mandag den 5. januar 2015

Godt nytår og de første lydbøger i 2015


 Citatet er fra Garfield og foto er mig med hår fra TAAZ

Året startede mere eller på langs på grund af en menisk-skade. 

Den første lydbog, som blev hørt færdig var 

"Bhakti" af  Anne Marie  Ejrnæs. 
Bogen er fint oplæst, dog med enkelte underlige udtalelser. F.eks.udtales "spøgelser" som "Spøwelser!"
Bortset fra det, så skriver Ejrnæs rigtig godt om end, det kan være lidt svært at finde hoved og hale på romanen. Den beskriver to kvindeskæbner og springer dels fra den ene kvinde til den anden, dels i tiden og dels i geografien;  fra Danmark til Indien.
Jeg synes, der er en del indforståethed i romanen. Hvis ikke man på forhånd har kendskab til teosofi og filosofi, Neru, Ghandi og Martinus, giver den ikke megen mening. Jeg var forvirret, men også besnæret nok til, at jeg har lyst til at læse mere fra den kant.

7 kommentarer:

  1. "Kamæleonen" af Jane Aamund er en roman om en kvinde der fumler sig gennem livet og lader sig dominere af den ene irriterende mand efter den anden.
    Hun er selvfølgelig smuk - det skal en hovedperson jo være - eller?

    Jeg ved ikke, om det er meningen, at romanen skal være lidt små-feministisk, men den er det i hvert fald på den måde, at den viser en del om forholdene mellem mænd og kvinder og hvordan, kvinder lader sig snøre.

    Den beskriver dog både mænd og kvinder meget nuanceret, selvom den meget af tiden fortæller om, hvor usympatiske og egoistiske, mennesker kan være.

    Bogen var spændende og underholdende og forandrede sig fra at være noget overfladisk til at blive mere dyb og interessant.

    Desværre var oplæsningen af Annette Grundet ikke helt i top. Der var underlige pauser som om, hun var optaget af noget andet ind imellem oplæsningen. Det meste af tiden dog ok.

    SvarSlet
  2. "Pygmæernes skov" af Isabel Allende blev den næste i rækken.
    Men efter 3 CD'er stoppede jeg.
    Hun skriver fantastisk, ingen tvivl om det. Men emnet kombineret med oplæsningen gjorde, at jeg ikke følte mig fanget.

    Henrik Jandorf læser engageret og oplagt. Det må man tage hatten af for.
    Desværre laver han meget karrikerede stemmer til tre af figurerne, så man føler sig hensat til en Disney tegnefilm for børn - og har svært ved at tage disse personer seriøst. F.eks. har en ældre, kvindelig forfatter en mørk, læspende stemme. Øh, hvorfor mon det? En anden kvinde har en hysterisk lys, skinger stemme med antydning af lollandsk dialekt! Øhhh? En mandlig missionær har en tung tale der minder om en svagt begavet, ja nærmest evnesvag person.

    Det er ret distraherende og får mig ud af historien gang på gang.

    Ind imellem var jeg faktisk også ret overrasket over nogle mærkværdige formuleringer som må skyldes en dårlig oversættelse.

    Derfor vælger jeg at stoppe her.

    SvarSlet
  3. Det caribiske mysterium
    Af Agatha Christie (2008)
    Krimi. Miss Marple holder ferie på de vestindiske øer og stifter bekendtskab med en ældre major, der fortæller hende en mordhistorie. Majoren bliver selv myrdet, og så tager Miss Marple affære

    Miss Marpple historien er lige så charmerende på lydbog som på tvfilm. Det kan jeg godt finde på at gøre igen.

    SvarSlet
  4. Jeg tvivler stærkt på, at jeg er målgruppen for Morten Sabroes forfatterskab - hvert fald bedømt udfra bekendtskabet med "Libido"
    Nogle ynkelige, selvfede mænd møder unge, smukke, kærlige og tilsyneladende ikke specielt begavede og villige kvinder overalt.
    Lyder det ikke lidt som et drømme-scenarie for en gammel liderbuk?
    Jeg lyttede bogen færdig fordi jeg var nysgerrig efter en evt. morale, der var dog interessante feministhændelser undervejs, men jeg føler mig ret tom indeni efter bogens afslutning.

    Så dehhh....

    SvarSlet
  5. Åh Murakami!
    Igen har du besnæret mig med velskreven poesi, forunderlighed og dybde.

    "Sputnik min elskede" af Haruki Murakami er en meget, meget smuk og mærkelig roman, hvor man fornemmer at selve plottet blot er undskyldning for vidunderlige, psyrealistiske scenarier og dybsindige tanker, spøjse dialoger og lækre sætningskonstruktioner.

    Romanen er fint oplæst af Dan Schlosser

    SvarSlet
  6. "Den flammende verden" af Siri Hustvedt er en lidt kompliceret men god og skarp bog for feminister, kunstnere, feministiske kunstnere og folk som har noget, de skal lære om kvinders vilkår i denne verden, særligt i kunstverdenen.

    Jeg tror, jeg skal læse den igen, for at få det hele med. Den er mættet med gode, kønspolitiske udsagn.

    Faktisk var den så intens og krævende, at jeg måtte lægge den væk midtvejs og pause med Murakami, inden jeg kunne fortsætte.

    Den kan godt have en tilbøjelighed til at blive mere form end indhold - eller den helt sikkert originale form med at lade mange forskellige personer og notater beskrive en hovedperson, kan gøre fortællingen indviklet at følge af og til og det kræver i hvert fald et stift øre, at følge med og vide, hvilken vinkel vi nu ser romanens midtpunkt; den feministiske kunster, fra.

    Bogen er ok oplæst af Githa Lehrmann

    SvarSlet
  7. Det var noget nemmere at komme gennem "Lily Dahls fortryllelse" af Siri Hustvedt.
    En fantastisk, syret, mærkelig, betagende, spændende roman med skønne, detaljerede beskrivelser, som gør det næsten, som at se en film.

    Fint oplæst af Grete Tulinius.

    Jeg var glad for, at jeg var meget langt henne i bogen, inden jeg fik læst på bagsiden af disketten, hvor en vigtig del af romanens spændingsplot desværre blev afsløret.
    Det var så langt mere spændende IKKE at have disse informationer og lade sig rive med af sammen, vilde og uhyggelige fantasier som hovedpersonen Lily.

    God afslutning. God bog. God forfatter.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.