. Knæet vred om og det gjorde ondt. Jeg gik med det ca. 3 uger og det blev væsentligt bedre, så jeg trak i træningstøjet for at genoptage arbejdet med at hive min krop fri af sofahyggen og et halvt år med smertehelved på grund af hælespore - fedme og dårlig form generelt.
Allerede ved opvarmningen, meget enkle gulvøvelser, forvred jeg atter mit knæ og denne gang kunne jeg ikke støtte på benet efterfølgende.
Igen måtte jeg finde mig i at man ikke kunne se noget på røntgen, men denne gang kunne jeg så - klog af skade - insistere på, at der var noget galt.
Og det kunne min læge godt acceptere, skønt der intet var at se på mit ben, ligesom der et halvt år tidligere intet var at se på min hæl.
Min læge kunne se at jeg humpede rundt og ikke kunne støtte. Så hun anbefalede mig at købe en stok og sendte fluks en henvisning til ortopædkirurgisk klinik.

Det var godt med stokken i begyndelsen men efterhånden kunne jeg gå igen med stramt støttebind, ja faktisk helt normalt den sidste uge inden operationen. Men det gjorde ret ondt om natten og det var svært at finde en stilling, som jeg ikke kravlede ud af igen i søvne. Og heldigvis holdt jeg fast i, at der skulle kigges på mig, for da jeg efter nogen ventetid endelig kom til forundersøgelse på Frederiksberg Hospital den 5. februar, var lægen ret overbevist om, at der var en meniskskade og han anbefalede operation.

Den 20. februar blev jeg ambulant opereret og ganske rigtigt var der meniskskade, som blev fjernet - altså den del af menisken, som var skadet. Men der var også 2 steder med tiltagende slidgigt og en gammel korsbåndsskade.
Jeg fik en masse smertestillende medicin med mig hjem og var temmelig tummelumsk. Allerede lørdag aften sagde min mave fra og jeg besluttede at trappe ud af medicin og droppe kaffe.
Men ak oh ve oh klage.
I mellemtiden havde jeg fået en voldsom tandpine,der blussede voldsomt op hver gang, jeg ikke var på piller, så jeg tog lige te par nætter med morfin med det resultat, at jeg dels sov glimrende og smertefrit, men også faldt i søvn hele tiden de efterfølgende dage.

I dag fik jeg en akut rodbehandling og er nu smertefri uden piller! Jahhh!
Da min mave begyndte at brokke sig afhjalp jeg mavesmerterne med Lifewave-plaster, som jeg også havde klistret på kæben - det tog tog toppen af tandpinen indtil pillerne virkede - og jeg havde også sat plaster på knæet selv om det - barokt nok - var eneste sted, jeg ikke havde smerter, kun ømhed efter operation.

Allerede om lørdagen kunne jeg gå rundt i min lejlighed uden støtte.
I dag, da jeg var ved tandlægen, var det så min første dag ude i luften og verden efter operationen i fredags. Jeg tog bussen den ene vej og gik hjem i det fine solskinsvejr. Desværre glemte jeg min stok i farten og den kunne jeg godt have brugt, da jeg gik meget langsomt hjem. Da jeg var nået halvvejs tænkte jeg, at jeg havde været en smule for kæk og optimistisk, så jeg har taget det roligt resten af dagen og der har ikke været hævelser eller andre mén.
Jeg har godt nok et kæmpe stort og ømt blå-grønt mærke på bagsiden af mit ben. Jeg håber ikke, det har nogen betydning, da der ikke er feber eller hævelse.

Nåh, men jeg er ikke færdig. Min tandlæge skal lave rodbehandlingen færdig og på mandag skal jeg have en masse vaccinationer inden min tur til Nepal. Må hellere gå en lille tur i morgen også.

Byen på den anden ende i frygt, sorg og vrede!
Nåh ja, hvad værre var, at vi har haft et mindre terrorangreb i Kbh i weekenden den 14-15. febr, med 2 uskyldigt dræbte og 4 sårede politibetjente. Det ene af angrebene var ved synagogen i Krystalgade. Så ugen op til min sygemelding har handlet en del om det; bl.a. med væbnet politi i døgndrift på min arbejdsplads og i området, hvor jeg bor tæt på den jødiske skole. Jeg har været grådlabil og min nærmeste familie og jeg samt rigtig mange, jeg kender har været meget berørt af det - det er jo lige her, tæt på, hvor jeg bor, det skete. Den første angreb var lige ved siden af mine børnebørns favoritlegeplads fredag eftermiddag, hvor de heldigvis ikke var der. Men der var mange andre børnefamilier, som måtte flygte ud af Fælledparken med børnene under armen.
En dokumentarfilm-instruktør blev dræbt ved Krudttønden på Østerbro og en jødisk vagt blev dræbt ved synagogen i Krystalgade. R.I.P.

Godt nytår og de første lydbøger i 2015

 Citatet er fra Garfield og foto er mig med hår fra TAAZ

Året startede mere eller på langs på grund af en menisk-skade. 
Den første lydbog, som blev hørt færdig var 

"Bhakti" af  Anne Marie  Ejrnæs. 
Bogen er fint oplæst, dog med enkelte underlige udtalelser. F.eks.udtales "spøgelser" som "Spøwelser!"
Bortset fra det, så skriver Ejrnæs rigtig godt om end, det kan være lidt svært at finde hoved og hale på romanen. Den beskriver to kvindeskæbner og springer dels fra den ene kvinde til den anden, dels i tiden og dels i geografien;  fra Danmark til Indien.
Jeg synes, der er en del indforståethed i romanen. Hvis ikke man på forhånd har kendskab til teosofi og filosofi, Neru, Ghandi og Martinus, giver den ikke megen mening. Jeg var forvirret, men også besnæret nok til, at jeg har lyst til at læse mere fra den kant.